Jeg savner dem

I aften er det to år siden R.E.M. offentliggjorde egen opløsning på hjemmesiden ovre fra Georgia. Endelig var de kommet tilbage med et album – Collapse Into Now – der ikke lød bandlivstræt og lettere rådvildt, og så trak de sgu bremsen. Peter Buck’s nuværende musikprojekter kan jeg sådan set hellere end gerne klare mig foruden, men savner omvendt sådan at høre Stipe synge verden ud, som kun han kan gøre det, men slet ikke gør det længere. Her Stipe’s erklærede R.E.M.-yndlingssang, i en optagelse fra Stockholm, 1998…

2 tanker om “Jeg savner dem”

  1. Hmm, tror din bootleg må være den der hedder Green World Tour, som er fra Orlando, Florida, 30. april, 1989. Green-deluxe-versionen’s ekstramateriale er derimod optaget i Greensboro, North Carolina, 10. november, 1989, på det næstsidste show på Green-touren.

    Ja, de forsvandt,men Stipe og Mills tog dog på en pressetour USA/Europa rundt for at lade sig interviewe om splittet. Collapse Into Now er – synes jeg – bedste REM-plade siden ialfald New Adventures In Hi-Fi, så jeg synes de havde mere at komme med musikalsk. Måske de mere var at trætte af hinanden som personer?

  2. Det gør godt nok også. Synes, at de skylder os en afskedstour som minimum, men igen er der også noget fedt ved, at de sådan bare forsvinder, når de ikke har mere at komme med. Det er ligesom en tilbagevenden til det rigtige R.E.M. der ikke turnerede i det uendelige med greatest hits-koncerter. R.E.M. var jo kun “det store folkelige, samlende band” i den første halvdel af 90’erne, hvor de kunne konkurrere i popularitet med navne som U2 og Springsteen, hvilket truede med at tage livet af dem R.E.M. var så meget mere end det, og der fandt de heldigvis tilbage til med collapse into now, som jo nærmest “larmede” med sin manglende promovering. Men savner dem, det gør man sgu. har du forresten hørt ekstramaterialet fra genudgivelsen af Green? Jeg har netop købt den live vinyl fra 89, der hedder noget med Green world. er det det det samme?

Skriv et svar