Har Danmark nogensinde tabt så mange landskampe som de sidste par år? Ikke at landshold længere er noget mange går op i – den sidefornøjelse afskaffede Richard Møller Nielsen’s fodboldfjendtlige (= kujonagtige) spil – men hvor vildt dog, at den nuværende landstræner kan fejle og fejle og fejle og fejle med sit hold uden nogen konsekvens ovenfra. Sikkert endda kun et spørgsmål om tid inden Olsen’s kontrakt forlænges af det lukkede DBU’s fodboldmæssige svar på DDR. Intet behov for fornyelse og frisk blod der. Så meget har vi da lært. Never mind, på lørdag starter den virkelige verdens Premier League!
10 tanker om “Morten Olsen & The Heartbreakers”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Ja, også den. Og Tyskland er netop startet. Hopla, livet lever!
Og den rigtige La Liga starter også på lørdag!
Den dér, der ikke hævder at være ‘Super’ …
I øvrigt: I al debatten om Sepp, Richardo og Olsen er det som om, at nogen tid tider glemmer Bosse. VM 1998 var sgu en fornøjelse set med danske briller – indtil videre den sidste slutrunde hvor Danmark præsterede noget ekstraordinært.
Richardo har reultaterne på sin side, ja, og står derfor som den største danske landstræner e-v-e-r. Hvilket står i skarp kontrast til hans faktiske regime, der lugtede langt væk af fejhed og lillemandsangst. Ja, hvorfor var hverken Mølby eller M. Laudrup mon med i ’92?!? Fordi Richardo’s spillestil, med tilbagelægninger, defensivt fokus og planløse diagonalspark, var en hån mod begges tekniske spillestil.
Er udemærket klar over Sepp P. havde et bedre spillermateriale, men det er alligevel ham der bør huskes som den største, selvom han intet vandt. I hans holds satsninger og fejlede ambitioner findes så meget mere skønhed og glæde end selv i Richardo’s forlorne EM-guldmedalje.
Hvis man endelig i denne tid skal rose Morten Olsen for noget i denne tid, så havde han da til gårsdagens kamp blandet bolsjerne og sendt nogle unge friske kræfter i kamp. Og 2-3 nederlaget i en venskabskamp på udebane mod Polen er der ikke i sig selv noget i vejen med. Akkurat som FCKs 2-2′ er ude mod FCN i søndags. Det er mere det, der er gået forud, som er problemet.
Ang. 1992- korrekt, DK havde næppe vundet, hvis der ikke kunne spilles tilbage til målmanden. Og vi havde heller ikke vundet uden en verdensklassemålmand, som Schmeichel vitterlig (!!) var, især i finalen, hvor Danmark ikke var så gode rent spillemæssigt. Til gengæld spillede danskerne ganske godt og charmerende mod både Frankrig og Holland, og disse sejre var på ingen måde ufortjente. Så ren lotto var det nu ikke 🙂
Olsen skulle aldrig have forlænget…. ellers husker jeg rent faktisk nogle gode kampe under Olsen….Enig med Thomas,, Richardo har resultaterne på sin side og det er jo i sidste ende det der tæller. Dog husker jeg ikke så meget godt spil under Ricardo. Mener desuden ikke materialet i DK er til meget mere end det vi ser. Men måske en bedre generation er på vej?
Det var en vild og fantastisk oplevelse at vinde noget så usandsynligt, ja. Men havde tilbagelægningsreglen allerede da været forbudt, var vi aldrig nået dertil. Synes retrospektivt som hele holdets taktik var bygget op omkring en trafikprop af tilbagelægninger fra Lars Olsen til Schmeichel.
Bortset fra selve det EM-guld, var der kun forstemmende år med Ricardo.
Jeg kan da i hvert fald huske en forsanger for et dansk band, som begejstret udtalte sig om EM-guldet i et interview i Gaffa i efteråret derpå, i anledning af at samme band udsendte et album ved navn DK 😉
1992?!? En hel nation vandt i Lotto. 😉
Mon ikke Morten Olsens kontrakt snart bliver forlænget til 2026 – så godt som det går….
Jo, spillet i Richard Møller Nielsens periode var ikke altid lige charmerende, men synes dog, at et Europamesterskab (og Confederation Cup i 1995 ikke at forglemme) mere end opvejer de dårlige stunder der var i årene 1990-96