Lana Del Rey’s nye album Did You Know That There’s a Tunnel Under Ocean Blvd, der udsendes 10. marts til næste år, kan efter sigende anskaffes i hele fem forskellige covers. Her er de samlet på parade…





Lana Del Rey’s nye album Did You Know That There’s a Tunnel Under Ocean Blvd, der udsendes 10. marts til næste år, kan efter sigende anskaffes i hele fem forskellige covers. Her er de samlet på parade…






Som der står på denne promo-single’s label herover: RELEASE DATE 7th December 1979. Ja, den dag udsendes singlen ‘London Calling’, kun en uge før albummet af samme navn. Videoen herunder skudt en regnfuld aften af DJ Don Letts på en pram ved Themsen – nærmere bestemt Cadogan Pier ved Albert Bridge – hvor kulden ifølge Clash-overlevering blev så gennemtrængende, at bandets crew efterfølgende i protest lod forstærkere og trommer forsvinde i flodens tidevand. Hvilken fantastisk single det stadig er så mange år efter…
Lana Del Rey er klassisk Lana Del Rey på sin nye single i dag. Hvis man troede seneste album havde udtømt kilden, de utallige sendrægtige Del Rey-klaverballader har deres udspring i, tog man grundigt fejl. Som altid med hende et dvælende langsomt tempo under tungtdryppende molakkorder tilsat kærlighedshungrende, americana-fortabte ord. Sangen lyder ikke helt ulig gennembrudshittet ‘Video Games’, men så god er den heller ikke. Dog, et cool stort gospel-kvindekor mod slutning løfter imponerende. Hun har været her før, men det virker…
Siden her plejer ofte at have et spotlight på The Pogues i december, men i år sker det tidligere end vanligt, fordi Shane MacGowan netop meldes hospitalsindlagt i Dublin. Ikke noget alvorligt, siges det, men hvad er ikke alvorligt for en mand med MacGowan’s skrøbelige helbred? Så med ønsker om snarlig bedring her en Pogues-sang fra bandets tidlige, anderledes Shane-formstærke dage, da man positivt tænkte det var sådan her De Gyldne Løver ville have lydt, hvis Sex Pistols havde besat dem i 1976…
The GOLDEN DREGS er effektivt den sydengelske (Falmouth) multi-instrumentalist og sanger Ben Woods, der allerede har udsendt to albums under det alias. Nu er The GOLDEN DREGS blevet signet af 4AD Records, der i det nye år udsender det nye album On Grace and Dignity. Skulle nogen i denne råkolde december trænge en varm, whiskey-afrundet baryton a la Leonard Cohen, Baxter Dury eller Matt Berninger, bør The GOLDEN DREGS’ nye single her måske kunne opfylde lidt af behovet…

Det var en af de helt store singler den vinter. Johnny Marr, der efter The Smiths havde brugt et par år som session-guitarist her og der, var nu gået sammen med New Order’s Bernard Sumner i duoen Electronic, hvis debutsingle ‘Getting Away With It’ blev udsendt 4. december 1989. Dengang lød nummeret ligeså moderne som det lyder charmerende gammeldags i dag. Snart var Electronic på BBC’s Top of the Pops, hvor produceren helt misser, at den store stjerne hverken er Sumner eller gæste-vokalist Neil Tennant fra Pet Shop Boys, men naturligvis Johnny Marr i baggrunden…
Kult-guitaristen Wilko Johnson fra Dr. Feelgood, der døde for et par uger siden, havde omkring 1980 en fast periode i Ian Dury and the Blockheads. Den opstilling giver her et behjertet take på Dury’s kærlighedserklæring til sit store ungdomsidol, den havarerede rocknroll-stjerne Gene Vincent. Nu er de alle tre borte…

I Göteborg lige nu nogle dage at se Thåström. Her en af de allestærkeste sange kommet ud af byen GBG. Broder Daniel peaker kunstnerisk i 1998 på tredjealbummet Broder Daniel Forever. Nummeret ‘I’ll Be Gone’ derfra er et monster, her playbacket på et samtidigt TV 5-program kaldet Hej Fredag. Og jo, naturligvis er det Håkan Hellström på bassguitar, helt til højre bag det forvoksede stjernebarn, enfant terrible-sangeren Henrik Berggren…
Hørte denne medrivende Mississippi-strøm af en 1966-sang i aftes på en bar i Göteborg. Må have været eksplosive vibes i studiet mellem Phil Spector og Ike & Tina Turner. På alle måder en voldsom single…

Pånær det første og det sidste udkommer The Jam’s fire andre albums i november måned, henholdsvis 1977, 1978, 1979 og 1980. I dag er således årsdag for Sound Affects (1980), hvorpå Paul Weller tydeligvis finder sig mærkbart inspireret af et tidligere Liverpool-band ved navn The Beatles. Men nu det er mandag, så den sang fra albummet der netop besynger ugens første dag. Paul Weller havde øjensynligt let ved at skrive de gode numre på dette tidspunkt af sin karriere…

Designet til The Jam’s Sound Affects (1980) er ren en-til-en-versionering af coverskabelonen på de Sound Affects-vinylplader med lydeffekter, BBC udgav fra 1969 og fremefter. Smart tænkt af artwork-ansvarlig Bill Smith, at få lydeffektpladens påskrevne nummerrækkefølge i Jam-udgaven til at korrespondere med november 1980, albummets udgivelsesmåned og -år.


Det kan være belastende at se lyric-videos, når banale sangteksters ord skal opleves skrevet, som var de lyrik. Det problem løber den engang i Lyngby bosiddende Scott Walker dog aldrig nogensinde ind i her på sin engelske tolkning af Jacques Brel’s voldsomme 1967-sansning af havnebyen Amsterdam. David Bowie hørte Walker’s version og lavede i 1971 sin egen, der to år senere udkom som b-side til ‘Sorrows’. Men Scott’s har bredere vingefang og langt større, uhm, cinematografisk schwung…

Denne lørdag er det 46 år siden Sex Pistols pladedebuterer med singlen ‘Anarchy In The UK’. En af de helt store, ufravigelige musikoplevelser første gang man hører den i radioen. Den nødvendighed og redefinition af alle gængse spilleregler, som allerede fra introens første sekunder står lysende klart, er sjældent blevet overgået i rockmusik før eller siden. Stadig en vidunderlig single efter alle de år…
På den i USA så store Thanksgiving-aften her en Darkness on the Edge of Town-outtake med Springsteen, hvis nye soulcover-album hørt her desværre ikke har kunnet leve op til forventningerne fra de to første enkeltstående singler derfra. Men det skal vel også være næsten umuligt svært at udgive nyindspillet musik som Springsteen i år 2022, når ens unge og ofte mytologiserede 1978-fortid – her endda repræsenteret af et nummer, som dengang blev vejet for let og aldrig udgivet – lyder så filmisk godt og perfekt nordamerikansk-fortællende som her…