En mindeværdig fredag aften med Simple Minds var det, men Jim Kerr & co’s bedste show det år i DK var nu i marts i Falkoner Teatret, på Europa-touren for New Gold Dream, hvor der anderledes hæsblæsende blev blændet op for den moderne kontinentale europæiske drøm, de var skotske eksponenter for. Roskilde ’83 år huskes også for en overlegen afslutning i røg og damp – og med gregoriansk munkesangsintro – på Orange søndag aften af Echo & The Bunnymen, der bl.a. havde et helt nyt, uudgivet nummer ved navn ‘The Killing Moon’ med på setlisten. Og Siouxsie & The Banshees på Orange lørdag aften. Jeg var backstage og husker allermest hvor fortabt og åbenlyst Robert Smith græd (!), da han kom ned fra scenen bagefter, læbestift smurt ud over hele ansigtet. Bizart.

Iøvrigt var m-e-g-e-t nemmere dengang at få tiltusket sig pas til det allerinderste. Festivalen var så lille, at Orange-backstage bestod af et øltelt, samt tre-fire skurvogne/bungalows lige ved siden af, hvor de bands der skulle spille på Orange klædte om. Kan i den forbindelse huske, at det endda lykkedes et par af os at kravle op på Orange under Siouxsie-koncerten og sidde bag Severin’s bass-kabinet for et par numre. Først da vi skulle ned af bagstilladset igen, en ophidset engelsk roadie hev fat i benet på mig og efterfølgende ville smide os ud. Han forbarmede sig dog, da han erfarede en af os var Liverpool FC…