1. juledags-punk 3

Fordi verden har brug for det. Her en dokumentar om 25. december 1977, hvor Sex Pistols spiller deres to sidste shows i England, det inden den berygtede USA-tour i januar ’78 og dens efterfølgende bandopløsning. Begge shows foregår på natklubben Ivanhoe’s i nordlige Huddersfield, det første om kl. 15. om eftermiddagen (for børn til byens strejkeende brandmænd, samt børn til enlige arbejdsløse forældre), det andet om aften for hvemsomhelst. Her en dokumentar om Sex Pistols’ dag i usandsynlige Huddersfield. Aldrig før eller siden med Pistols så man Johnny Rotten eller Sid Vicious smile på scenen som her…

Den sidste gang

Jeg har ikke fulgt med i hvad Father John Misty har lavet i de seneste år, men denne sang fra det år, der endnu er “i år”, greb mig. Måske har jeg skrevet om “Goodbye Mr. Blue” tidligere her, men den fortjener at blive nævnt igen. Dette er en sang, der på én og samme tid minder mig om Harry Nilsson og den legendariske country-fortæller Tom T. Hall og som i tilgift får mig til at tænke på noget, der er mere sorgfuldt end man ofte vil indrømme, nemlig afskeden med et kæledyr, man holdt af.

Den uundgåelige

Men ikke med den sædvanlige sort/hvide video, istedet The Pogues og Kirsty MacColl på Top of the Pops dengang. Og som der står i en kommentar nedenunder: “As far as I’m concerned…. Christmas would truly be dead without Shane and this gem !!!”. Hvilket vel på det nærmeste er sandt. Kirsty fokuseret på sin performance her, en som altid ramt Shane på sit tyggegummi…

Rebel waltz

Som tillæg til Pastorens glimrende Joe Strummer-memorial herunder i anledning af 20-årsdagen for The Clash-fyrtårnets død, tænker jeg vi også i dag bør kunne tilbyde hans levende stemme på bloggen. Så her ‘Rebel Waltz’ fra Sandinista! (1980), en af de mindre besungne sange i kataloget, men et fornemt stykke musik, der passende for dagen fremviser hans og bandets gehør for det sørgmodigt længselsfulde…

I slept as I dreamed of a time long ago
I saw an army of rebels, dancin’ on air
I dreamed as I slept, I could see the campfire
A song of the battle, that was born in the flames
The rebels were waltzin’ on air
…

FYI: Kvinden der modtager den fulde opmærksomhed på video-billedet herover – taget af Bob Gruen i New York City i 1981 – er Gaby Salter, Strummer’s kæreste fra 1978-93 og mor til hans to døtre, Jazz og Lola Mellor.

Til minde om Joe Strummer

Taget over for Westway i London, et sted som The Clash ofte nævnte i deres sange. Foto: Christopher Hilton (Creative Commons License Attribution-ShareAlike 2.0 Generic(CC BY-SA 2.0))

I dag er det 20 år siden John Graham Mellor, af mange kendt som Joe Strummer, døde pludseligt af en medfødt hjertefejl, kun 50 år gammel. Jeg husker tydeligt, at Jens ringede til mig med den triste nyhed. Vi har skrevet meget om The Clash her i årenes løb, men i dag føles det passende – de var uden diskussion (!!!) en af de helt store engelske rockgrupper, og jeg holder usigeligt meget af dem.

Vi vil aldrig få at vide, hvad Joe Strummer kunne have nået, havde han fået lov at leve det lange liv, han fortjente.

Her er hvad Bruce Springsteen sagde om Joe Strummer tidligere i år.

Terry Hall mindet

The Specials kom fra Coventry, så da byens lyseblå hold Coventry City i aftes tog imod West Bromwich Albion blev Terry Hall mindet behørigt på hjemmebanen Coventry Building Society Arena. I den forbindelse betød det mindre, at Terry Hall hele sit liv har været dedikeret Manchester United-tilhænger. Og kampen? Coventry City vandt 1-0 på et straffe tre minutter i overtid. Enjoy yourself indeed…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.