Noir Desir

Kan ikke lade den rubberpenguin sidde øverst på vores weblog, Pastor! Så her istedet to billeder af Bertrand Cantat, det skarpe franske band Noir Desir’s sanger, taget i forbindelse med den tragedie i Vilnius, hvor BC – under aldrig helt klarlagte omstændigheder – slog sin kæreste, skuespillerinden Marie Trintignant, ihjel. Cantat blev efter et enkelt års afsoning i Litauen forflyttet til fængslet i sydfranske Toulouse, hvor løsladelse i bedste fald venter omkring år 2008. Om han herefter fortsætter indenfor musik er uvist, men officielt er Noir Desir ikke opløst. Sidste år udsendte bandet 2CD-livealbummet “En Public”, en fornem status over hvor man stod musikalsk, lige før det hele gik galt.

Skriv et svar