Blog, Rocknroll

Yes we can

20 kommentarer

love-goes-on-forever

© aakjaer – ‘En Nat Bliver Det Sommer’, lørdag aften over midnat, Vega. 

Må trykke ovenstående Warhol-inspirerede Obamaficering, som aakjaer netop har mailet. Og samtidig sige et stort tak for alle de hengivne mails, indlæg og Facebook-beskeder der er strømmet ind omkring og ovenpå weekendens to store Hilmer-hyldende Love Shop-aftener i Vega – tak som fanden! Og nu vi er der, skal gerne svares på de seneste dages mest stillede spørgsmål: Nej, lørdag aften i Vega var ikke noget LS-punktum. Love Shop er ikke gået i opløsning.

20 tanker om “Yes we can”

  4. Tilbage til koncerten: En kamweramand stod forholdsvis tæt på mig på et tidspunkt, jeg måtte endda rykke mig lidt. Er der nogen, som ved, om nogen tv-station eller lignende tog levende billeder af arrangementet – eller er det noget, som kommer på en dvd?

  5. Faktisk tror jeg ikke, det er det værste, som kan ske.

    Lars Løkke er dels mere menneskelig end AFR. Kan både holde fadøl og gevær. Og frem for alt så er han ikke så urørlig, jeg tror faktisk, at Villy, Helle og Vestager har langt bedre chancer ved næste valg med Løkke som modstander. So, come on, lad os sende Fogh til NATO….

  6. Et ledigt sæde? Her er et ungdomsbillede af manden, der overtager det.

    Han er forresten yngre end denne blogs forfattere. Dobbelt uha.

  7. Helt enig i Love Shop imponerende indsats.

    Jeg er dog noget uenig i synet på Lars HUG, og det har jeg været før med folk i dette forum. Jeg mener, at “Kiss and hug from a happy boy” fra 1996 er genial. Den jazzede stil ramte helt plet og var et langt skridt væk fra, hvad HUG ellers havde lavet. Og hvad er mere tiltrængt, end når kunstnere finder nye veje? Og når musikken tilmed var god og udført af fremragende musikere fra det unge jazzmiljø, er der da intet at klage over i den sammenhæng.

    Dermod er jeg enig i, at han stod noget i stampe med opfølgeren fra 2003. At han holdt sig til 1980´erne og start 1990´erne var dog ganske passende i weekenden med det band og den mand, som blev hyldet. Men det er i øvrigt ikke første gang, han spiller Klichénumre i sin solotid.

    Jeg hørte såvel Militskvinder som Havets Blå for et halvt år siden i Tivoli.

  8. Men Jens, du har vel ingen planer om at følge Mr. Obama ind i politik? Jeg har hørt rygter om, at der snart er et ledigt sæde DK, du kan overtage…

  9. Aakjær – mange tak for fotos, de er meget vellykkede og er allerede gemt som et minde om en stor aften! Godt gået!

  10. Jeg kan ikke tilføje noget til Poul Eriks og Yugo Stars anmeldelser af Love Shop koncerterne nedenfor – de beskriver stemningen perfekt! Mika og Jens H gjorde det aldeles fremragende – de tilføjede numrene deres egen (i øvrigt vidt forskellige) stil samtidigt med at de stadig var tro mod mesteren selv. Det samme gjaldt i øvrigt Rolf Hansen for Lars Hug!

    Hele arrangementet var rørende og opløftende, og alle de medvirkende gjorde deres til at de blev to fantastiske aftener, man vil mindes i lang tid fremover.

    At det skulle blive noget helt ud over det sædvanlige stod klart for mig, da Lars Hug gik på scenen fredag og afleverede den smukkeste version af Vent, nogen kunne ønske sig. At han så sluttede sit sæt af med en Kliché-trilogi, numre han ikke tidligere har spillet i solo-regi, gjorde undertegnedes eufori total.

    Jeg medbragte mit kamera om lørdagen og tog nogle billeder, hvoraf jeg har udvalgt de bedste. Det er utroligt svært at tage billeder uden blitz med mit kamera, da de nemt bliver rystede, men nolge af dem blev okay. De kan ses ved at klikke HER!.

    Jeg tog også et par videoklip, men lyden blev desværre meget dårlig.

    Lars Hug:
    Havets blå
    Okay Okay Boys
    Militskvinder

    Love Shop:
    Copenhagen Dreaming
    Bellavista sol

    Enjoy!

  11. Helt enig med Pastoren – og så er Blidt Over Dig endda stadig et godt skridt bagefter Kysser Himlen Farvel og selvfølgelig den helt uomgængelige City Slang (er jeg lidt forudindtaget skyldes det nok at jeg skrev speciale om S.U.T’s digtsamling og allerede voldsomt begejstret for digtene)

    Lars H.U.G skulle til koncerterne i Vega have lukket lågen ved 1987 og Kysser Himlen Farvel dog med undtagelse af den betagende version af Solen Er Så Rød Mor…..Han var god men dette havdse gjort ham meget meget god, uanset om man kan klare hans über-krukkede stil eller ej. Men dansktopperne med Så Længe Jeg Lever i spidsen var ret ruinerende for helhedsindtrykket af en ellers sympatisk indsats fra autoophuggeren…

  12. I 1992 udkom Blidt over dig, hvor Hilmer (og Finn W. og Stefan G. og tekstforfatter Gorm Henrik Rasmussen) ydede en fortrinlig indsats. Bagefter var det af forskellige årsager slut med samarbejdet, og måske er jeg alene om at mene dette, men: de få albums, Den Syngende Morfar har udgivet siden da, har været ligegyldige.

  13. Tak for en kongeaften !!!

    Det var helt vildt fedt, så meget Love Shop og hugtand brændte igennem via dygtighed og spilleglæde. Bagkataloget er der jo, men hold da op hvor det blev afleveret perfekt den aften.

    Anmelderen på Berlingeren Thomas Søie Hansen havde en pointe angående Lars H.U.G.’s optræden til åbningen af DR’s Koncerthus. Nemlig at den mand er for talentfuld til kun at udgive en plade pr. tiende år eller lignende. Den synes jeg er værd at gentage igen for både H.U.G og Love Shop. I må simpelthen ud på landevejen igen og spille jeres musik. Med et omskrevet Bono citat vil I være en oase i den kæmpe ørken, som den danske musikscene er p.t.

  14. Så må det være min tur til at komme med en øjenvidneberetning fra en weekend i byernes lys. Det var et par meget mindeværdige aftener, som efter min mening klædte Hilmers minde og indrammede det essentielle ved Love Shops musik. Det har taget et par dage helt at kunne sætte ord på de to koncerter. Når man har fulgt et band gennem så mange år og haft dets musik som soundtrack til en stor del af ens liv, rammes og røres man dybt over et gensyn som i weekenden, der både var trist i sin grundstemning men samtidig euforisk over igen at opleve Love Shop.

    Fra fredag sen eftermiddag med Fridas hjemmebag i selskab med Love Shops svar på en Star Wars Convention – ja, der var en stor og herligt nørdet gruppe LS-fanatikere samlet – til skummel lørdag nat på tilrøgede Guldregn i selskab med folk og fans (og en Pastor med mere end én CD i lommen), var det et emotionelt rollercoster ride.

    Arrangementet i Vega var udsøgt, og de allerfleste navne leverede fornemme musikalske indsatser, som ikke kun af nostalgiske eller musikhistoriske grunde var relevante også anno 2009. Men uanset hvad der i øvrigt foregik på scenen, var det Love Shops genkomst, der optog tankerne både før, under og efter koncerterne.

    Heldigvis var der ingen slinger i valsen fra scenen, hvor de to unge guitarister virkelig fik rykket igennem og gjorde numrene levende på en ny måde – et klogt træk at lade de to spille på deres egen måde i stedet for at hyre en Hilmer impersonator på umulig mission. De resterende bandmedlemmer var tydeligt glade for at være samlet igen, og især da Jens og Henrik med hænderne om skuldrene på hinanden grinende så ud mod publikum, syntes glæden over at spille sammen igen både ægte og smittende.

    Love Shop havde publikum i deres hule hånd fra start til mål, hver sang var en fuldtræffer, og folk sang med som var det sidste gang, som ville de yde og nyde alt i gensynets time. Det var smukt, livsbekræftende og samtidig rørende, for Hilmer var ikke på scenen, og alligevel elskede man hvert et sekund – hver en sang, hver en strofe, hver en tone. Der blev levet musik med hele ens opmærksomhed, alle sanser var skærpede, koncentration og indlevelse i top. Og når man glemte sig selv, kunne man nemt lade sig transportere tilbage i tiden til de mange, mange Love Shop-koncerter, og i de øjeblikke kunne man næsten se Hilmer med en smøg i mundvigen og et stille smil og det karakteristiske lette buk efter at have modtaget det uundgåelige bifald efter endnu en hjerterammende solo.

    Jeg oplevede klart, at de to koncerter var blandt de mest rørende og på sin måde smukke, jeg har oplevet. Måske var det lidt corny, da Jens knugede et Valentines Day-hjerte med påskriften ”I Love You” mod sit hjerte under de sidste toner af En Nat Bli’r Det Sommer og det efterfølgende gruppebuk foran scenen – som repræsenterede hjertet den person, som ikke længere er blandt os. Ja, det var sgu’ corny, men også medmenneskeligt rørende og smukt – en gestus uden ord, der ramte hårdt og fik duggen frem i øjnene på andre end jeg. Dét billede, som Aakjær her på siden har fanget så smukt, vil blive i min erindring længe. Det er billedet på Love Shops sidste farvel til Hilmer, og samtidig måske billedet på første aften i en ny tid med et andet Love Shop – hverken bedre eller dårligere end det gamle, bare et andet Love Shop. Og det står lysende klart efter weekenden, at vi alle har brug for Love Shop i vores liv.

    Tak for godt selskab til alle og tak for sangene. Det var stor musik, der kaldte på mere. Love Shop? Vi ses!

  15. Tak for to fantastiske aftener.

    Som Christian R så rigtigt skriver andetsteds på siden, så var det som om Love Shop bare havde været væk en uge.

    Og ja den eneste forskel på fredag og lørdag var, at stemningen var endnu højere om lørdagen.

  16. En sommernat i februar
    Fredag den 13. februar om eftermiddagen stod jeg på toget i Middelfart. I tasken havde jeg en billet til Hilmers mindekoncert, hvilket var en god ide. Denne aften genrejste Love Shop Store Vega. Især Naive og Lars HUG var også i storform; men alle leverede en vidunderlig og livsbekræftende indsats; men Love Shop var sublime og bragte os op, højt over byens tage, tæt på himlen og Hilmers lysende stjerne. Denne aften var en rejse i dansk musik og Klaus Lynggård fandt den ene milepæl frem efter den anden. En af disse er fra 1990.

    Det brede publikum har haft det Love Shop, som mange har det med den danske sommer – de tør ikke helt tro på den, når den er der, smukkere, blidere og større end alt andet. Men Love Shop trænger ind i bevidstheden, via stemninger og tekster, der fornemmer og beskriver livets mange sider. Love Shop skaber billeder vi både elsker og ikke bryder os om. Med 1990 var jeg solgt og har hørt Love Shop, hver gang de har været på turne siden. De leverer en fnuglet skønhed, drøm og melankoli, der understøttes af Jens Unmacks intelligente og poetiske tekster, hvor der står noget på spil. Henrik Hall på mundharpe er sublim og udtryksfuld. Han farer der ud ad på en støvet og varm grusvej på nogle numre, mens mundharpen spreder solstrejf eller kulde på andre. Hilmers guitar tilføjede denne storladne og opløftende lyd som jeg elsker så højt. Derfor var det opløftende at de to guitarister der erstattede Hilmer gav deres helt egne fortolkninger denne aften.

    Love Shop beviser, at de er en lysende stjerne på pop-rock-himlen. En stjerne der lyser langt ind i dette århundrede. Og Hilmer Hassig sad på en stjerne et sted der oppe og smilede skævt over al den virak denne vinteraften. “En fjern og fin musik gav dig alt du aldrig fik.”

    “I nat bliver det sommer” intonerer el-guitaren anelses- og længselsfyldt og slutter denne skønne aften. Bringer mindelser om alt det man så gerne vil huske. Det er med en tone midtvejs mellem banke på-høflighed og en tysthed som en birkeskov i den lyse sommernat. Jens Unmack, det dejlige menneske, synger om højsommernat og de første linjer: “Nu tændes himlens dybe glød, og natten kommer fløjlsblød, de drømmende går snart til ro på mælkevejens stjernebro…” Og Love Shop lukkede butikken med drømme for denne aften.

    Jeg forlader Vega og den kolde februarnat bringer mig ned på jorden igen. Gadens frie trækfugle fra Afrika tilbyder deres kroppe. Jeg bliver lidt trist og fortsætter mod banegården og tager nattoget til Middelfart.

  18. Wauw!! Kan billedet købes som plakat ved næste koncert??!

    (Synes i øvrigt det var lidt tarveligt at pigen der kastede hjertet ikke fik lov at blive hende med de lange stærke ben…)

Skriv et svar