Nordlys

Tiden er knap, så siges skal det blot, at Kent levede op til de meget høje forventninger ved tourpremieren i Vega i aftes. Havde bandets lydmand tilsvarende oppet/forberedt sig, ville superlativerne sikkert ingen ende tage herfra, men det tog ham desværre en lille fodboldhalvlegs tid at få skruet op (!) og finde lidt nuancer frem på sin pult. Samme problemstilling huskes iøvrigt fra Kent’s to tidligere tourstarter i Kbh, hvor andenaftenerne (også i Vega) bare var så meget mere oppe i gear. Nå, fuck lyd, det var en fremragende aften anyways, med fine genbesøg rundt i bagkataloget. Og de nye sange tog sig godt ud i levende live. Glædes til KB, Malmö næste weekend, når ham lydkillan også har lært Kent-sangene at kende – hvad skal det så ikke kunne blive til!?

7 tanker om “Nordlys”

  1. Trods den til tider alt for dårlige lyd med mudret bas og trommer som drunkende Joakims stemme, var det umuligt ikke at blive revet med i torsdags. Det må være verdens bedste bagkatalog Kent render rundt med – fy fan va bra.
    Men nu har jeg set Kent 3 gange i Danmark og ingen af gangene har lyden været i top. Værst var i KB Hallen, mens Tap1 heller ikke var for god, men jeg var sikker på, at i Vega kunne det kun gå godt. Det gjorde det kun tildels og det kan så undre, at de ikke får fat i en lydmand som er bedre end det.
    Eneste gang hvor lyden har været 100% iorden var på Sofiero i Svergie, men det var jo så også udendørs.

  2. Lyden var absurd lav – det blev da lidt bedre undervejs, men generelt må jeg konstatere, at selv i Tivoli til fredagsrock får man mere tinnitus end i aftes i Vega. En skændsel, simpelthen – og umulige forhold for Kent at imponere under.

    De nye numre fungerede fint, jeg havde gerne hørt flere af dem, men når 999 (på papiret en perfekt showåbner) nærmest lød som afspillet på en ghettoblaster i den anden ende af en gymnastiksal, så er det svært at hive selv en arbejdssejr hjem. Hvis noget hed en arbejdsuafgjort, vil jeg måske gå med til det – men oprigtigt talt har jeg sjældent været så skuffet efter en koncert, hvor mine meget høje forventninger betød at det var dybt at falde i Vega i aftes.

    Der er kun én ting at gøre: se frem mod Malmö om en uges tid til svensk hjemmebanesejr!

  3. I kent-regi er der altid en stribe numre, som man gerne vil høre, som de ikke spiller. Når det er sagt, så er jeg imponeret over setlisten. Jeg ville dælme gerne have været i Vega i går…

  4. Havde så sandelig også en fornøjelig aften i Vega. Dejligt at blive overrasket i relation til valg af setliste. Havde vel forventet at få smidt hele den nye skive i ansigtet, men det skete (heldigvis) ikke. Synes godt om de til tider overraskende valg.

    Var også ret vild med eksekveringen af numrene. På en eller anden måde fremført an anelse tilbagelænet og skødeløst (hvilket det selvfølgelig ikke var). Men dejlig afslappet i forhold til sidst Kent lagde vejen forbi DK i Tap 1. “Euro dancen” var klædeligt nedtonet, og stak vel kun næsen frem under “Ingenting” og “Isis & Bast”. Personligt er jeg lidt forundret over at sidstnævnte overhoved havde klaret cuttet. I min bog det tyndeste øl på den seneste plade.

    Men alt i alt en bekræftelse af Kent’s format.

Skriv et svar