Et lindrende skud valium til en søndag i september? Beck modtager lige nu uforbeholden ros for sit nye album Ride Lonesome, der flere steder sammenlignes med hans 2014-landemærke Sea Changes og tilsynladende bevæger sig nænsomt fremad i en lignende reflektiv meditation over sorg og afsked. Her er albummets afslutningssang…

Tilbage i Hamburg før renskurede ‘Love Me Do’. The Beatles i sort læder og på speed. Sene nætter, endeløse rocknroll-stød på ølhallerne langs havnen, ingen hvile. Som skildret i filmen Backbeat (1994). Her er det The Afghan Whigs’ Greg Dulli fra soundtrackbandet der synger for på ‘Long Tall Sally’, et af de sikre kort – sunget af Paul McCartney – på setlisten dengang, når amfetaminen satte tempoet…

Er det som om Matt Berninger i soloartistrolle nu laver de rocknumre The National nærmest holdt op med, som brødrene Dessner’s musik mere og mere blev influeret af den i højere grad afdæmpede musik, de hver for sig laver for andre udenom bandet? Her er det Berninger’s nye single, del af en EP der udsendes senere på året. Uanset stormstyrke i musikken eller ej udgør hans tætte baryton næsten altid et anker af ro i en usikker verden…

Det er 12 år siden Echo and the Bunnymen senest udsendte en ny plade, den undervældende Metorites, men i dag brydes den metodiske kreative inaktivitet med albummet Apples to Isaac. Her et af de mere lovende indslag fra udgivelsen, der umiddelbart synes en blandet pose bolcher med skarpe kanter. Klart bedst kommer førstesinglen ‘Brussels Is Haunted’, men et illusionsløst rockridt som dette har også en sært seværdig blygrå himmel at give sig lidt hen til på behørig afstand. Titlen på nummeret er ‘Asimov’, Asimov var navnet på den kendte amerikanske science fiction-forfatter hvis fornavn var Isaac, det nye Bunnymen-album hedder som nævnt Apples to Isaac. Det hele hænger åbenbart sammen…

Første gang vi mødte Michael Falch, på Viborg Katedralskole lige omkring Vindueskigger (1981), spurgte han straks, om vi kendte et ungt band fra byen der hed Næste Uges TV. For sådan var og er han, altid med antenner ude, atypisk for en rockstjerne klar til at lade sit lys brænde på andre end sig selv. Ikke længe efter stod han blandt publikum – punks og Hells Angels-rockere – en forårsaften i Kostalden i Brumleby på Østerbro, hvor vi spillede med tre andre postpunk-bands til et Bagtropper-arrangement. I Love Shop har han ligeledes altid været en generøs støtte, både på afstand og helt tæt på, samtidig med at han har haft travlt med sin egen løbebane, denne evigt aktive, rastløse ener. Kunne nemt som markering af hans 70-års fødselsdag i dag have valgt en sang fra den Springsteen’ske frihedsdrøm Vindueskigger, som betød alverden her da den udkom, men har istedet fundet en favorit et andet sted fra. ‘Nu Rider Vi Stormen Af’ fra 2011 er ovenikøbet et samarbejde med Sune Wagner, der producerer og giver Falch en helt anden sonisk ramme et ret fortryllende sted mellem prime-Glasvegas og Twin Peaks-Phil Spector. Men selve sangen, den er umiskendeligt 000 Falch. Stort tillykke, Michael – evig ungdom!

Chrissie Hynde’s 75-års blev fejret behørigt forleden. Men ikke mere end at Pretenders-divaen allerede er på parade her igen, nu sammen med mindst ligeså vilde Cat Power, det på en ret anderledes interessant af version af Morrissey’s ‘First Of The Gang To Die’, sangen om Hector fra Manc-Mussolini’s comeback-album You Are The Quarry (2004). To voldsomt personlige kvindestemmer, men så sandelig også en mandlig sangleverandør der dengang havde helt anderledes styr på sit musikalske game, som her sat op på en fornem musikalsk serv af guitarist Alain Whyte…

Dagens nye singlepost fra engelske Birmingham er måske mere speciel end den umiddelbart giver indtryk af. De akustiske guitarer på ‘Seriously’ bliver spændt ud som et netværk af flimrende anslag a la Morrissey’s ‘Why Don’t You Find Out For Yourself’, marchtempoet har travlt som et let eksprestog og sangen ovenpå det bør egentlig slet ikke kunne udstå sin fire minutter, men det gør den og undervejs vokser noget andet frem i lydlandskabet, måske tilskyndet af den længselsfuldt melodiske krog der gentages op til omkvædene. Da nummeret begyndte kunne jeg næsten ikke vente på at det skulle slutte, nu det er forbi vil jeg hen til starten igen. Musik kan.

Fra Frankrig meldes Les Rita Mitsouko’s uforlignelige sangerinde ulykkeligvis død efter kort, hård sygdom. Her kan hun opleves som soloartist i en version af denne sides favorit fra hendes new wave chanson-duo med Fred Chichin, en atypisk afdæmpet Les Rita Mitsouko-sang og en glødende varm hyldest til hjembyen Paris, hvor Catherine Ringer altså sov ind i går i sit 68. år…

For et par måneder siden havde siden her en post med den franske new wave/synth-gruppe Taxi-Girl. Deres sanger Daniel Darc fik længe efter bandets opløsning og et hårdt liv sin anden kunstneriske opblomstring, da det franske musik-anker Frederic Lo (ja, ham der for et par år siden lavede en plade sammen med Pete Doherty) på et par albums med elegance placerede Darc i midten af en række sange, Lo selv havde skrevet og iscenesat. Daniel Darc gik bort i 2013, men glemt er han ikke i Frankrig. I 2023 stod selvsamme Frederic Lo således bag en tributeplade, hvor en række velrenommerede sangere (fra Étienne Daho over Jane Birkin til Peter Doherty) gav nye versioner af titler fra Darc’s karriere. På albummet optræder Darc selv også sammen med Lo på to hidtil uudgivne demoer med nyindspillet musik til. Denne luftige synthpop-sang er både albummets åbnings- og titelnummer…