Klar over, hvor mange imponerende gode danske udgivelser der udkommer lige nu? Tag f.eks. bare de følgende seks her, sat i vilkårlig rækkefølge: Chimes & Bells, De Eneste To, Our Broken Garden, The Rumour Said Fire, Kira, Figurines. De musikmørke halvfemsere synes skønt langt borte i den rigdom – hep, DK!
15 tanker om “På danske læber”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jeg vil gerne tilføje Fallulah med “The Black Cat Neighbourhood”. Fremragende og alsidig debut af Fallulah, som bestemt lover godt for fremtiden.
Personligt mener jeg, at der heldigvis er ret stor Sommer-afsmitning på De Eneste To. Og det er godt, for han er DKs næstbedste sangskriver – efter min mening i hvert fald.
Og så skal det heller ikke glemmes, at Sommer og Kvamm udvalgte nummeret “Pia Larsen” på en top-tre over navnesange, da de var gæster i et P3-program.
Og når de foretager sådan en storslået, respektfuld og sympatisk handling, er det svært ikke at holde af dem. Jeg ser frem til at opleve dem i Bremen på lørdag.
Jeg er også med på Efterklang, Murder og specielt Giana Factory.
Vil derudover nævne Anders Trentemøller, Leth, Simpson & Toksvig, Ghost Society og ja – Michael Falch. “Fodspor i havet” er en glimrende plade, hvor også Henrik Halls mundharpe kan høres på et par numre.
Det var også en anstødelig kommentar og selvfølgelig groft at påstå, at det har noget med populariteten at gøre.
Men autopiloten vil jeg gerne stå ved. Hvis man kalder De eneste to for Nephew-light, må der være en af delene, man ikke har taget sig tid til at høre. Sangskrivningen er væsentligt anderledes. Den primære fællesnævner er Kvamms stemme. Derudover nogle korte melodistykker og enkelte elektropopelementer, som er mest udtalt i singlen Morten, der dog ligger langt fra Nephew tekstmæssigt.
Den lige vej: http://www.youtube.com/watch?v=j-aljmIVXwA
Jeg har ikke lyst til at dø: http://www.youtube.com/watch?v=XpHIjmikvdA
Jeg tager lidt anstød af at det skulle være populariteten der giver en reaktion mod Kvamm. Det er en reaktion man tit møder. Og det er ikke mange skridt fra klassikeren om ‘janteloven’. Men det er såmænd i høj grad musikken, der fremkalder den reaktion.
Lidt synd for Kvamm, at han har nået en popularitet, hvor de fleste mennesker sætter autopiloten på, så snart de hører hans navn.
Nå. Dem, der godt kan se det fine i The Rumour Said Fire, bør også lytte til Treefight for Sunlight’s nyligt udsendte album. Selv svælger jeg mest i Cody’s 09-album. Det er meget fint.
De Eneste To har begået en hæderlig P3 single i form af “Morten”, men virker iø gabende kedsommelige og med lidt for meget afsmag af middelmådige Nephew. Rumour Said Fire laver da nogle nydelige Simon & Garfunkel pasticher, men altså… De andre nævnte har jeg endnu til gode at høre, men det er egentlig heller ikke noget der rykker meget i mig (selvom jeg synes Skeleton m, Figurines var et frisk pust), hvis Kvamm er målestokken for om musik er spændende.
Derimod:
Aron har udgivet et af de bedste danske albums i år med “Testament From The Human Plantation” (http://www.myspace.com/aronblackbeacon).
Dragontears (http://www.myspace.com/dragontears2000) er lige på trapperne med deres tredje album, som jeg har ganske høje forventninger til, da de to foregående var forrygende.
Cola Freaks fra Århus, burde falde i en dels smag herinde: (http://www.myspace.com/colafreaks)
Og så kommer der jo altså en plade med et lille band, der hedder Love Shop snart 🙂
Håkan’s nye var lidt svær først at komme ind på livet af, synes jeg, men nu vokser og vokser den kun – imponerende!
Har vi haft en Simon Kvamm top 10? Er du frisk, Jens?
Er også meget imponeret over Håkans plade.
Man skal ikke glemme Murder i denne forbindelse – også et fint album denne gang.
Og så er der jo Giana Factory – dem har jeg en udpræget svaghed for. Deres album rummer en del stemningsfulde tilbagelænede electronumre af fineste slags. Denne sides læsere vil nok især nyde Rune #1 Kjeldsens bidrag til åbneren, The Mexican. Se dét er sgu’ fedt!
Årets skandinaviske højdepunkt er dog blå-gule Håkan Hellström som fejer alle de danske albums til side – i hvert fald indtil på mandag, hvor Frelsens Hær slår igen på Danmarks vegne 🙂
Hmmmm… jeg har kun hørt den om knallerten. Den var Nephew light.
Næh, så hellere den ægte vare… http://www.youtube.com/watch?v=HU-p7soA5VA
Yep! De Eneste To, er ganske et rigtigt et rigt og fremragende album.
Rigdom? De Eneste To…?
…og inddrages foråret, bør også Efterklang medtages.
Jeg er meget enig. Der er udgivet fantastisk mange gode danske plader i år og det er forhåbentlig ikke slut endnu…… 😉