Kan nogen huske Slade?

davehill.jpg

Dave Hill med de underlige kostumer og de store fortænder bliver 61 i dag.

Da jeg var 11, var jeg en stor fan af Slade. En overgang var jeg endda medlem af deres fanklub. Tiden gik, og der kom der andre, (syntes jeg) mere substantielle bands, der interesserede mig mere.

Slade blev gendannet som to konkurrende bands, da der kom en glamrock-revival sidst i halvfemserne, og jeg så Dave Hills halvdel spille til karneval i Aalborg.

På trods af fabrikeret nostalgi og aldrende musikeres karneval-jobs kan jeg dog vende tilbage til Slades musik og høre, at Holder og Lea faktisk var dygtige sangskrivere og at Slade ikke kun var glamrock, men også (sammen med f.eks. den “mere substantielle” Paul Weller) var en inspirationskilde for mangt og meget i den britpop-bølge, der hærgede 20 år senere. Også The Replacements har nævnt Slade som inspirationskilde – interessant, for Slade blev aldrig et kendt navn i USA.

(Mon vi om 15 år kan opleve Michael Dehns Love Shop til havnefester rundt om i Danmark?)

Andre fødselsdage i dag: Junior Braithwaite (1949-1999) fra The Wailers, Johnny Borrell fra Razorlight (der bliver 27) – og, nå ja, Gary Moore (der bliver 55).

5 tanker om “Kan nogen huske Slade?”

  1. Ja Slade glemmer jeg ikke lige sådan. I aften skal jeg faktisk til min 39. koncert med dem!
    Og lige en lille misforståelse. Slade har aldrig været delt i to, (det har sweet) Dave og Don fortsatte bare sammen og kaldte sig Slade II, men de har strøget II og i dag er det så bare Slade. Jim og Noddy ville ikke mere der i ca. 92, men Dave og Don spiller stadig, nu med Mal, og John. De gir ca. 6-11 koncerter i Danmark om året. Jeg har set dem 7 gange i år, og de kommer igen til efteråret.
    http://www.amazingslade.net
    God fornøjelse.

  2. Slade huskes i dag desværre kun for deres julesang “Merry Xmas Everybody”. Men især deres to albums Old New Borrowed and Blue og Slade in Flame (der var sange fra en film om den fiktive rockgruppe Flame, spillet af Slade selv) er værd at høre. Sidstnævnte er – synes jeg – deres bedste album. Sangen “Far Far Away” er en lille perle.

Skriv et svar