Sad på nåle her til morgen og prøvede – som sikkert 99% af jer – forgæves at få billet til The National på Loppen om otte dage. Ufølsomt af folkene omkring The National ikke først at sætte mailingliste-modtagere på et lukket forsalg, og derved anerkende hvem der aktivt følger bandet. Man valgte istedet – billedlig talt – at dele billetterne ud på Strøget. Og som salt i såret ret usmart af Billetlugen, at sende det uundgåelige nederlag i hovedet på en med følgende dumglade peptalk;
Du er nu i kø og venter på at blive ekspederet. Du har fået, eller vil snart få, en plads i køen. Kø-systemet sikrer at alle betjenes efter tur og i retfærdig rækkefølge. Grunden til at du er blevet sat i kø, er enten fordi siden, du prøver at besøge, endnu ikke er åben, eller fordi siden har rigtig mange besøgende, der gerne vil til på samme tid.
Du kan trygt klikke på andre links eller annoncer på kø-siden, uden at miste din plads. Når det er blevet din tur, vil du automatisk blive sendt videre til den side, du oprindeligt forsøgte at besøge, og kan nu foretage dig det, du kom efter.
Vi ønsker dig en god oplevelse og en fortsat god dag.

Thomas, det var bare et hurtigt (og dårligt) ordspil på det faktum, at billetterne ikke blev distribueret til fans først, men var lige (tilfældigt tilgængelige) for alle.
The National er et uhyre sympatisk band, som da under ingen omstændigheder fortjener i alvor (!) at blive sat i forbindelse med noget så uhyrligt som nationalsocialisme.
Jeg forstår kritikken Jens, men jeg har endnu ikke forstået rubrikken på dit indlæg?
Nationalsocialisme – jeg ser ingen form for race-renhed i proceduren
Eller skal det forstås som National socialisme: javist, bandet hedder National. Men hvor kommer socialismen ind i billedet? Er det på samme måde, som når der var kø efter mad i Sovjetunionen, og de heldige kunne få?
Enig.
Jeg var på 1 sekund over 9 og røg videre til det skærmbillede du viser 🙁
Meget ærgeligt at der ikke var et forslagslink i nyhedsbrevet fra The National.
Nu ender det med, at jeg ikke får set dem på den igangværende tourne. Jeg kan slet ikke se, at det kommer til at fungere i Forum. Øv. De slap dog ganske godt af sted med koncerten i KB Hallen.
Man kunne med succes hos alle parter have lavet en 50/50-deling mellem National-diehards på mailinglisten og så ‘almindelige’ musiknydere, vil jeg mene.
Var der også i 2005 – noget af en god aften…! 😉
Jeg deler din frustration. Mine forsøg var også forgæves – og jeg havde endda assistance fra diverse familiemedlemmer og venner… men desvære uden held…
Hvis de havde lavet et forsalg til mailinglisten var der jo nok slet ikke kommet billetter i åbent salg… Og så ville luften have været tyk af beskyldninger om ditten og datten!
Men havde godt nok håbet at genopleve National på Loppen… Jeg var der i 2005 og den koncert er på alle tiders top5…!