It's no shame about Ray

p.jpg

Ofte glemt bag alle roserne til The Beatles og The Stones. Selvom de samtdig udgav sange der ikke står det mindste tilbage for hverken Lennon/McCartney’s eller Jagger/Richards’. Vi taler The Kinks, der med ‘Waterloo Sunset’ måske endda har lavet sangen over dem alle fra den tid. Et stort single-band, der dog også mestrede albummets anderledes krævende disciplin. ‘Something Else’ fra 1967, deres vel bedste, kan høres i inspirations-ekko gennem næsten hele The Jam’s karriere, men specielt på Blur’s ‘Park Life’-album, hvis letbitre men kærligt omfavnende take på et gammeldags, nu sammenfaldende England’s hverdagsliv og traditioner kommer direkte derfra. At The Kinks i musiksvære 70’ere selv led skibbrud rent kreativt, skal ikke hindre os i en markering i dag her af deres hovedsangskriver Ray Davies’ fødselsdag, med en top-10 over Kinks-sange, man seriøst skulle overveje at downloade på iTunes, hvis de altså ikke allerede haves i forvejen:

1. Waterloo Sunset
2. I’m Not Like Everybody Else
3. Wonder Boy
4. Till The End Of The Day
5. Afternoon Tea
6. There Is No Life Without Love
7. Death Of A Clown
8. Two Sisters
9. Autumn Almanac
10. Big Black Smoke

12 tanker om “It's no shame about Ray”

  1. Uha, Natural Born Hippies var strenge. Bysbørn med Jens, tror jeg. Jeg så dem i alle fald underholde i pausen på Viborg Stadion engang. De var næsten lige så elendige som København var i den kamp, med Brian Laudrup som en af de værre.

    De myrdede virkelig den sang.

    Næ, sådan skal den synges – i William Shatner-stilen!

    http://youtube.com/watch?v=3QzYBpP8btg

  2. Så håber jeg ikke det var omkring 1988 du så dem. Jeg har deres liveplade “Road -Live” fra det år. Bandet lyder virkelig træt på den plade, det er faktisk næsten en stinker.
    Jeg så dem i 1992, tror jeg det var, på Skanderborg Festival. Det var vist næsten godt, så vidt jeg husker. Tror egentlig bare jeg ventede pÅ “You Really Got Me” dengang. Jeg har aldrig været stor Kinks fan, men har heller aldrig haft noget imod dem.

  3. Også Paul Westerberg er inspireret af The Kinks.

    The Kinks gav forresten engang en koncert i Aalborg. Og jeg var der.

  4. Jo, det var Natural Born Hippies. 1999 tror jeg det var, men så forsvandt de heldigvis også igen. “Lola” er faktisk et ringe nummer generelt, Kinks eller ej, synes jeg.

  5. All day, and all of the night må da kunne snige sig ind på top 10.

    var der ikke engang et dansk band der hittede med en cover af Lola ?

    var den ikke temmelig ringe?

  6. Og så står Ray bag en af de rigtige drengerøvs klassikere: You Realy Got Me.

  7. Waterloo Sunset er en perle uden lige, ikke engang Allan Olsens rærlige danske tekst kan dræbe det faktum, at det i særklasse er en popgenistreg!

  8. Stort til lykke til Ray! – også selvom Death Of A Clown er skrevet af lillebror Dave …

Skriv et svar