I disse test-tider

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-hvilshoj.jpg

Vi har besluttet at sikre en vis minimumsstandard blandt brugere af denne blog. Vi forsøger ikke at spænde ben for folk. Men vi synes, det er rimeligt at sige, at folk skal kende lidt til vores kultur, historie og traditioner, når man gerne vil være bruger her. Derfor skal alle fremover kunne svare rigtigt på mindst 4 af følgende spørgsmål for at kunne beholde deres brugernavn:

1. Hvilken farve havde Jens’ første computer?

a. Turkis
b. Orange
c. Rød

2. Hvad er titlen på det hidtil uudsendte trip hop-nummer, der kommer som bonusnummer på genudsendelsen af “Go!”

a. Checker din puls
b. Sendt igen mod nul
c. Toget der aldrig gik

3. Hvad var titlen på Henriks new wave-band fra 1980’erne?

a. Slang
b. The Tango
c. Public Panic

4. Til hvilken side ligger Jens’ lejlighed i København?

a. Til venstre
b. Til højre
c. Midtfor

5. Hvilken ejendel på Jens’ bopæl har oprindelig tilhørt Pastoren?

a. En Marantz cd-afspiller
b. En Rickenbacker 4001
c. En signeret Liverpool-bluse

11 tanker om “I disse test-tider”

  1. Nå, Pastor, den store Unmack-test. Spørgsmålene synes mig ligeså urelevante som i den nye dansker-test, men det er måske også meningen. Ironi kan være farlig….

  2. Hold da kæft..! Er ikke blevet presset til test, siden dengang i ungdommens dage hvor jeg skulle forsøge at undgå militæret 🙂 Forsøger selvfølgelig efter bedste evne at svare på spørgsmål, der er mindst ligeså kvalificerede som hærens.

    1. c
    2. a
    3. a
    4. b
    5. c

    Knæk & bræk til andre der måtte forsøge sig.

  3. nå går ud fra det er her.

    men jo jeg deler jeres frygt og angst. men den er hård den her test, især for “en yngre” Unmack fan der først kom til i den sidste periode af Love shop. oh well kalder mig vel ikke doktor af gonzo for intet. Det er min pligt at gøre mit bedste her.

    næsten identisk med din Thomas, så enten falder vi eller står stolte som pagoder sammen 🙂

    1.b (orange)
    2. Toget der aldrig gik (synes i mit gråzone hoved at jeg har hørt den titel før)
    3. Public Panic (igen gråzonen og lidt hvem vil være millionær agtig. Havde engang en ven der snakker en del new wave musik og mente Hr. Hall og Public Panic blev nævnt i samme åndedrag)
    4. til højre. den er jeg ikke i tvivl om.
    5. a – en marantz cd afspiller. (den her aner jeg virkelig ikke, selvom en Liverpool trøje klinger et eller andet sted)

    well det må briste eller bære.

    ellers, har det været en fornøjelse at være i forum med jer alle 🙂

  4. Da jeg deler Thomas’ frygt for at blive smidt ud af dette forum må jeg hellere bevise mit værd og komme med mine svar (i tilfælde af der uddeles halve point for rigtig metode men forkert svar har jeg tilføjet hvordan jeg er kommet frem til mine svar):

    1. a (var der ikke serie apple-computere en gang som var turkise ?)
    2. a (umiddelbart den titel jeg synes klinger bedst, derfor den mest sandsynlige)
    3. c (Henrik har ved flere LS relaterede lejligheder netop givet offentlige prøver på sit tango-talent)
    4. a (selvom han man ikke støtter dem kan man godt bo der)
    5. a (Selvom Pastoren og Jens U. er gode venner er Rickenbackere og signerede Liverpool-trøjer ikke noget man lader ligge og flyde hos nogen!)

  5. Uha, jeg klarer mig nok ikke igennem den her. Men jueg kunne svare på 38 ud af 40 spørgsmål i morges i Berlingskes udvalg. Og jeg tror altså alle danskere, der bare følger almindeligt med i, hvad der sker og havd der er sket, kan bestå testen. Ikke dermed sagt jeg er enig i den. Men den der med at ikke engang danskerne selv kan bestå, er lidt langt ude…

    Nåø, men jeg forsøger her i denne noget sværere test, med fare for at blive smidt ud som bruger:
    1. b
    2. c
    3. c
    4. b
    5. b

    Venter spændt

Skriv et svar