I still hear your voice at night…

Han blev uvenner med Lou Reed og forlod The Velvet Underground i 1968, efter kun to VU-plader. Siden fulgte en lang løbebane, dels som producer – som sådan står han bag bl.a. flere af Nico’s soloalbums, The Stooges’ debut, The Modern Lovers’ ditto, Patti Smith’s banebrydende Horses, Brian Eno’s Another Green World/Music for Films, Happy Mondays’ debut, samt også The Replacements’ svanesang – dels som soloartist, med en lang spraglet række af kunstnerisk afsøgende soloalbums bag sig. I 80’erne syntes han ofte gæst på de københavnske scener, hvor specielt Saga på Vesterbrogade lagde hus til et par kulsort kæntrende aftener. Siden blev han for en stund genforenet med Lou Reed, først omkring Warhol-tributealbummet Songs for Drella, senest på den undervældende VU-comebacktour, der bl.a. bragte bandet forbi Roskilde, inden de to blev uvenner og skiltes igen. I dag fylder walisiske John Cale 74. Her er ‘I Keep A Close Watch’, en af hans bedste sange…

En tanke om “I still hear your voice at night…”

  1. Sublim sang, som jeg hørte for første gang da du, Jens, var i Mod Strømmen og spille 7″ singler. Og den har holdt ved!

Skriv et svar