Set herfra var det bedste ved Kent’s godt 170 timers genkomst ikke de seks konkrete stadionkoncerter lige syd for Stockholm, nok snarere at postyret omkring disse var motiverende til et dybdedyk ned og tilbage i bandets musiks fornemme katalog. Elskede den her sang inderligt, da det daværende strictly indierockband Kent udsendte sit andet album, den isblå og kuldslåede Verkligen, i marts 1996; faraway, so close…
2 tanker om “Ken†, søndagen derpå”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Den var mit første køb på CD-single med dem. Dengang stod det ikke ligefrem skrevet i den underspillede sang, at det var et kommende stadion-rockband, der spillede den.
Ja! Mit Stockholm visit for en uge siden i dag har også givet anledning til at genbesøge det samlede værk. Og det enestående ved sådan en øvelse er ikke blot at genhøre de numre som i forvejen stod skarpt, men også finde små “glemte” perler igen….I går stod eksempelvis “När det blåser på månen” pludselig smukkere frem end før…her!