27 maj 1977 udsender punk-sensationen Sex Pistols opfølgeren til singledebuten, den allerede da halvt år gamle ‘Anarchy In The UK’. ‘God Save The Queen’ kommer lige midt i Queen Elizabeth’s sølvjubilæum som britisk regent, og i et så værdikonservativt samfund som det engelske vækker den straks – som tilsigtet – enorm harme og forbydes afspilning på BBC. Det sidste ville normalt betyde en sikker død for en single, men for denne med dens kradse budskab sker stik det modsatte, hvilket resulterer i en vanvittig placering næstøverst på den britiske singlehitliste. Bag sangens kontroversielle ord gemmer der sig en enkel og fremragende catchy rocksang i den bedste britiske tradition, hvilket naturligvis er betingelsen for at ‘God Save The Queen’ spiller så upåklageligt godt i dag…
Mick Ronson, et af de helt store engelske guitaresser, ville have kunnet fejre sin fødselsdag i dag. Gad vide hvor Bowie var endt, havde han ikke fyret ham efter glamrakettens himmelfart. Her Ronson i eget navn…
The Coral’s nye single ‘Wild Bird’ – fra albummet Sea of Mirrors, der udkommer til september – følger i sporet af The Clash’s Paul Simonon og Galen Ayers’ fælles nye projekt, der ligeledes kommer ind på spansk spaghettiwestern-vind…
Navnet på den andalusiske by ved Middelhavet siges til allersidst af hovedpersonen i Serge Gainsbourg’s 1967-sang ‘Initials B.B.’. Og ja, BB er naturligvis Brigitte Bardot. De to har et forhold, der slutter brat, da hun tager afsted til netop Almeria for at indspille westernfilmen Shalako med Sean Connery. Og naturligvis kannibaliserer evigt kontroversielle Gainsbourg en så celeber affære i en højspændt popsang med musik baseret på Dvorak’s 9. Symfoni. Teksten, den låner mystik og kraft fra Baudelaire’s Les Fleurs de Mal, samt Edgar Allan Poe’s The Raven, og i dens første vers læser Gainsbourg på en pub i London den franske forfatter Louis Pauwels’ roman L’Amour Monstre. Så ja, der er andre end Håkan Hellström, som har skabt stor popmusik ved at støvsuge kreativt i kulturens enorme bagkatalog. Videoen er blot en ren kavalkade af vintage-Bardot…
Der ligger utilsigtet et lag tungt retro over videoen til ‘Wagging Tongue’, Depeche Mode’s nye andensingle fra Memento Mori. For har man glemt hvor kunstnerisk prætentiøse og gratis symbolladede promo-klips for pophits ofte kunne være i MTV-guldalderen, så vil The Sacred Egg/Anton Corbijn’s arbejde her bringe det hele tilbage. Er DM’s nummer bedre uden tilføjelsen af disse levende billeder, der så gerne vil kapre dets integritet til denne så tungt udførte visuelle idé? Utvivlsomt. Den helt rigtige musikvideo kan gøre en god sang endnu bedre, men den forkerte anholder sin seers egen oplevelse og sætter den i fængsel…
Tina Turner døde i dag. I modsætning til mange af sine samtidige (heriblandt den ét år yngre Bob Dylan, der fylder år i dag, og Mick Jagger, der indrømmede at have lært ganske meget af hendes fremtræden på en scene), trak hun sig tilbage for at hellige sig et mere stille liv uden for rampelyset. “I was just tired of singing and making everybody happy,” var hendes begrundelse.
Her er en af de første lejligheder, hvor hun kunne træde ud af sin voldelige ægtemands skygge for alvor – i en sang fra The Whos underlige Tommy, her i Ken Russells over-the-top-instruktion, flankeret af Roger Daltrey (selvfølgelig) og Oliver Reed.
Vi markerer her Tina Turner’s bortgang med det vel kreative peak på Tennessee-sangerindens karriere, her med ægtemand/hustrumishandler Ike ved sin side og producer Phil Spector bag sin Wall of Sound på ‘Rivers Deep, Mountain High’, en aldrig før eller siden hørt unik sammensmeltning af girlgroup-pop, orkestralt attack og helhjertet soul. Alt syntes muligt i popmusik indenfor denne boomende mini-symfonis tre minutter og 38 sekunder…
Vi har på afstand her fulgt med i NYC-bandet The Walkmen’s heftige comeback-tour, der om små tre uger for første gang rammer Europa i Søndermarken, Frederiksberg til SYD FOR SOLEN. Men denne uge gælder det fire homecoming-aftener på 9:30 Club i bandets oprindelige hjemby Washington DC. Der ligger allerede mange optagelser på YouTube fra tourens første måned, men få af dem kan i dynamik måle sig med disse +26 minutter, hvor der zappes gelinde ind og ud af en række Walkmen-højdepunkter fra showet d. 3. maj på Union Transfer i Philadelphia. Og jo, både ‘Juveniles’ og ‘All Hands and The Cook’ er stolt repræsenteret her…
Blur var denne weekend tilbage på scenerne for første gang i otte år. Det skete med to intime warm-up-shows til de store festivaler som snart følger. Fredag var det Damon Albarn’s hjemby Colchester, søndag den sydlige kystby Eastbourne. Rapporterne fra begge steder melder om Blur i form med et set, der fremviser en lang række af bandets store succeser, men mest interessant lige nu derfra er måske de to nye numre der peger frem. Det ene af dem er singlen ‘The Narcissist’ fra sidste uge, der lå blandt ekstranumrene, det andet, der startede begge aftener, hedder ‘St. Charles Square’ og sammenlignes under klippet her positivt med Scary Monsters– Bowie, Robert Fripp, Pixies og guldalder-Britpop. Lyden her er desværre virkelig mangelfuld, men ‘St. Charles Square’ lyder som alt andet end det…
Liveaktuelle Siouxsie med sine Banshees i skarp mandagsform her på Top of the Pops med ‘Spellbound’. Forløbersinglen for fjerdealbummet – og måske hovedværket – Juju udkommer dags dato i det herrens år 1981…
Hvem?! Jo, Algy Ward, den Croydon-fødte bassist for de australske punkrockere The Saints fra Brisbane, da de var flyttet op til London, og siden da med i The Damned. En fornemt tændt rocknroll han nåede at spille med op, specielt hans to albums med The Saints gløder. Her et fængslende nummer fra Prehistoric Sounds (1978) med Ward’s ufravigelige bass helt i forgrunden…
Det er ikke sjovt som folk ofte skal dø før de får den personlige anerkendelse og brede afstandskærlighed, som sikkert ville have gjort deres gang på jorden lettere. Således også The Smiths’ Andy Rourke, som i den grad først er blevet hyldet for sit specielle talent efter han døde forleden. Og det er jo lidt nyt, for vi snakker altid om Morrissey og Johnny Marr, men meget sjældent om trommeslager Mike Joyce og bassist Andy Rourke, de to andre uundværelige brikker i den perfekt komplimenterende musikalske enhed som var The Smiths. Lørdag aften var der her 12″ere i spil med bandet, denne gang således også med et anderledes fokus på rytmegruppens ubesværede og ofte forbløffende elegante spil. Bagsiden af 1987-12″eren ‘I Started Something I Couldn’t Finish’ har den eneste The Smiths-liveversion nogensinde af The Queen Is Dead-lukkeren ‘Some Girls Are Bigger Than Others’, og der, skrællet for studieversionens magiske tæppefald af Marr-guitarer, hører man pludselig endnu tydeligere hvor enkelt, melodisk, let og velfungerende der spilles til fra de to i baggrunden…
Martin Amis, toneangivende engelsk forfatter bag tidsdefinerende antihelte-romaner som Money (1984) og London Fields (1989) døde fredag i Florida, 73 år gammel. Her Blur’s ‘London Loves’, hvis tekst skal være ikke bare lidt inspireret af sidstnævnte bog, en af Damon Albarn’s udtalte favoritter…
