Engang var de gode. Blændende gode. Satte den standard som hvid rocknroll er blevet målt med lige siden. I aften spiller de for alt, alt, alt, alt for mange mennesker på en flad mark i dén lille by under fængslet, der en dag vågnede op og troede den var landets førende koncertbureau – tal om skizofreni. I der ikke skal bruge dagens timer på det arrangements for lange bilkøer, for dyre billetter, for tynde fadøl, for små storskærme og generelle kz-stemning, kan istedet nyde et sjældent TV-liveklip med bandet, fra dengang de virkelig betød noget og med denne sang for altid lukkede døren til 60’ernes flowerpowerdrøm. Skulle man vælge de største rocknumre nogensinde, ville studieudgaven af det ildevarslende hit fint kunne komme i top-5 – enjoy!
http://www.youtube.com/watch?v=bGAWE7l-fgU
Jeg var i Horsens i går. Stones var fremragende.
Når det er sagt, blev det også et sociologisk studie i dansk provins. Og især i Horsens’ aspirationer om at komme til at sætte dagsordenen indenfor kulturlivet.
Da vi ankom til Horsens med toget ved 14.30-tiden var byen på den anden ende. Den typiske provinsgågade var omdannet til en veritabel markedsplads. Der var pølser og øl og dårlige Stones-kopibands. Skraldespandene flød over med tomme øldåser af mærket Slotspilsnere. Trods alt var vi ikke langt fra grænsen. Handelstandsforeningen stod, helt i ånden fra Musikforeningen Eigils Venner, bag et intiativ om momsfritagelse på alle varer. Jeg havde faktisk på fornemmelse, at jeg netop var ankommet til Danmarks største byfest med Stones som hovednavn.
Siden Madonna-koncerten har jeg fulgt skriverierne om bonderøvstendenserne. Jeg trodede mest af alt, at det var fredsommelige drillerier. Siden i går har jeg dog ændret min opfattelse. Uagtet adskillige globaliseringsteorier, havde jeg nok følt mig mere hjemme til en Stones-koncert i Hamborg eller Amsterdam end tilfældet var i Horsens i går.
At Mick Jagger også havde hørt om de regionale forskelle fik vi at høre, da han før alle andre bød velkommen til københavnerne, der havde taget den lange tur, og senere da han med et glimt i øjet begyndte at synge “Wonderful, Wonderful Copenhagen”. Hvor var de lune og spøgefulde jyder der?
Jeg skal lade det være usagt, om det var sammenfald der gjorde, at jeg langt hen ad vejen ikke rigtig kunne opfange publikums begejstring. Jeg ved ikke om det var udtryk for jysk besindighed eller om publikum ikke fattede hvad der ramte dem. Der hvor vi stod var lyden immervæk rigtig god. Problemet var nok bare at vi stod mellem to firmaudflugter. Alt ære og respekt til virksomheder som gerne vil gøre noget for deres medarbejdere, men i gårsdagen tilfælde havde de omkring os stående nok været bedre tjent med Finn Nørbygaard eller Shu-bi-dua mk. 25.
Stones var fremragende.
Så fik københavneri-teorierne et skud for boven – stor ros til Stones af samme Queitsch, som gav kniven til Madonnashowet forleden:
http://ekstrabladet.dk/underholdning/anmeldelser/article222084.ece
Ditto Erik Jensen, der også var i Horsens sidst:
http://ibyen.dk/musik/koncert-beat/article168416.ece
Så de er både frastødt og opslugt. Men forholder sig i sagens natur stadig kritisk til at have 85.000 på plads på en stribe træningsbaner. En del tyder på at de fik bedre pladser denne gang.
Og en hæderlig plads er da også det eneste der kan gøre det acceptabelt at betale bare det halve! 700 kroner for måske at stå med 70.000 eller 80.000 mennesker foran sig på fladt land uden tribuner? Det er rendyrket svindel.
Lidt tankevækkende at Madonna i Horsens spillede for 20.000 flere tilskuere end hun gjorde over sammenlagt seks aftener i Wembley Arena tidligere samme måned. Ligner det ikke ren kynisme fra Madonnas tour-management og arrangørene i Horsens at sælge så mange billetter til et show skab til helt andre forhold?
NB. Har endnu ikke set boder med fingermaling på Trianglen på vej til koncert i Parken, men mon ikke Don Ø har spottet dette uudnyttede forretningsområde 😉
Man kan måske også se det på den måde, at de helt store koncerter i deres opskruede væsen enten frastøder eller opsluger den enkelte, og at det er det man kan læse udfra de enten meget negative eller positive reviews. Kan vel ikke bare stå i f.eks. Parken og have en gennemsnitlig okay aften pakket sammen med 45.000 andre i et enormt lyd- og lystryk; enten virker hele stadionfænomenet fælt frastødende, eller også accepterer man følelsesmæssigt oplevelsens art og går derved med på spilleregel nummer 1 ved massemøder, som er den uforbeholdne kollektive hengivelse. Jeg har selv svært ved at huske Parken-koncerter, hvor det ikke enten var supergodt (DM forrige gang, Springsteen to sidste gange) eller horribelt skuffende (DM senest og U2 ditto).
Madonna-anmeldelserne bar kraftigt præg af journalisternes irritation over at de åbenbart ikke blev båret i guldstol op foran scenen, fordi de gad at tage turen til det mørke Jylland for at skrive om koncerten.
Især Ekstra Bladet nedgør koncerter bevidst fordi det giver mere reaktion end eksempelvis en mellemfornøjet 3-stjernet anmeldelse. Husk den reaktion Robbie-nedslagtningen fra Treo gav avisen, og Madonna det samme. Kort sagt, så sælger en tilsvining aviser! Men efter sommerens foreløbige lavpunkter har de så i tilfældet Stones valgt den modsatte grøft.
Er det ikke underligt at alle store koncerter i EB og andre dagblade enten er totalt elendige eller nærmest legendariske? Sandheden er vel at de fleste koncerter reelt ligger på en 3-4 stjerner eller hvad? Det er jo et gennemsnit af skalaen – et gennemsnit de ganske vist rammer ved at give 1 eller 5 hver gang, men alligevel, det virker meget useriøst at alt skal placeres i ekstremer efter enhver koncert med over 1.000 tilskuere.
Jeg var til den meget omtalte Madonna koncert og havde en fin oplevelse. Vi stod omkring 35-40 m fra scenen lige ved siden af lydtårnet og derfra var lyden overraskende god, men den var utvivlsomt af en anden standard andre steder på pladsen.
Jeg er ikke tilhænger af den der kamp omkring København kontra Jylland, men når flere anmeldere fra de københavnske medier beklager sig over, at de ikke klart og tydeligt kan se, hvad der foregår på scenen fra 100 meters afstand, ja så vil jeg anse disse anmeldere for dels at være naive og dels have en helt anden dagsorden for anmeldelsen
Som Eddie Vedder så rigtigt påpeger, så kan man jo heller ikke se en pind af, hvad der foregår på scenen, hvis man står bagest i Parken, men det har de ærede anmeldere formentlig aldrig prøvet.
85.000 mennesker var uden tvivl for mange til, at alle kunne få en god oplevelse med det set-up, der var, men rent logistisk fungerede det faktisk godt og derfor synes jeg også, at en del af den kritik, der har været fremme omkring Horsens som koncertarrangør, har været noget uberettiget.
I dag er alle store koncerter gået hen og blevet events og kendismagneter. Det er smart bare at være der uden egentlig at have interesse i den musik, der spilles. Alle stadionkoncerter bliver jo udsolgt på ganske få minutter nu om stunder. Det var ikke en tendens, man så for blot en 7-8 år siden.
Okay-okay, ham Jesper Højbjerg gyder heller ikke ligefrem olie på vandene, landsdelene imellem…
Tror nu den mislykkede Madonna-koncert var blevet anmeldt ligeså skidt af journalisterne, var den foregået i København eller omegn. Horsens blev kun et skældsord, fordi arrangørerne derfra åbenbart var alt andet end heldige med at løfte opgaven. Det kunne ligeså godt være sket på Amager, nej?
Bortset fra det handler EB’s åbningssætning vel ligeså meget om det groteske og modsætningsfyldte i, at Madonnas så nøje udformede luksus-brand holder showroom på et så Bilkaagtigt sted som ja, en mark i Horsens.
Fuldstændig enig, Vedder.
Alle de stereotype fordomme har været oppe at vende i anmeldelserne i de københavnske aviser. Jeg tvivler ikke på, at mange har haft ganske en forfærdelig oplevelse i Horsens, men det er så forudsigeligt at det skal tilskrives at jyder er bonderøve, der naturligvis ikke magter et sådant arrangement, og derforuden er pengegriske kræmmere.
http://ekstrabladet.dk/underholdning/musik/article220447.ece
Tilbagelænet eller ej. Når Politiken kalder koncertpladsen for ”tivoliseret markedsplads” og Ekstra Bladet indleder sin anmeldelse med ”Jeg var blevet sendt i byen for at anmelde Madonnas ‘koncert’ på en mark i Horsens i aftes”, ja så lyder det i mine ører som københavneri. Hvor er det synd for de stakkels journalister, at de ikke lige kan hoppe ind i taxien og suse ind til redaktionen på Rådhuspladsen. Men måske er det bare mig, som synes det lyder temmelig tendentiøst.
Lad mig så lige understrege, at mine indtryk er samlet fra lejligheden på Amager!
Det er vel ikke fordi de ikke kan holde gode koncerter i Horsens – det er vel snarere størrelsen, der er svær at håndtere. Så vidt jeg husker (jeg var der desværre ikke selv) var f.eks. David Bowies koncert der for nogle år siden rigtig vellykket. En koncert for et publikum på 85.000 kan formodentlig ikke være vellykket. Depeche Mode i Århus var et af de sjældne eksempler på en stadionkoncert, der hvad angik lyd og udsyn var en succes (ikke et ord om de elendige toiletforhold!).
Folk der var til Madonna sagde det lød skandaløst ringe, faktisk så ringe, at den berygtede minus-lyd i Parken nærmest fremstod hifi-fin ved siden af. Og billetpriser på 800 kr. har selvsamme Parken endnu aldrig været oppe på. Det er så hvad det er, men at lukke hele 85.000 mennesker ind, og regne med en bare nogenlunde acceptabel oplevelse for samtlige betalende, lyder enten, som om koncertarrangørerne ikke aner hvad de har med at gøre, eller også, som om de er ret ligeglade og bare meget, meget gerne vil have fat i folks penge.
De må selvfølgelig gøre i Horsens hvad pokker de vil, men ligesom ros ofte er blevet modtaget med kyshånd derovre, bør man også kunne tåle negativ kritik, når et arrangement, som nu det med Madonna, ender med at minde de betalende mere om for smart købmandsskab end om en musikoplevelse.
Forstemmende iøvrigt, at kritisk stillingtagen – berettiget eller forkert – ytret fra det østlige DK mod noget og/eller nogen i provinsen, pr. egnsracistisk automatik næsten altid stemples som “københavneri” – come on, dét er simpelthen for tilbagelænet!
Synes ærlig talt at nedgørelsen af Horsens som koncertarrangør lugter lidt af københavneri. Madonna-eventen har da givet været en gang ringe sjask, men den slags leveres da også alle andre steder uden at det i samme grad bliver fremhævet. Forholdene i eksempelvis Parken er da ved gud ikke bedre. Mulighed for udsyn fra bagerste halvdel af Parken er da også under al kritik, og de kommercielle forhold er da præcis de samme alle steder, hvor der afholdes koncerter i den størrelsesorden.
Jeg vil da egentlig postulere, at Horsens har muligheden for at blive et ok koncertsted, når de har betalt deres lærepenge. Muligheden for at skabe et fornuftigt lydbillede er da langt bedre på en åben mark end på et stadion, hvor lyden altid vil blive kastet frem og tilbage mellem tribunerne. Problemet er nok, at det vil koste nogle penge at bygge højttalertårne med forsinkelse på lyd mm. Det vil en kortsigtet tænkende koncertarrangører ikke ofre. Og i øvrigt er det jo det udstyr, som det givne band turnerer med, der benyttes.
En sang der bringer gode minder om et Sort Sol, der sang på sidste vers (omend Steen og Tomas, hvis stadig kalder sig Sort Sol), på scenen til en Spot-festival, hvor de spillede den her sang med forrygende indlevelse.
FYI hvis vejen ikke lægges forbi Horsens i aften, så kik ned forbi Brandstationen kl. 20:00 til Byfesten i Århus, hvor to gange Olesen giver koncert…
Helt enig med eventfobien og den fare det udgør, når uhm…..erhvervsorienterede kræfter omfavner rockmusik som nu i Horsens og på Oslobåden. Ikke så meget “lost in music” dér, desværre…
Jeg stod lige nedenfor scenen i 2003 og så min første (og foreløbig eneste) Rolling Stones koncert. Lyden var ikke optimal denne aften Parken, men det kunne nu ikke spolere en stor oplevelse. Tumbling Dice, Midnight Rambler etc. spillet med overskud og nerve, at se blyantstynde Keith Richards gå ned i knæ og spille sine beskidt licks endnu en gang – lost in music. Det blir ikke meget bedre, men jeg gider ikke betale 700, – kr for at se dem på en storskærm. Jeg gider nu heller ikke høre musik på Oslo-båden og synes det er en kedelig tendens at koncerter er blevet til events som skal foregå alle andre steder end der hvor de egentlig hører hjemme: et mørkt og svedigt spillested.
Rock on!