På David Bowie’s fødselsdag forleden var vi omkring hans tid i Berlin og de meget fine plader han lavede og udsendte derfra. Low var den første af dem. Den udkom d. 14. januar for 31 år siden, og lyder stadig som intet andet, måske lige bortset fra “Heroes”, samme års åndsbeslægtede efterfølger. Hør Low, #1 på Pitchfork Media’s liste over LP-udgivelser fra 70’erne, i dag!
Side 1
1 “Speed of Life” – 2:46
2 “Breaking Glass” – 1:52
3 “What in the World” – 2:23
4 “Sound and Vision” – 3:05
5 “Always Crashing in the Same Car” – 3:33
6 “Be My Wife” – 2:58
7 “A New Career in a New Town” – 2:53
Side 2
1 “Warszawa” – 6:23
2 “Art Decade” – 3:46
3 “Weeping Wall” – 3:28
4 “Subterraneans” – 5:39
En The The top 5, Rozzer, puhh den er svær – jeg synes der er fantastiske ting på alle albums, omend de er meget forskellige. Soul Mining minder mig så meget om at gå og male i min allerførste lejlihed og en kæreste jeg havde dengang, så selvom den måske lyder lidt dated i dag er den stadig speciel for mig …
Jeg så dem/ham på Roskilde i 89(?) på den første tour og på Train i Århus i 2000 på den sidste … den sidste var langt den bedste af de to
5 gode blandede …
– Soul Mining
– Heartland
– August & September
– Love Is Stronger Than Death
– The Whisperer
Husker også den glimrende koncert på studernterhuset. Nyt om the the kan findes her http://www.thethe.com/
Der er et par nye numre i jukeboxen.
Yogo
Skriver at low, med Dame Bowie er et af hans all-time-favorit albums, jeg selv er desværre ikke nået langt med Bowie, end diverse best of opsamlinger, der vil få mine fellow bloggere og forfatterne på denne side til at smile og bære over med det syge barn.
Jeg er for tiden, på en lidt anden musikalsk misson her i klarupland, fra tid til anden genfinder jeg ypperstpræsten Matt Johnsons håbløst oversete og glemte ON-MAN-BAND The The frem fra musikkataloget.
Johnson tog mange slag stående, da han overtog johnny Marr fra et netop opløst The Smiths, men på Mind Bomb, som politisk set, vel er mere relevant end nogensinde før, og Dusk, lyder Johnson og band også idag som noget af de ypperste jeg nogensinde har hørt. Tekst, musik og mening er af karathøj kvalitet og fremstår som vedkommende, politisk og personlig
Jeg vil ikke sammenligne Morrissey med Johnson (nu hvor Marr indledningsvis er blandet ind i det), men hvor Mozzer berettiget har fået masser af kredit og roser for sit talent, er Johnson idag kørt lidt ud på glemslens sidespor. Og det er synd, for med undtagelse af det legesyge Hanky Panky album, har The The leveret meningsfyldt kvalitet på næsten alle albums. Også det sidstfremkommende album Naked Self, er med sit kolde, industrielle opgør mod forbruger-nationen et idag relevant album, kryderet med personlige fortællinger har det ældet med ynde betydeligt. Og Johnson leverede en sublim koncert en nat i Aalborg midt, da han sejlede på tour med det album.
Så medens Liverpool FC er the 51state of Hicks USA vil jeg søge trøst i The The
Top 5 over The The sange:
Good Morning Beautiful (Mind Bomb)
Love Is Stronger Than Death (Dusk)
December Sunlight (Naked Self
Heartland (Infected)
Kingdom Of Rain (Mind Bomb)
Low er ikke noget dårligt album; det er blandt mine absolutte favoritter fra Bowies hånd og blandt albums i det hele taget. Alene lilletromme-lyden er det hele værd.
Ovre i den modsatte ende af kvalitetsspektret bemærkes flg.: Det buttetskønne album hedder Billeder af min baggård og rummer iflg. Gaffa bl.a. sangen “Pisser Lidt På Den Gule Mur”. Teksterne holder mao. den vanlige standard.
Billeder af min bagdel kunne være titlen på en biografi om Simone de Beauvoir (se her).
Low vil til alle tider være på min all time favourite album top 5 – et fænomenalt album!
Jeg var heldig at opleve Bowies optræden på amfiscenen i Lunden i Horsens i 2002. Han havde på forhånd set billeder af lokationen, og mente at Low – den højtidelige side 2 i særdeleshed – ville passe perfekt til denne. Koncerten startede med Weeping Wall efterfulgt af Warzawa. Senere fulgte også Speed of Life og Subterraneans i hvad der blev en uforglemmelig koncertoplevelse. Nakkehårene rejser sig bare ved at tænke på det …
Skal det være Bowie, skal det være de år – men jeg synes faktisk, han er lige så overvurderet som Beatles.
Klart bedre udgivelser det år:
Springsteen – Darkness on the edge of town
Kinks – Misfits
“Low” er et af de fem bedste albums nogensinde tror jeg – hold op, hvor er det lækkert! Jeg følger gerne opfordringen til at høre det i dag (selvom jeg nu ofte hører det på iPoden).
Th Storm var god nok noget specielt for nu at sige det pænt. Mew-agtige temposkift er ved a trætte mig lidt, og 80’er-heavy var vist aldrig en god ting – meeen, lad os nu give dem en chance mere…
Til gengæld har Pastorens favoritsanger bebudet, at et nyt album er på vej: “Billeder af min bagdel” hedder det vist, ifølge Gaffa, og dét er nok ikke just en buttetskøn sag!
Ikke nogen dårlig plade!
Jeg prøver stadig at fordøje verdenpræmieren på The Storm – se (eller gense) her: http://www.youtube.com/watch?v=QJ0nhQEnGj4
Kom til at tænke på en anden Roy Thomas Baker produktion:
T’Pau: China in your hand
http://www.youtube.com/watch?v=PSh6SQd8UrI
Og gode gamle Sisters of Mercy i deres Jim Steinman fase:
http://www.youtube.com/watch?v=qDuW3NvjqJY
Jim Steinman havde måske været et bedre producervalg end Roy Thomas? Han kunne måske have hjulpet med sangskrivningen som IMHO halter lidt…