En hed dag i Jönköping i bunden af Vättern i går, hvor Thåström kl. 21.30 tog hul på 2. halvleg af sommerens udendørs-kalender og spillede show i tilstødende Huskvarna. Og hvilken forskel sammenlignet med tourpremieren på Öland for en måned siden. Dengang gav bandet et første show, hvor musikken stod fint men dog atypisk uden det normale intensitetspres, mens der i aftes i mørket atter blev skruet markant op for afsæt og drama. Det skyldes ikke mindst den mesterlige Christian Kjellvander – tænk en slags svensk version af Rune Kjeldsen; traditionel og nyskabende på én og samme tid – som er blevet givet større spillerum inde i sangene og højere lydvolumen udadtil, hvor hans mægtige guitarspil i Huskvarna både kunne de bløde sansninger, men så sandelig også havde mange svimlende balancekæntringer på afgrundskanten med en Adrian Belew’sk støj. Setlisten lige nu er minus ‘Östens Röde Ros’ og ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’, plus så istedet ‘Isbergen’ samt den i aftes reintroducerede ‘Kort Biografi’. Thåström selv, aldrig på scenen en mand af mange talte ord, bør være lykkelig for det nye band, som ikke mange på forhånd havde troet kunne blive den fuldgode erstatning for det gamle, som tilfældet nu endelig er. Han nød tydeligvis de to timer i lige så fulde drag som et henført publikum på den skrånende jord i Folkets Park, højt over Vättern. I aften kl. 20 skal dette enestående trick prøves af igen i kapelmester Niklas Hellberg’s hjemby Karlstad.