Blog, Rocknroll

Marathonmanden

35 kommentarer

Vi talte Springsteen kontra bold forleden, hvilket desværre foranledigede, at manden samme aften på Old Trafford rodede sig ud i en uheldig Champions League-monolog omkring ‘the victorious city of Manchester’, og det til ret blandet respons. Hvordan skulle Springsteen kunne have anet, at en fodboldklub der kalder sig United kan være så forholdsvis uvellidt i eget lokalområde!? Ovenfor er det dog klædeligvis Newcastle United’s trøje han bærer, så enhver retræte, med den typiske amerikanske uvidenhed som undskyldning, vil blive behandlet positivt.

Hvilket minder os lidt om Paul McCartney, der ved en koncert i Madrid for nogle år siden, iførte sig Real’s hvide trøje til sine ekstranumre. Han gentog tricket et par dage efter. Da var touren nået til Barcelona, og fodboldtrøjen han nu tog på før ‘Hola Jude’ var – Paul being Paul – nu stribet blå og lilla! Paul blev i samme stil engang i et interview adspurgt om, hvem af de to Liverpool-klubber, Everton eller LFC, man svor til i hans barndomshjem. ‘Well, in fact we supported both teams,” svarede Paul being Paul being Paul.

Springsteen er kommet stærkt igang med sin anden Europa-del af The Magic Tour. Et håbløst postulerende navn til en tour, men virkeligheden lever heldigvis pænt op mod det. Efter tre aftener i Dublin og en som sagt i Manchester, nåede E Street Band i aftes til London, hvor Arsenal’s The Emirates to aftener i træk lægger græs til. På dette tidspunkt af den meget omfangsrige tour har setlisterne, selv efter Springsteen-standard, vokset sig lange, hvilket vil sige ekstremt lange sammenlignet med alle andres. Sange falder ind og ud, på de mere inspirerede aftener kan sjældenheder uventet dukke op, til dybfølt glæde for trainspotterne blandt publikum.

I aftes var det The River-hjørnestenen ‘Point Blank’, som fik Springsteen-webstederne, der følger med i setlistens udvikling mens showet foregår, til at blinke af begejstring. For ‘Point Blank’ bliver meget sjældent spillet. Således bør de af os, der var så lottoheldige at modtage den i København på The Rising-touren, vide, at vi derved er medlemmer af en eksklusiv klub; den for de ikke ret mange i hele verden, som har oplevet Bruce Springsteen & The E Street Band fremføre ‘Point Blank’.

For sådan er det med Springsteen og hans tilhængere. Folk håber i årevis på, en heldig showaften, at være tilstede, når deres personlige obskure favorit pludselig dukker op. Derfor vil en adskillige have følt langt mere en bare genkendelsens glæde på The Emirates i aftes, da nu ‘Point Blank’s karakteristiske klavertema gav sig til kende. Her den marathon-udmattende setliste fra London:

Tenth Avenue Freeze-Out
Radio Nowhere
The Ties that Bind
Lonesome Day
The Promised Land
Magic
Atlantic City
Reason to Believe
Candy’s Room
Prove it all Night
Because the Night
Working on the Highway
Cadillac Ranch
Living in the Future
Mary’s Place
Waitin on a Sunny Day
Point Blank
Devils Arcade
The Rising
Last to Die
Long Walk Home
Badlands
+ + +
Thunder Road
Born to Run
Glory Days
Rosalita
Dancing in the Dark
American Land

35 tanker om “Marathonmanden”

  7. Belmondo, jeg tror ikke, Italien kommer videre fra den indledende pulje. Det bliver Frankrig og Rumænien. Tyskerne kan spille udmærket fodbold, men ligefrem sprudlende vil jeg ikke kalde dem.

    Mit skrækscenarium er Sverige, der fedter sig igennem og møder den positive overraskelse – Rumænien for eksempel. Jeg har principielt intet mod svenskerne, men de er kun nuancer bedre spillende end Danmark for tiden. Det er landsholdenes FCK.

  8. Du mener altså, at Italien vinder over Tyskland under Springsteen koncerten, Søren?

    Hvorfor ikke starte med begyndelsen – Greetings from Asbury Park, N.J.

  9. Jeg vil også mene, at The River må være noget nær den bedste start-plade. Dels er sangskrivningen fremragende dels indeholder den, som Pastoren skriver, både den stille og den rockede Springsteen…

  10. Jeg bliver aldrig træt af en “love gone wrong” plade som Tunnel of Love – og optagelserne fra den efterfølgende tour med bl.a. The Miami Horns.

  11. Burn To Run ville være en god albumtitel.

    Hvor skal man starte med Bruce Springsteen? Jeg hælder til at anbefale The River; her er både den stille og den rockende udgave af mandens sangskrivning – og der er den ene klassiker efter den anden. Andre ville måske falde for enkelheden i et album som Nebraska.

  12. Darkness er i mine ører den bedste plade, der nogensinde er blevet udgivet.

    Belmondo, fuck EM-finalen. Det bliver en 1-0’er mellem et hold, der har fedtet sig igennem, og et fantastisk spillende hold, der dog er så bange for at tabe finalen, at de forkramper – og taber. De bedste kampe ser vi i kvartfinalerne og i den ene semifinale.

    Og mit kaffegrums fortæller mig desuden, at Jens i sidste øjeblik beslutter sig for at tage Linda Let Me Be The One med i installationen i stedet for Loose Ends.

  13. Damn trabant det er en svær opgave.. Et album gør det ikke alene. Men læg øre til Darkness on the Edge of Town, The River, Nebraska og så kan du evt. tage fat i 18 Tracks for at komme lidt bag om manden..
    Burn To Run og The Ghost of Tom Joad er heller ikke ringe.. Jeg vil tro, at du kan få dem til en billig mønt hos din pladepusher. ikke mindst når han nu kommer til landet inden længe..

  14. Der er tilsyneladende mange Springsteen-folk herinde. Jeg må være fra en anden planet (eller et andet årti). Nogen der vil anbefale et første album?

  15. Jeg tilslutter mig ‘Racing in the streets’ koret.
    Kunne man ikke ved samme lejlighed anmode Bruce om at udskyde koncertstarten to timer og få EM-finalen vist på storskærm i parken?

  16. Min nysgerrighed er nu pirret til et diabolsk niveau – tak for tippet, Jens!

  17. Jens, eller også ville nogle måske tro, at overborgmesterens storhedsvanvid havde nået nye højder.

    I øvrigt kender jeg ikke den udgave, du omtaler. Men jeg ville frygtelig gerne høre den. Hvordan har du fået i fingre i den?

  18. Venner af ‘Racing In The Streets’ er også venner af os her, så jo, neoninstallationen vil tilmed blinke RITS. Håber ikke nogen ordblinde turister derved tror Det Kgl. er lavet om til hotel. Jeg vil fandeme også gerne høre den sang!

    Har iøvrigt ‘Racing…’ i en anderledes og langt mere pågående version fra Darkness-indspilningerne. Pladeudgaven er uovertruffen, men meget givende og superinteressant at høre ‘Racing…’ spillet som et rocknummer. Andre der kender den mere temperamentsfulde version?

  19. Ja, I forkælede kunstnere, I kan rigtig fyre til den! Du har vel fået pengene personligt af Brian, for det er jo een stor receptionsklub med jer.

    Men kan du så i det mindste ikke vise en smule storsind og indlemme Racing i din neoninstallation? Som det nævnes, er den sang faktisk et folkekrav, og det er vel også en kunstners opgave (måske endda pligt?) at være lydhør for folkedybets stemme. Selv når der arbejdes med neoninstallationer.

  20. Held og lykke med det banner, Søren.

    Hvis I om aftenen d. 28. foran D’Angleterre vender jer om fra jeres krøllede Racing In The Street-bomuld og kigger op mod taget af Det Kgl. Teater, vil I måske imponeres af det kæmpe, spritnye, farvestrålende neonskilt dér. Det tilhører denne side og oplyser skiftevis Springsteen’s aftenudsyn med ordene BACKSTREETS og LOOSE ENDS.

  21. Hvad siger I: Skulle vi lave et banner og hænge det op inde på Kongens Nytorv dagen før koncerten?

  22. Racing In The Street!!! Jeg er på – det minder mere og mere om et folkekrav:-)
    Iøvrigt godt at se hvad han IKKE spiller.. Jeg taler naturligvis om Born In The USA..
    Jeg husker med gru den meget regnfulde koncert i ’99, hvor en folk ølbøvede nordjyder (undskyld) i hjemmegjorte Springsteen-shirts under hele koncerten råbte på sangen. Lige indtil vi kunne fortælle, at han havde spillet den blot i den alternative version. De gik vist…

  23. Hazy: Det samme her. Jeg klikkede lige min daglige tur forbi backstreets.com og tabte næsten vejret af misundelse (eller det hedder det naturligvis ikke, for jeg under naturligvis publikum den fornøjelse, selv om fornøjelsen skulle have været min!)

  24. Søren, Racing ligger bestemt også tæt på mit hjerte. Og ligeledes Independence Day, Frankie og Something in the Night, som du også nævner. Men hvorfor stoppe der? Streets of Fire, Rendezvous, Saint in the City, Adam Raised A Cain..
    Jeg ville i øvrigt, billedligt talt, godt have givet op til flere kropsekstremiteter for at have været i Count Basie Theatre i Red Bank, NJ, forleden, da Darkness on the Edge of Town blev spillet i sin samfulde sammenhængende længde..

  25. Sessions var da et spøjst intermezzo. Kåd og overgiven musikglæde. Desuden ser jeg det også som en – måske ubevidst? – kommentar til den stigende nationalisme overalt: “Jamen, så lad os grave lidt i rødderne. Hvor kommer vi fra? Jeg er musiker, så jeg graver i de musikalske rødder.”

    Hazy, jeg er også ret vild med The Price You Pay. Ikke blot rummer den mere, end man kan finde i sidste års kritikerpostulerede Store Amerikanske Roman. Den har også hele pladens fremdrift og umiddelbart enkle tekst.

    Men jeg har på fornemmelsen, at hvis han spiller den igen, bliver det til en eller anden obskur gæsteoptræden på en lille bar i New York eller Philadelphia.

    Jeg håber måske allermest på Racing In The Street. Den kan vel næppe kaldes obskur, men jeg har aldrig hørt den til en koncert. Jeg ville heller ikke brokke mig, hvis Something In The Night dukkede op. Eller Frankie eller Linda Let Me Be The One eller Restless Nights eller Independence Day eller From Small Things eller…

  26. Reason to Believe, Jungleland og Candy’s Room var personlige højdepunkter for mig i Globen i Stockholm i december. Særligt sidstnævnte havde et helt åndeløst desperat drive, som jeg ikke troede muligt at finde der længere.

    Herfra håbes der i Parken inderligt på den lidt oversete skæring no. 7 på disc 2 fra The River (hvor fine numre som netop Point Blank, Stolen Car og Wreck on the Highway ligge hengemt, som tidligere omtalt af Jens) – The Price You Pay. Og når vi er igang med at rage ned fra hylderne er det vel ikke for meget at håbe på at høre sangen i dens River Tour-inkarnation med sagte instrumentering og harmonika-intro, samt det alternative andet vers, som ikke kom med på The River? The Price You Pay er så vidt vides ikke fremført i lige godt 27 (!) år, siden d. 27. maj 1981 – i Brighton såmænd.

  27. Der er så mange gode Springsteen numre at vælge imellem, at det skulle være mærkeligt, om han ikke rammer mindst en af favoritterne.
    Jeg husker med fryd “Point Blank” i Parken som et af koncertens helt stor øjeblikke, hvor det var fantastisk at lukke øjnene og lade sig indfange i Springsteens spind. På trods af at der ikke er mange numre fra Magic, så fryder jeg mig over, at den plade bare bliver bedre og bedre. Den er ikke et mesterværk, men det formår så godt som – og det er en kvalitet i sig selv – at udslette de grimme, grimme minder om Seeger Sessions, der vel højest gør lidt gavn på reolen mellem alle de andre plader..

  28. Før denne tour havde jeg hverken hørt Reason To Believe, The River eller Jungleland live. Vi fik dem alle i Paris – og Reason To Believe får vi nok igen i Parken. Jeg håber også, vi får Candy’s Room. Og Backstreets, som jeg aldrig kan blive træt af. Selv under syndfloden i 99 blev det pludselig en ‘soft infested summer’, da den rejste sig fra scenen. Jeg ville heller ikke have noget imod, om Kitty kom tilbage i ekstranumrene.

    Lonesome Day må han derimod godt lade blive væk.

  30. Ved ikke hvordan det var at være til alle aftenerne, men jeg har aldrig været så udmattet som dagen efter sidste show i Pumpehuset.

    Hårdt at spille højt ud hver eneste aften. Og så blev der undervejs også socialiseret en del…

  32. Det var en vild aften med hele ‘Go!’ ude på Kitty Club. Det jeg husker allermest var, hvor ekstremt hedt der var i det lokale – sundhedsfarligt!

  33. Jo tak, og vi fik også Aluminium Go! en varm aften under Kph. Screaming på Kitty Club, hvor hele hovedværket blev spillet (mindeværdigt!).

    Survival Kit ville bestemt have egnet sig til den intime turne i februar. Og årstiden var helt rigtig – selvom ikke mange bæltekøretøjer gennem fygende sne i år.

  34. Christian, ‘Aluminium Go!’ blev spillet på hele Go!-touren, så obskur kan man vel ikke kalde den.

    Hørte ‘Survival Kit’ for nogle dage siden. Den ville gentlig have egnet sig godt til februar-touren, men har endnu sin live-debut til gode. Dén er obskur…

  35. Obskure favoritter… Har været Aluminium Go og Alle Går og Fryser. Siden er det blevet Survival Kit. Hermed til venlig overvejelse 🙂

Skriv et svar