5 tanker om “Last year’s model?”

1. 1. Blood & Chocolate
   2. Get Happy!!
   3. Punch the Clock
   4. This Year’s Model
   5. Brutal Youth

   Det kommer nu engang mest tilbage til de plader Attractions var med på.

2. Jeg vil godt nævne et album, der ikke er nævnt af andre her, nemlig King of America. Det viser Elvis fra en noget mere afdæmpet side og er lige på grænsen til at være folk – ikke så underligt igen, når man tænker på at han producerede et album med The Pogues og en lang overgang var gift med deres kvindelige indslag Cait O’Riordan.

3. Ups. Blev lige ramt af Jens’ overskrift. Det er selvfølgelig This year’s model, som stolt indtager andenpladsen på min liste.

4. Jeg er utrolig glad for Costellos tidlige albums. Han er utrolig melodiøs. Jeg har altid bedst kunne lide den poppede Costello, hvilket min top fem også bærer præg af. Der var så meget energi i slutningen af 70’erne, hvor andre af mine personlige favoritter er Clash, Télévision og specielt Talking Heads. Få måneder efter Costello, tog Springsteen i efteråret 1978 sin egen tourbus med ud på sin sagnomspundne Darkness Tour. Jeg blev desværre først født året efter i 1979. Hvor må det have været fedt at være ung musikelsker dengang og have en masse ungdomsminder bundet sammen med alle disse fantastiske albums. Min eneste anke mod Costello er lyden på de tidlige albums. Produktionen lever til tider lydmæssigt ikke op til de fantastiske sange. Instrumentadskillelsen halter. Til sammenligning er det jo en udsøgt fornøjelse at sætte et Roxy Music album på pladespileren. Det lyder jo som englene synger i himlen. Here goes:

   1. Armed forces
   2. Last year’s model
   3. Imperial bedroom
   4. Get happy
   5. My aim is true

5. Alright, her er mit bud. Jeg kan dog allerbedst lide ham på opsamlinger. Masser af gigantiske sange, men få gigantuske albums IMHO.

   1 This years model
   2 Get Happy
   3 All this useless beauty
   4 Brutal Youth (på trods af hæslig bas-løs produktion)
   5 Armed Forces