Tegnet på at sommerferie er som forbi, har for mig intet med skolestart eller temperaturskift at gøre. Nix, det der signalerer efterårets snarlige komme er den weekend, hvor Premier League endelig er tilbage med starten på den nye sæson. Og for de der ikke ved det, er det altså nu i weekenden det sker.
Efter en lang VM-slutrunde, som først sluttede for lidt over en måned siden, er det ikke meget ferietid, det er blevet til for de mange PL-spillere der var med. Det har forberedelserne til den nye sæson båret præg af, da mange hold derfor slet ikke har kunnet stille med stærkeste opstilling i de preseasonkampe, hvor man normalt spiller nye indkøb ind i A-opstillingen.
Og ovenikøbet er selvsamme spillere nu kaldt afsted til den lange række nationale træningskampe, der er sat op i løbet af denne uge. Det betyder endnu mere rod i forberedelserne i de enkelte klubber og forstærker indtrykket, at starten på årets Premier League nemt kan blive præget af tilfældigheder. Hvilket reelt set betyder at holdenes egentlige styrke, eller mangel på selvsamme, nok først kan aflæses senere på efteråret, når alt ligesom er blevet afstemt.
Så det gælder først og fremmest for de potentielle tophold, om ikke at dumme sig fra starten og blive taget med 11 bukser nede. Det vil kunne give en uoprettelig slagside. Se blot på Liverpool, der så nemt kunne have tabt årets Champions League-sæson på gulvet allerede i hjemmekvalkampen mod Maccabi Haifa forleden. Udelukkende fordi man som hold endnu ikke er i topgear, grundet den sene opstart.
Men hvordan kommer det så til at gå i år? Altid svært at spå om, og specielt nu, hvor vi ikke i preseasonopgørene har set holdene, som de kommer til at fremstå når det nu snart bliver alvor. Vores bud her på siden før sidste sæson var slet ikke uden fejl, viste det sig, men det skal ikke forhindre lykken i at prøve os igen som fortune tellers.
Chelsea går atter ud som mestre og er i de flestes øjne favoritter til at score engelsk titel-hattrick. Klassespillere som Shevchenko, Kalou, Mikel og Ballack er kommet til, så på papiret ser alt perfekt ud. Men noget trykker vel alligevel trods PL-succés. For det er ingen hemmelighed, at holdejer Abramovich’s hovedformål sidste år var – som det første hold fra London nogensinde – endelig at vinde Champions League. Og det gik helt galt.
Forrige sæson snublede Mourinho over Liverpool, og nu blev det så FC Barcelona, som på meget elegant og sikker vis eksponerede Chelsea’s endimensionelle spillestil. Mod Barcelona lignede de blå hverken mere eller mindre end verdens dyreste one-trick-pony. Hvis ene trick vel at mærke var blevet nøje aflæst af Barca’s træner Frank Rijkaard. Hjemme i Premier League vandt Chelsea dog oftest, men ikke længere overbevisende og ubesværet.
Hvis Chelsea i denne sæson endnu engang bliver sat til vægs i Europa, er det et åbent spørgsmål om holdets mastermind om et år stadigvæk hedder Jose Mourinho. Trænerens kontroversielle stil udenfor banen, der ikke ligefrem har skaffet Chelsea mange venner, synes efterhånden en stor belastning. Ikke bare for fodboldsporten som sådan, men især for Chelsea FC, der konstant skal eksistere i den evige modvind, Mourinho’s åbenlyse mangel på menneskelig storhed som almindelig sportsånd sender afsted fra nær og fjern.
Lidt nord i London gør Arsenal klar til en sæson, der skal rette op på sidste års skuffende 4. plads, som endda først med nød og næppe – samt lasagne-forgiftning til de uheldige konkurrenter fra Tottenham – blev hevet hjem på allersidste spilledag. Arsenal har et superlovende hold, der på den rette dag spiller smuk, smuk fodbold. Det er udeformen som skal rettes op på, for det var der man savnede Viera, det var der de unge spilleres fysik kom til kort, det var der man tabte alt for ofte.
At det så alligevel kunne blive til en Champions League-finale var imponerende. Og medgjorde at sæsonen som sådan overhovedet ikke var nogen fiasko. Det bliver interessant at se hvordan Arsenal kommer igang på den nye hjemmebane, Emirates Stadium. Under alle omstændigheder er flytningen fra Highbury en lettelse for alle TV-kiggere, der gennem årtier har måttet leve med den meget lave og klaustrofobiske kameraføring der. Nu vil man endelig kunne se på TV, hvordan Arsenal rent faktisk spiller på hjemmebane.
Manchester United tager endnu en sæson med træner Alex Ferguson, måske også den sidste, hvis United endnu engang hverken får ultimativ succes i PL eller CL. Sidste sæsons 2. plads var hæderlig, men den ekstatiske måde hvorpå man fejrede forårets Carling Cup-sejr, viste kun tydeligt, præcis hvor langt Manchester’ United er sunket siden de guldrandede 90’ere, hvor klubben ikke regnede den turnring for andet end tvungen reserveholdstræning.
Nistelrooy er blevet offloadet, talentet Carrick kommet til, dog for bizart mange penge. Det tyder på at Fergie i bund og grund er tilfreds med sit hold og dets standard. Hvilket må være bekymrende for United-fans, for specielt holdets midtbane synes teknisk som fysisk decideret dårligere udrustet end topkonkurrenternes. Om Carrick, der er blevet tildelt Roy Keane’s rygnummer 16, kan højne dens niveau og opfindsomhed vil blive altafgørende for United’s kommende sæson.
Hvor man også meget gerne skal igang igen ude i Europa. Sidste års meget tidlige exit i CL gjorde ondt, ikke mindst på de amerikanske Glazier-brødre, der ikke har opkøbt Man USA med henblik på at blive nummer sjok i indledende gruppespil. Vil Nisterooy så blive savnet? Well, Saha har vist han selv kan, Rooney er næsten altid på togt og unge italienske Rossi siges at score mål som efter behag på reserveholdet – der er håb oppe foran. Og endnu en kvalificeret angriber søges før transferdeadline. Så jo, det er midtbanen, der bliver udslagsgivende. Her meldes Scholes tilbage fra sin langtidsskade.
I Liverpool har man over sommeren fortsat Rafa’s genopbygning mod klubbens tidligere højder. Hvis der var én ting man savnede sidste sæson var det tempo foran. Bortset fra Cissé, der som oftest løb solen sort ude på højre, og Kewell/Garcia på deres hurtige dage, manglede man decideret fartudfordring. Den er blevet forsøgt indkøbt nu i form af Bellamy, chilenske Gonzales og Pennant, der alle skal være med til at gøre angrebsspillet mindre forudsigeligt.
Med profiler som især Gerrard/Sissoko/Alonso synes Liverpool at have den måske mest komplette midtbane i England nu. Så muligheden for noget stort er tilstede. Men det kræver en stabilitet, holdet ikke har kendt til de sidste 15 år, hvor hver eneste sæson mindst har haft én længere down-periode. Samt et angreb, der omsætter dets chancer på en helt anden effektiv og klinisk måde end til nu – læser du med, Peter Crouch?
CL-triumf i Istanbul for godt et år siden, FA-cup-sejr i Cardiff her i maj. Jo, det går bedre end længe for Liverpool FC, der har så svær en historie at spejle sig i. Om man endnu er klar til at gå det sidste store skridt, og for første gang i nyere tid blive kåret som England’s bedste, kan man som Liverpool-tilhænger nemt frygte ikke er tilfældet. Men sker det, vil holdet blive fejret af hele Storbritanien (minus Manchester of course) – så indædt er hadet til Chelsea’s Roman Abramovich og Jose Mourinho. En ny mester – uanset hvem iøvrigt – vil blive set som en kærkommen sejr for den “rigtige” fodbold. Den er vi med på.
Vores beskedne og helt upartiske bud på en top-5:
1. Liverpool
2. Arsenal
3. Chelsea
4. Manchester United
5. Tottenham
Og et ditto på en bund-5:
16. Aston Villa
17. Wigan Athletic
18. Fulham
19. Reading
20. Watford
Lad endelig høre andre, bedre bud på hvordan det kommer til at gå…
Første spillerunde i Premier League tyvstartes på Bramall Lane i Sheffield – Kanal 5 sender én direct! – og går sådan her:
Lørdag, 19. August:
Arsenal – Aston Villa, 16:00
Bolton – Tottenham, 18:15
Everton – Watford, 16:00
Newcastle – Wigan, 16:00
Portsmouth – Blackburn, 16:00
Reading – Middlesbrough, 16:00
Sheff Utd – Liverpool, 13:45
West Ham – Charlton, 16:00
Søndag, 20. August:
Chelsea – Man City, 17:00
Man Utd – Fulham, 14:30
Enjoy!
Mit korte bud på en top fem:
1. Tottenham
2. Liverpool
3. Chelsea
4. Manchester United
5. Arsenal
Og bunden:
16. Watford
17. Everton
18. Middlesbrough
19. Portsmouth
20. Sheffield United
drenge. Må som Chelsea fan sætte foden i jorden og slå hånden i bordet. eller noget i den stil.
Jeg tror på Chelsea snupper hattricket men er ikke enig i at manglende CL succes vil koste Mourinho jobbet som Chelsea manager.
En klub som Chelsea behøver Mourinho og omvendt. Hvem er ellers cool nok til at styre sådan et mandskab. Hvem er ellers arrogant og overlegen nok til at sætte verdensstjernerne på plads? Chelsea er ligeså meget Jose’s projekt som her Romans. og selvom Roman og Kenyon muligvis er trætte af hans provokerende pførsel i pressen ved de at det er hvad Chelsea behøver.
I forvejen selv lang tid før en vis rig russer og arrogant portugieser kom til, var Chelsea en klub i modvind. Playboys, rigmands klubben og sådanne gloser blev brugt om klubben helt tilbage til Vialli tiden, så hadet til CHelsea er intet nyt. Det er dog for første gang i historien at man har en manager der kan vende hadet og bruge det som våben. Mourinho har skaffet resultater, uanset hvordan man ser på det, og selvom Roman måske er forblændet på CL så ved Kenyon også at Premier League er ligeså vigtig og især i år hvor klubberne jo nærmest alle virker stærke. Tror ikke Premier League har været så fyldt med stjerner og profiler som i år fordelt på holdene. Det bliver en god sæson. så nej, der skal et meget stort europæisk flop til at Mourinho bliver fyret, tror simpelthen ikke det sker.
ja naturligvis ved jeg såvel som alle andre, fans og crew i klubben, at målet med at købe Ballack og Sheva bestemt ikke er sigtet mod Premier League.
Det er i år det skal lykkedes. kort og godt det er i år det skal lykkedes.
og tror ikke vi får et engelsk landsholds flashback at se ang. Chelseas opstilling.
enig i jeg selv er usikker på Ballack- Lampard midten eller selve holdets struktur generelt.
men her er mit bud på hvad jeg ville gøre hvis jeg sad i hr. Mourinhos sko.
4-4-2
Cech på mål kan vel ikke en gang diskuteres.
Ferriria-Terry-Carvalho-Gallas tager formentlig en tur mere som A kæde – for fanden vi behøver Daniel Agger og Ashely Cole i den kæde!
midtbanen Ballack-Lampard-Eissen-Cole
ja Ballack smides ud til venstre hvor han bedre kan løbe ind i banen og dermed stadig ha plads til Super Frank på midten.
og så Sheva og Drogba som front.
sådan ville jeg skrue det sammen.
Men tillykke med sejren i søndags Liverpool.
Rar følelse at se Agger med i alle 90 min. og så må man da rose jer for en god og fortjent sejr.
Ser Liverpool som den store rival i år. De/I har et generelt godt tag på Chelsea.
tror simpelthen ikke på Manchester United eller Arsenal. selv en stor sæson sidste år i CL for Arsenal og en 2 plads til United så virker de to hold bare ikke klar til at spise kirsebær med Chelsea og Liverpool.
Jeg tilslutter mig din analyse Jens. Liverpool har for en gangs skyld forstærket sig fornuftigt med udprægede wing-typer, som Pennant, Gonzales etc. Der eksisterer reelle alternativer til snart sagt alle pladser. Måske mangle bomberen oppe foran, men lad os nu se om Crouch eller Fowler ikke kommer igang.
Ud over de fine analyser på bloggen angående Chelsea, kan man måske også tilføje noget så banalt som sult. Sulten til at vinde i 30s/m blæst i Portsmouth. Nu har Chelsea vundet to mesterskaber i træk, er de i så stand til at trække sig op endnu en gang ? Jan Mølby beskriver et lignende problem i sin selvbiografi Liverpools hold i firserne. At man simpelthen bare kan mangle motivationen til at præstere det nødvendige lørdag efter lørdag.
Mht. Arsenal og Man. Utd kan det sammenfattes kort – de er simpelthen ikke gode nok. For meget udsalg af klassespillere og for ringe erstatninger. Nistelroy er et godt eksempel. Han laver minimum 20 mål pr. sæson. Det gør Allan Smith eller Louis Saha ikke !!! Arsenals hold er for ungt og urutineret. Respekt for CL-finalen, men den mindede meget om LFC’s året før. Sælger de Reyes og Cole tja, så er man to klassespillere fattigere. Det må hævne sig over en lang sæson.
Nedrykkere – ja jeg tror bare, det bliver dem, der rykkede op. De er ganske enkelt heller ikke gode nok til det niveau.
Ög mht. Danmark. KOM NU VIBORG !!! Vi ved i kan…..
Liverpool ligner en sølvmedaljør, i konkurrence med Arsenal, og skal nok komme til at spolere det for Chelsea i diverse pokalturneringer, men jeg tror stadig de mangler det sidste kvalitet til at opnå den stabilitet Chelsea har. Især i angrebet. Så vent en masse dårlig vinder-optræden fra engelsk fodbolds største wanker, Mourinho. Og tilsvarende dårlig taber-optræden, når hans millardærer viser i CL, at de stadig ikke er bedre end de bedste fra kontinentet, fordi deres monotone bold kun duer til at trække hjemlige trofæer hjem med i en liga der ikke ligefrem har stor bredde for tiden.
En af de ting jeg har størst forventning til i den kommende sæson er Man Uniteds kollaps. Det spiller helt enkelt ikke for dem, og lige nu, hvor Spurs har bedre styr på sagerne end de har haft siden omkring 1962, ligner de ikke engang et hold der er oplagt kandidat til nederste CL-plads. Man kan næsten kun blive skuffet nu 🙂 Men jeg håber.
Mit eget hold, Everton, tror jeg ender omkring nr. syv. I hvert fald i top ti. Dette ud fra to årsager: de er gode hvert andet år (og elendige i resten), og de har nu to angribere der holder bare en anstændig standard.
Watford ryger direkte ned igen, og får man lov at håbe at de bliver fulgt med ned af trættende hold som Bolton og Boro? Det beder jeg pænt om.
Jeg har allerede eet sted fået slack for min sæsonforudsigelse, der muligvis også er lidt optimistisk på mit eget holds vegne. Jeg vil dog forsøge at gøre rede for mit standpunkt senere.
1. Liverpool FC
2. Tottenham Hotspur
3. Chelsea FC
4. Manchester United
5. Arsenal FC
16. Fulham FC
17. Charlton Athletic
______
18. Middlesbrough FC
19. Sheffield United
20. Watford FC
For top to i min forudsigelse gælder det, at begge mandskaber har forstærket sig klogt og dyrt op til den nye sæson. Hos Liverpool vil Craig Bellamy være en tiltrængt forstærkning, der kan sparke noget energi og vitalitet ind i en angrebskæde, der ikke just har set fantastisk ud siden man havde Owen. Bellars scorer måske ikke +20 ligamål, men hans force er, hvor dygtig han er til at gøre sine medspillere bedre, sidst illustreret hos Blackburn.
Spurs havde jeg fornøjelsen af at se i Dortmund for et par uger siden, og hvis man ikke havde optimismen på Jols drenge, så fik man det. De tre forstærkninger, der er kommet til klubben spillede alle meget flot, og Dimitar Berbatov, eller “Berbo”, viste, hvor dygtig en angriber han er. Han scorede Spurs’ udlignende mål i 1-1 kampen (http://www.youtube.com/watch?v=FwpPSoaIlaw) men mest imponeret var man over at se det arbejdsraseri, hvormed han optrådte. Og det var helt klart med til at inspirere holdkammeraterne. Carrick er som bekendt væk, men i Didier Zokora har man en fuldgod erstatning – holdet skal dog finde ud af at spille på en anden måde end man har gjort med MC på midten. Men Jol er en snu taktiker, så det skulle ikke blive noget problem. Spurs har spillet 8 træningskampe og vundet de 7 (mod habile modstandere), så formen ser god ud her i starten af sæsonen, hvad der kan få stor betydning for sæsonforløbet. Det meget unge hold fra sidste sæson er samtidig et år ældre nu, og der er en god aldersfordeling i truppen.
Chelsea er, som Jens er inde på, “The proverbial 1-trick ponys” og jeg tvivler meget på, om man kan finde ud af at spille 4-4-2. Ballack og Lampard minder en del om Svennis’ konstallation fra VM med Lampard og Gerrard – ikke noget man ønsker at se gentaget foreløbigt. Desuden ser Moaninho ikke ud til at kunne få fingre i Ca$hly Cole fra Arsenal, hvilket betyder at man må klare sæsonen igennem med en sur William Gallas på backen efter salget af Del Horno til Valencia. Samtidig bliver truppen ældre og ældre, og købet af Sjevtjenko trækker ikke just ned i den forbindelse. Endelig har man haft en kaotisk start på sæsonen, hvor ferier og landsholdsudtagelser har grebet meget ind i forberedelserne.
Manchester United og Arsenal er lidt ukendte størrelser inden sæsonen, synes jeg. Det er ufatteligt, hvordan Manchs pauvre midtbane kunne klare en 2. plads hjem i sidste sæson, og målmaskinen Ruud er smuttet til Spanien. Forsvarsmæssigt ser det dog meget stabilt ud. Arsenal risikerer “stadionforbandelsen”, der har ramt mange klubber over de senere år – man nævner i flæng West Ham, Southampton og Sunderland. Samtidig har man sagt farvel til 3 rutinerede kræfter i Campbell, Bergkamp og Pires – der kan være en tendens til at truppen muligvis er ved at blive lidt for ung.
Rant over.
Mine bud, langt mere objektive?!
1. Manchester United
2. Liverpool
3. Chelsea
4. Manchester City
5. Arsenal
16.Portsmouth
17.Everton
18.Watford
19.Middlesbrough
20.Sheffield United
glimerende analyse som altid Dr.Umack..Din grundighed er beundringsværdig!
mine bud, taget ud fra overdreven optimisme:
1. Liverpool
2. United
3. Chelsea
4. Arsenal
5. Spurs
16.Man City
17.Fulham
18.Reading
19.Sheff Udt
20.Watford
nedrykkere: