Både LS’s egen Henrik Hall og Vermouth – og tilmed EB’s Horsensskeptiske Henrik Queitsch – beretter om en fremragende aften med Rolling Stones i søndags. Vi lagde et “Gimme Shelter”-link ud i forbindelse med dagen, og fremhævede den sang som en af favoritterne, hvis en liste skulle laves over bedste rocktracks nogensinde. Nu ser vi at det amerikanske online musik-magasin Pitchfork her i august netop har haft en liste kørende, hvor man løbende er kravlet mod toppen – dog kun! – af “The 200 Greatest Songs of the 1960s”. Vi tager her de 20 øverste tracks, hvor iøvrigt netop “Gimme Shelter”‘s placering skuffer fælt. Personligt ville jeg også godt have haft Sam Cooke’s “A Change Is Gonna Come” en eller to pladser længere op – det er jo en gigantisk sang! Og hvor er iøvrigt The Kinks’ “Waterloo Sunset” blandt de øverste 20? Og Velvet Underground? Og er hele 3 sange med Beach Boys ikke ca. 2 for meget? Og hvorfor er Jackson 5 inviteret med? Og hvor er Elvis’ “If I Can Dream”? Og var der ikke også en helt uimodståelig musik fra start-/midt-60’erne, der gik under fællesbetegnelsen Tamla-Motown? Og man kan blive ved. Listens indhold afslører om noget, at den – for better or worse – er lavet af amerikanere. En lignende europæisk gennemgang ville se meget anderledes ud. Hvilket måske kan bekræftes, hvis såfremt vi får personlige top-5’ere fra nogle af jer på banen…
1. The Beach Boys – “God Only Knows”
2. The Jackson 5 – “I Want You Back”
3. Sam Cooke – “A Change Is Gonna Come”
4. Bob Dylan – “Like A Rolling Stone”
5. The Beatles – “A Day In The Life”
6. The Ronettes – “Be My Baby”
7. The Beach Boys – “Wouldn’t It Be Nice”
8. Johnny Cash – “Folsom Prison Blues (Live at Folsom Prison)”
9. The Who – “I Can’t Explain”
10. Desmond Dekker & The Aces – “Israelites”
11. Led Zeppelin – “Dazed And Confused”
12. The Rolling Stones – “Gimme Shelter”
13. The Band – “The Weight”
14. The Beach Boys – “Don’t Worry Baby”
15. Aretha Franklin – “Think”
16. The Stooges – “I Wanna Be Your Dog”
17. Creedence Clearwater Revival – “Fortunate Son”
18. The Crystals – “Then He Kissed Me”
19. The Beatles – “Tomorrow Never Knows”
20. The Shangri-Las – “Out In The Street”
Se samtlige 200 sange med begrundelser:
www.pitchforkmedia.com/article/feature/37901/The_200_Greatest_Songs_of_the_1960s/page_1
Tja jeg har en mere melankolsk smag, så min top fem bliver:
1. Leonard Cohen: Seems so long ago Nancy
2. Cream: World of pain
3. Rolling Stones: Paint it black
4. The Righteous Brothers: Unchained Melody
5. Simon and Garfunkel: The sound of silence
Tja måske også lidt poppet, men hvad fanden?
@Jens
Ifølge dette link skulle Suspicious Minds være fra august 1969 og dermed lige klare kravet.
http://en.wikipedia.org/wiki/Suspicious_Minds
Kender godt Elvis versionen af You don´t have…..,men ikke den italienske original version. Tak for tippet. Jeg er gået på jagt.
Dogme-top 5 med tressernumre (skal laves på et minut for nattesøvnens skyld…)
1. ‘Summer Wine’ med Lee Hazlewood og Nancy Sinatra
2. ‘Be My Baby’ med Ronettes
3. ‘Dancing in the Street’ med Martha and the Vandellas
4. ‘My Death’ med Scott Walker
5. ‘Waterloo Sunset’ med The Kinks
Og ‘Got to Get You Into My Life’ er en ellers fin sang med et tamt omkvæd. Dixit 🙂 Nå ja, og tre Beach Boys-numre er yderst passende, men de to nederste burde have været ‘You Still Believe in Me’ og ‘I Just Wasn’t Made for These Times’.
Kendte kun Copy Cats-versionen med Johnny Thunders, så var inde i går at købe Dion’s originale “(I Was) Born To Cry” for 8. kr. på iTunes – fan-tas-tisk track! Kan anbefales…
Bent M, hvis vi nu skal hænge os i den slags, blev “Suspicious Minds” så ikke først sluppet løs i 1970? Iøvrigt, hvis du kører med “You Don’t Have To Say You Love Me”, som også Elvis har lavet en stormfuld version af, kender du så den italienske original, “Io Che Non Vivo Senza Te” med Pina Donaggio? Slet ikke dårlig, heller.
Ellers godt at se så velkørende bud på de allerbedste sange. Giver lyst til at høre musik…
Apropos The Doors, så forstår jeg heller ikke. Karismatisk sanger med tåget mystik, en let jazz-trommeslager, en flagrende flamenco-guitarist, en ret anstrengende keyboardspiller og slet ingen bassist: ikke ligefrem de bedste betingelser for storhed. Synes dog de ialfald har leveret to toptunede sange: “Take It As It Comes” og “Soul Kitchen”, begge fra debut’en.
Jeg er en popdreng, så……..
1. The Ronettes – Be my baby
2. Elvis – Suspicious minds
3. Kinks – Waterloo sunset
4. Grethe & Jørgen Ingemann – Dansevise
5. Dusty Springfield – You don´t have to say you love me
Men der var jo også Beatles, Stones, Motown og en masse fede soulproduktioner fra 60´erne, der kunne være valgt
Interessant at se hvordan The Doors langtsomt men sikkert er gledet længere og længere ud i mørket efterhånden som historien revurderes og skrives på ny. Et af de mest ujævne og overvurderede bagkataloger i rockhistorien?
Spændende at så mange har fået øjnene op for Brian WIlson / Beach Boys – også et ujævnt katalog, men med masser af perler hvis man gider gå på opdagelse.
Når man ser på hvad der ellers er med på listen (som for eksempel Neil Diamond og The Hollies), synes jeg at det er bemærkelsesværdigt at man ikke kan finde plads til et eneste nummer fra de to første Doors albums på en top 200 fra 60’erne. The Doors betydning for eftertiden var og er jo trods alt langt større end mange af de mere inferiøre kunstnere, der er kommet med i det gode selskab. Det vil svare lidt til at lave en top 200 fra 90’erne uden at nævne Nirvana.
Der er nu også meget fantastisk godt og forskelligartet musik med på listen og jeg har helt opgivet at lave en top 5. Det både glæder og overrasker mig dog at se A Day In The Life så højt placeret. Udover John og Paul bør også producer George Martin krediteres for dette geniale nummer og ikke mindst det afsluttende crescendo, som for mig er det ypperste Beatles opnåede.
Ak ja… The Doors. Jim Morrison var en mester i at få usammenhængende sludder solgt som dybe sangtekster. På den anden side var Echo and The Bunnymen (som mange af os godt kan lide, i al fald den musik de lavede, inden de kastede sig over hyggerocken) tydeligt inspireret af Dørene.
Det er en svær opgave du her har givet os. Stones skal selvfølgelig med. Beatles er der derimod ikke plads til. Men så er der The Byrds og Bob Dylan. Dion, The Shangri-Las, et hav af Nuggets garagerock, plus soulmusik, reggae og countryrock – det må jeg ikke glemme!
Det glæder mig, at The Doors slet ikke er repræsenteret på listen. Hvis det havde været for tyve år siden, havde de nok haft tre stykker i Top-50. Gud, hvor har jeg mange gange haft lyst at smide albummet The Doors ud af vinduet, når man for 127 gang var indlagt til at høre “The End”.
5. Dion & The Belmonts – (I Was) Born To Cry
4. The Byrds – I’ll Feel a Whole Lot Better
3. Smokey Robinson & The Miracles – The Tracks of My Tears
2. Bob Dylan – Subterranean Homesick Blues
1. The Rolling Stones – No Expectations
Faktisk er “I’m Looking Through You” fra Rubber Soul et andet eksempel på en velskrevet, lidt overset Lennon/McCartney-sang (med Poul på vokal).
Melodien i GTGYIML har slet ikke Motown-klasse. Kan så meget langt bedre lide en af The Beatles’ direkte Motown-hyldester, deres overbevisende version af The Marvelettes-pigernes Please Mr. Postman – dén har klasse!
Motown-lite, ikke en af McCartneys bedste Beatles sange (IMHO).
George Harrisons Long Long Long er en personlig favorit, som vist ikke er at finde på Pitchforks ellers ret interessante top 200 – ej heller Velvet Undergrounds herlige Foggy Notion.
Det er overhovedet ikke en forfærdelig sang! “Got to Get You Into My Life” er tværtimod et af de steder, hvor man tydeligt kan ane Lennon og McCartneys gæld til Motown. Muligvis er det derfor, den er blevet maltrakteret af kedelige amerikanske funk-navne som f.eks. Earth, Wind and Fire. (“En nat bliver det sommer” bliver jo heller ikke en dårlig sang bare på grund af Blå Øjne, vel?)
Men den oprindelige indspilning fra Revolver… Det sted til sidst i sangen, hvor Rickenbacker-guitaren kommer ind, inden Poul begynder at ad-libbe sin vokal. er en lille arrangements-perle.
“Got To Get You Into My Life” er en forfærdelig sang, nej?
Underligt at det netop er de to Lennon/McCartney-sange, der er med. “Tomorrow Never Knows” er et fremragende nummer, men det er ikke nogen fremragende sang. “It’s Only Love” fra Help og “Got To Get You Into My Life” fra Revolver er langt bedre eksempler på hvad Lennon og McCartney kunne frembringe.