Blog

Jens i Jyllands-Posten

18 kommentarer

Dagens udgave af Jyllands-Postens tillæg Guide er prydet af et billede af Jens. På side 8-9 er et langt interview, hvori vi bl.a. kan læse flg.

»Jeg har altid været besat af musik, og når man har en hjemmeside, skal man benytte sig af den, også når man ikke udgiver et nyt album. En hjemmeside dør, hvis den kun bliver en reklamesøjle for nye sange. Derfor er hjemmesiden blevet til en Jens Unmack-experience, der er i gang hele tiden.«

Læs også om Jens’ forhold til Hilmer, Henrik, Nikolaj, familien, bilen, sofaen, ambitionerne – og det nye album, naturligvis.

18 tanker om “Jens i Jyllands-Posten”

  2. Hep Jens

    Jo det er tydeligt, at du går efter bolden og ikke manden. Jeg kan til en vis grad følge dig i, at det er underligt, at han ikke hælder mere til en af siderne. Omvendt giver han “kun” fire stjerner ud af seks mulige, så albummet har tilsyneladende ikke ramt helt plet i hans hjerte.

    Men det er vel ret et generelt problem/udfordring som anmeldere står overfor. Altså at skrive passioneret om musikken, især når det handler om cd’erne. For der er ikke andre ting end musikken og kun musikken, som man kan beskrive. Hvor det ofte er mere taknemmeligt at anmelde live, da man her kan lade publikum afspejle følelserne.

    Og nej jeg tror heller ikke, at I har fejlet… Tværtimod!

  4. Ahoy Anders.

    Fair nok, jeg er jo heller ikke ude efter den sikkert glimrende mand, som har skrevet. Forstår også godt afvejningen af det elitære mod det mere alment åbne i hans valgte vinkel. Og positiv er han også, det er jo heller ikke der jeg mangler noget.

    Alligevel er der en fjernhed, en distance i den anmeldelse, som er svær at forstå. Hvis manden virkelig har hørt pladen adskillige gange, som du siger er tilfældet, undrer det altså, han ikke er bare lidt mere passioneret – positiv eller negativ – omkring den.

    Hvis Aftenland Express ikke kan få flere følelser frem i de der hører den – gælder også anmeldere – synes jeg i den grad, vi må have fejlet med, hvad vi har prøvet. Og det tror jeg altså ikke er tilfældet:-)

  5. Ville dø for at været dér – eller til en anden westway wonder koncert.

    I øvrigt synd og skam at The future is unwritten er blevet taget af Natfilmprogrammet – “bare” fordi den er blevet shortlistet til cannes!

  6. Hep Jens

    Jeg kender den gode anmelder ganske godt, og jeg tør vædde min LS-samling på, at der ikke er tale om at anmeldelsen er skrevet på baggrund af et enkelt lyt eller fem – tværtimod. Pladen er hørt til døde. Hvis det havde været et enkelt lyt, ville anmeldelsen have kritiseret cd’en for at stritte i alle retninger (som du også selv er inde på i et andet indlæg. Pladen har tværtimod fået lov at vokse. Afhængigheden ligger i – for mig at se – de numre som bliver rost. Mens frastødelsen vel ligger i de “overflødige numre”.
    Og en anmeldelse er vel en kombination af forbrugervejledning/oplevelse. Det skal være muligt for “nye lyttere at begynde hér”. Derfor er det nødvendigt at nævne navne (i dette tilfælde Love Shop) som lytteren kan referere til.
    Sidst men ikke mindst så har de fleste anmeldere jo også et maks. antal linier, som de må skrive og så er det s.. også at få plads til følelserne etc..

  7. Er nok ikke den rette at spørge…….men jo for satan, det er nok nær det allerstørste jeg nogensinde har oplevet!!!

  9. Det var i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads, torsdag d. 14 maj kl. 20. Her er den uovertrufne setliste fra en hed forårsaften på Østerbro:

    London Calling
    Safe European Home
    The Leader
    Somebody Got Murdered
    White Man In Ham Palais
    The Guns Of Brixton
    Lightning Strikes
    Complete Control
    Corner Soul
    Ivan Meets GI Joe
    This Is Radio Clash
    Charlie Don’t Surf
    The Magnificent Seven
    Bankrobber
    Wrong ‘Em Boyo
    Train In Vain
    Career Opportunities
    Clampdown
    Jimmy Jazz
    Spanish Bombs
    One More Time
    Street Parade
    Janie Jones
    Armagideon Time
    Brand New Cadillac
    London’s Burning

  11. Synes nu interviewet i Urban var en god karma læsning, så synd det er blevet overset ja. har lige læst det, en veninde stak mig det i hånden. en dejlig overraskelse.

  12. Jyllands-Postens interview var trods alt lidt mere umiddelbart interessant (synes jeg) end betragtninger om Arne Jacobsens tankstation og Matador-mix. Jeg bringer et uddrag i morgen til ære for den (slik)hungrende læser.

  13. Er der nogen anledning til at ophavsmændene til denne blog ikke nævner dagens Urban, som bringer et interview med vor mand under et sukkeroptændt Opel-nattetogt gennem Folkets København?

  14. Det kan tage lige så lang tid at komponere og indspille sangene på et beat-album som det tager at skrive en bog. Hvor mange ville være tilfredse med boganmeldelser på det ringe niveau, som er normen for de fleste danske avisers dækning af beatmusik? Information er en undtagelse fra denne triste tilstand.

  15. Jeg tør Jens, men nok derfor jeg er arbejdsløs på den front. En anmelder med dybde… nej tak. vi bliver på overfladen og det ligegyldige.

  16. Anden anmeldelse af den nye plade, og heller ikke her nogen blottede følelser omkring den.

    Jo, den her er da lidt positiv, men hvor ialverden er selve engagementet og oplevelsen henne hos ham, der har skrevet? At fortælle lidt om pop kontra rock, om Love Shop kontra nu, siger kun udvendige ting om Aftenland Express.

    En musikanmeldelse skal være mere end en mekanisk forbrugervejledning, skrevet efter et enkelt lyt og et flygtigt kig i det pågældende albums pressemeddelelse.

    For meget analyse, for lidt oplevelse. Musik er en åben dør – hvem tør bevæge sig ind, på udkig efter afhængighed eller frastødelse?

Skriv et svar