Efter dels at være kommet mere ind i Modern Times, dels at have overværet et for barnagtigt karaktermord på personen Bob Dylan og hans nye disc i TV-programmet Smagsdommerne, synes vi det må være på sin plads, at tage en tur gennem endnu en af albummets mange givende sange. Og nej, det er ikke fordi vi her på siden opfatter os som fundamentalister indenfor Dylanisme, slet ikke, sagen er blot den, at manden vist har begået en af sine mest inspirerede udgivelser nogensinde. So here goes:
THUNDER ON THE MOUNTAIN
Thunder on the mountain, and there’s fires on the moon
A ruckus in the alley and the sun will be here soon
Today’s the day, gonna grab my trombone and blow
Well, there’s hot stuff here and it’s everywhere I go
I was thinkin’ ’bout Alicia Keys, couldn’t keep from crying
When she was born in Hell’s Kitchen, I was living down the line
I’m wondering where in the world Alicia Keys could be
I been looking for her even clear through Tennessee
Feel like my soul is beginning to expand
Look into my heart and you will sort of understand
You brought me here, now you’re trying to run me away
The writing on the wall, come read it, come see what it say
Thunder on the mountain, rollin’ like a drum
Gonna sleep over there, that’s where the music coming from
I don’t need any guide, I already know the way
Remember this, I’m your servant both night and day
The pistols are poppin’ and the power is down
I’d like to try somethin’ but I’m so far from town
The sun keeps shinin’ and the North Wind keeps picking up speed
Gonna forget about myself for a while, gonna go out and see what others need
I’ve been sittin’ down studyin’ the art of love
I think it will fit me like a glove
I want some real good woman to do just what I say
Everybody got to wonder what’s the matter with this cruel world today
Thunder on the mountain rolling to the ground
Gonna get up in the morning walk the hard road down
Some sweet day I’ll stand beside my king
I wouldn’t betray your love or any other thing
Gonna raise me an army, some tough sons of bitches
I’ll recruit my army from the orphanages
I been to St. Herman’s church, said my religious vows
I’ve sucked the milk out of a thousand cows
I got the porkchops, she got the pie
She ain’t no angel and neither am I
Shame on your greed, shame on your wicked schemes
I’ll say this, I don’t give a damn about your dreams
Thunder on the mountain heavy as can be
Mean old twister bearing down on me
All the ladies in Washington scrambling to get out of town
Looks like something bad gonna happen, better roll your airplane down
Everybody going and I want to go too
Don’t wanna take a chance with somebody new
I did all I could, I did it right there and then
I’ve already confessed – no need to confess again
Gonna make a lot of money, gonna go up north
I’ll plant and I’ll harvest what the earth brings forth
The hammer’s on the table, the pitchfork’s on the shelf
For the love of God, you ought to take pity on yourself
© Bob Dylan
Tjoh, de er bare så laaaaange. Ikke at det er noget nyt, selvfølgelig. Men jeg synes ikke ligefrem man bliver ‘Desolation Row’-hypnotiseret på noget tidspunkt. Og så er der bare for mange seks-minutter-eller-mere-numre på.
Det er vel både om smag og behag, og hvad man synes man har tid til 🙂 Jeg løber blot forskrækket tilbage til Oh Mercy. Der er en del mere skarphed der, selv om man får samme sumpfulde fornemmelse.
Kedsommelige sange? I don’t believe you.
Ved ikke om man kalde det en art arbejde at lytte til Modern Times. Man skal vel altid investere sig selv for at få noget igen, nej? Synes andre nu-aktuelle og roste plader, som f.eks. TV On The Radio’s eller Charlotte Gainsbourg’s, er langt vanskeligere at lytte til.
Jeg har ingen anelse om hvem Knud Romer er, men hans forsvarsskrift i Politiken var da noget af det værste tågesnak jeg har læst længe. Fejende generalisationer er han da ikke dårlig til.
Men Dylan-albummet – helt ærligt, er de sange ikke lidt kedsommelige? En følelse af at de bare bliver ved og ved, og at det er en art arbejde at lytte til dem, virker svær at slippe af med.
Holder normalt meget af det udskældte Smagsdommerne (og især K Romer!), men netop dette indslag var på så lavt et niveau at det blev fuldstændig meningsløst.
Gad vide om det var Braad Thomsens Dylan t-shirt eller sok-i-sandal fashion crime, der fik Romer til at se rødt?
Dylans musik skal vel ikke bedømmes udfra hvordan hans “disciple” opfører sig – sikke noget vrøvl!
Jo, Dylan er vel “urørlig” og “udødelig”. Ikke fordi hans publikum muligvis har en dårligere personhygiejne end Romer, det ved vi intet om, men udelukkende fordi han, Bob Dylan, gennem sin musik – som næsten ingen andre – har påvirket, inspireret og forandret hele vores tids musikliv og ungdomskultur. Hvad mere skal der til?
Tja… Knud Romer Jørgensen skriver i dag i Politiken:
Det er korrekt, at jeg lige nu er iført t-shirt. Til gengæld faldt jeg som sædvanlig for fristelsen til at børste tænder.
Ja, det var da helt vildt, som han kæntrede og gik ned!
Knud Romer er som regel spot on, men her blev det godt nok lidt skingert!
Knud Romer leverede et af de mere pinlige udstillinger af egen smålig, pubetær og uvidende opmærksomhedstrang i nyere TV-historie. At det så sku ske foran Leonoras beundrende blikke gjorde det blot mere sørgeligt og uværdigt TV. Ikke noget at sige til at Braad Thomsen ikke orkede. Romer er et tågehorn.
He, ja der var vel nærmest tale om et karaktermord på Dylan i smagsdommerne, Leonora og ellers altid herlige Knud Romer, der forresten har lavet en genistreg af en roman, var ikke helt up to date der og deres musik uvidenhed var til fuld skue..
Btw. Jens elle andre..Lad mig lige anbefale Razorlights nye album, en skive der stærk kandiderer til en af årets udgivelser for undertegnet..Jens du plejer at være vilde med Johnny B og Co, du har vel fået hørt den?