Foto & ©: DR Koncerthuset
We Real Cool
The Weeping Song
Red Right Hand
Brompton Oratory
Higgs Boson Blues
Mermaids
The Ship Song
From Her to Eternity
Stranger Than Kindness
Love Letter
Into My Arms
West Country Girl
Tupelo
Black Hair
The Mercy Seat
Jubilee Street
+ + +
We No Who U R
Avalanche
And No More Shall We Part
Up Jumped the Devil
Breathless
Jack the Ripper
Push the Sky Away
Fascinerende som altid, men Nick Cave satte sig lidt mellem to stole denne første aften i København, gjorde han ikke? På den ene side det nøgne udtryk alene ved flyglet, men den koncertform kan han åbenbart ikke helt stå ud, så fire Bad Seeds kaldt ind til bål og brand. Højskoletræffet hvor publikum blev indlogeret siddende på scenen mindede stygt om en parodi på The Beatles’ ‘All You Need Is Love’-hippie-love-in, og man kunne flere gange fornemme Cave’s basale afsky for de fangirls/fanboys, der næsten groovede for meget med deroppe under hans højhelligheds lysende tilstedeværelse. Der var mange fine højdepunkter i musik og udtryk, men som så ofte i Koncerthuset endte selve venuen med at fylde for meget. Det blev således et for vigtigt spørgsmål på aftenen om, hvordan Nick Cave overkom det besynderlige rum, både for ham og for os. Cave vandt som altid via massivt showmanship, men når han vågner i sin seng på hotellet i dag, vil han da formodentlig krumme tæer på eftertanken om alle de eksalterede fantyper, der unødvendigt blokerede hans normale arbejdsrum. Sgu spændende om han vælger samme rute i aften med sit publikum…
Haha, Permit, det SÅ altså eksalteret ud deroppe. 😉 Men det er jo det Cave gør ved folk. Hvis han laver samme stunt i aften, er der masser af ledige pladser på rækkerne bagved første, hvorfra der er udsyn. Glæder mig også stort!
Tak! Der blev jeg lige stemplet “eksalterede fantype”. Nej, du har ret Jens, det blev for meget. Håber også han har indset det til i aften. Siddende på første række var der faktisk ikke andre muligheder end at hoppe op på scenen hvis vi ville se noget. De var vildt irriterrende mange af dem der satte sig tættest på Nick, uhæmmet filmende. Han var tydeligt irriteret til tider. Det var en stor oplevelse uanset, og jeg glæder mig til i aften!