Olle revisited

Pastoren talte i går om den svenske kultartist Jakob Hellmann’s 1989-albums betydning hinsidan for ikke mindst Kent og Olle Ljungström, der begge debuterede få år efter med nyskabende sanganvendelse af det svenske sprog. Således ansporet til en biltur alene denne oktobersøndag med en håndfuld Ljungström-CD’s, jeg ikke har hørt indgående siden hans alt for tidlige død for fire år siden. Og hvilket fint genhør det var. Ofte kan Ljungström’s numre komme melodisk harske og nærmest barnlige i deres trodsighed, men når han rammer den rigtige sang (!) til de så specielle Olle Ljungström-undrende ord, leverer han som uskolet sanger blottet for distance nogle af de mest enkle, gribende fortællinger, der er indspillet på svensk. Tag nu bare denne her, hvor Olle på en luftig musikalsk baggrund får malet en ensom, stagneret voksentilværelse i sofaperspektiv hjerteskærende op…

3 tanker om “Olle revisited”

  1. I Folk å Rock eller Musik & Konst. Og så hjem i tung bølgegang over Øresund på discountflyvebåden Cinderella II med portugisiske sømænd og toldfri godis. Det var klasse.

    Anede ikke at Hellmann’s debut havde Reeperbahn-forbindelse. Så giver det hele kun endnu mere mening.

  2. “…och stora havet” blev produceret af Dan Sundquist med en fortid i netop Reeperbahn.

    Lidt syret at tænke på at man dengang tog flyvebåden til Malmø for at købe Hellman, Kent, Cardigans, Just D, Hellström etc.

  3. Olle var god. Jeg har opsamlingsalbummet Så mycket Ljungström med ham, og det er mange lyt værd.

    Men Ljungström var faktisk med i Reeperbahn, der pladedebuterede 10 år inden …och stora havet udkom, så hvor stor en inspiration, Jakob Hellman var for ham, ved jeg ikke. Mange år senere blev Reeperbahn for en stund gendannet, og da turnerede Hellman med dem en overgang.

    Min fornemmelse er, at Hellman derimod har været en tydelig inspiration for Håkan Hellström.

Skriv et svar