
I dag for 25 år siden udenfor skotske Dundee – nærmere bestemt i et udhus i Auchterhouse – tog The Associates’ Billy Mackenzie sit liv, og satte derved et utidigt punktum for en af de vildeste stemmer i britisk musik. Med stærk anbefaling af The Associates’ excentriske pop-meisterwerk Sulk (1981) markerer vi Billy Mackenzie med en ubetaleligt attitudestærk TV-gennemkørsel af ‘Party Fears Two’, albummets gennembrudshit for Mackenzie og hans makker Alan Rankine, der mimer den akustiske guitar i baggrunden her. Hvor mange overværede iøvrigt Billy Mackenzie’s eneste optræden med The Associates i Danmark, da han i 1985 under en sort beret charmedansede eftermiddagen væk på Roskilde Festivals Grøn Scene, og øjensynligt stjal samtlige tilstedeværende hjerter? Et stort tab, han ikke er her mere.
Tak for inspiration 😀
Altid godt med en bryllupsfest – glæd dig Sofie, det bliver skide sjovt! Jeg skal selv til bryllup i juni i Kulhuse, og jeg er Best Man? Fiddler lidt med talen allerede og overvejer at starte med “Godt at se jer samlet nu til aften – og her taler jeg så direkte til brudens ben…”
Tingelingelater. Har noget, der skal være færdigt fredag og er pænt træt, men bagefter vil jeg mindes ham og beruses af den posthumt udgivne ”Beyond The Sun”, falde helt ned og få ny energi. Det slår mig hver gang, hvor god den er. Og bedrøver dybt at tage herfra – med sådanne mestersange!
https://www.discogs.com/master/89474-Billy-MacKenzie-Beyond-The-Sun
Og så skal min søster og svoger, der har været sammen lige så længe som Mackenzie har været borte, søreme giftes. Bare på rådhuset, men der skal være fest. (Skal lige fatte det). Måske apropos Levende Mænd…
Hellere en god løgn end en kedelig sandhed; Wikipedia skriver således om The Smiths-sangen, ingenlunde konkluderende, men alligevel:
“The song is popularly believed to have been about Morrissey’s short-lived friendship with Billy Mackenzie, lead singer of the Associates”.
Mange tak til jer begge to.
For opslaget lørdag der førte til snakken med den gode dreng, der stadig kan tage pis på den gamle, og som lærte om mere musik i processen, og for bloggen hvor især linket til David Bowie og hvordan The Associates fik deres første pladekontrakt på grund af Boys Keep Swinging var godt.
Huskede linket til The Smiths også, om hvordan vores Billy måske var netop William i William, It Was Really Nothing og senere Associates egen Stephen, Your’re Really Something?
Fandt igår aftes igen i Jesper Sørensens ellers fine bog Alle Dage Er Som Søndag, at den sang nok mere var om Billy Liar, og at Associates sang nok blot var et mediestunt – for et semi-populært band….
Tænkte at folk der er til The Associates og Billy Mackenzie bør kigge forbi denne adresse:
https://postpunkmonk.com/2022/01/22/billy-mackenzie-has-been-gone-for-25-years-now/
God læselyst!
/Vegeberg
Ps. Blogophavsmanden til Postpunkmonk er, som visse andre på denne blog, også ret stor fan af (det tidlige) Simple Minds. 😉
Så han var der?! Storhed. Husker godt nu, det var dig der kørte ham op fra London, da han skulle starte i Dundee, right?! Og der var fest på Billy’s ensomme grav? Smukt. Vi vil se de billeder!!!
Telefonsamtale over weekenden mellem far og søn nummer 2 – musikinteresserede Andreas der læser til arkitekt i Dundee
Lørdag
Far: Det er idag 25 år siden Billy McKenzie tog sit eget liv
Søn: Yeah
Far: Du skal til Auchterhouse, det var der det skete. I Billys fars skur
Søn: Yeah
Far: Du ved godt hvem Billy McKenzie er, ikk?
Søn: Yeah
Far: Hvem er det?
Søn: Don’t know
Far: The Associates. Fra Dundee. Da far var ung. Vi har snakket om det. Mange gange
Søn: Yeah
Søndag eftermiddag – ti sms’er senere med info, playlists, selv bustider på bus 57 samt lovning på pub lunch til dem knægten tager med, selv info hvor Balgay kirkegård i Dundee ligger.
Far: Hvordan gik det?
Søn: Yeah
Far: Har du været i Auchterhouse?
Søn: Nej
Far: Hvad fanden har du lavet?
Søn: Ting
Far: Hvilke ting?
Søn: Tingelingelater
Far: Christ!
Mandag morgen – ti sms’er den modsatte vej med billeder og film fra Balgay Cemetery søndag aften, hvor de unge mennesker drak øl, hørte Party Fears Two og festede foran familie gravstedet fyldt med friske blomster og billeder af Greyhounds…