Tyskfødte Klaus Nomi stod for et af de første AIDS-relaterede dødsfald inden for musik. 6. august 1983 var det forbi for den ekcentriske artpop-situationist, der blandede sin klassiske operabaggrund med en selviscenesættelse så pop-bizar og teatralsk, det selv dengang kunne få David Bowie – som Nomi optrådte sammen med på Saturday Night Live i ’79 – til at fremstå næsten helt afkodelig og jordbunden. Bowie’s plader har haft så meget større styrke og langtidsholdbarhed med i bagagen, men når som bedst er der stadig noget uafviseligt skæbnesvangert over Klaus Nomi og hans isnende tenor. Især på ‘Death’, Purcell-tracket han markeres med her. Morrissey er erklæret fan af denne version. Det er kulturministerkadidat Pia K. til gengæld nok ikke, da Klaus Nomi’s homosexuelle outsidertragik næppe går i fodslag med hendes definition af god og sund kunst. Enjoy y’all!
…When I am laid in earth, may my wrongs create
No trouble, no trouble
In thy breastRemember me
Remember me
But aaaaah
Forget my fate
Remember me
But aaaaah
Forget my fate…
Du skal da snart tage navneforandring til Lektoren! 😉
Lige for en sikkerheds skyld: “Death” er Klaus Nomis frie fortolkning af Didos arie fra Henry Purcells opera Dido og Æneas.
På http://www.youtube.com/watch?v=D_50zj7J50U kan man se og høre Janet Baker fremføre en ganske overbevisende udgave af den “rigtige” arie.
Alright!
En tenor er en mandestemme. Klaus Nomi var ikke tenor, men kontratenor – dvs. hans vokal var inden for samme område som en kvindes (i hans tilfælde vel en sopran),
Til gengæld har Pia Kjærsgaard udvidet det gastronomiske univers her i Dannevang. Tidligere var det strygersovs, der var meget omtalt, nu er det løgsuppe…
Må erkende jeg aldrig har hørt om Klaus Nomi før. Men forstår efter at have lyttet udmærket godt fascinationen.