
Fordi verden har brug for det. Jeg sværger: London-bandet The Slits’ rummelige cover af Whitfield/Strong’s ‘I Heard It Through The Grapevine’ – en b-side til 1979-singlen ‘Typical Girls’ – er klasser bedre end nogen anden version…

Fordi verden har brug for det. Jeg sværger: London-bandet The Slits’ rummelige cover af Whitfield/Strong’s ‘I Heard It Through The Grapevine’ – en b-side til 1979-singlen ‘Typical Girls’ – er klasser bedre end nogen anden version…

Fordi verden har brug for det. Hvem skulle have troet at kulsorte Bauhaus i juni 1982 pludselig kunne komme op med et så drama-formfuldendt single-lysglimt som ‘Spirit’?

Fordi vi vist alle har brug for det…
Fordi verden har brug for det. Her en dokumentar om 25. december 1977, hvor Sex Pistols spiller deres to sidste shows i England, det inden den berygtede USA-tour i januar ’78 og dens efterfølgende bandopløsning. Begge shows foregår på natklubben Ivanhoe’s i nordlige Huddersfield, det første om kl. 15. om eftermiddagen (for børn til byens strejkeende brandmænd, samt børn til enlige arbejdsløse forældre), det andet om aften for hvemsomhelst. Her en dokumentar om Sex Pistols’ dag i usandsynlige Huddersfield. Aldrig før eller siden med Pistols så man Johnny Rotten eller Sid Vicious smile på scenen som her…

Fordi dagen har brug for det. Den vel nok heftigste franske punk-single af dem alle, 1977-debuten ‘Panik’ fra Paris’ Metal Urbain…
Jeg har ikke fulgt med i hvad Father John Misty har lavet i de seneste år, men denne sang fra det år, der endnu er “i år”, greb mig. Måske har jeg skrevet om “Goodbye Mr. Blue” tidligere her, men den fortjener at blive nævnt igen. Dette er en sang, der på én og samme tid minder mig om Harry Nilsson og den legendariske country-fortæller Tom T. Hall og som i tilgift får mig til at tænke på noget, der er mere sorgfuldt end man ofte vil indrømme, nemlig afskeden med et kæledyr, man holdt af.

Fordi vi vist alle har brug for det…

Glædelig jul fra Webmaster Pastor og overtegnede til alle i nær og fjern – take care!
Snapshot fra årets 2-Tone-dominerede lillejuleaften her med The Specials og Terry Hall…..


Elias Rønnenfelt fra Iceage har under sit Marching Church-alterego lavet en forbløffende vellykket The Pogues-stylet julesang. ‘Christmas On Earth’ har i år fem slingrende december-højtider på sin samvittighed…
Men ikke med den sædvanlige sort/hvide video, istedet The Pogues og Kirsty MacColl på Top of the Pops dengang. Og som der står i en kommentar nedenunder: “As far as I’m concerned…. Christmas would truly be dead without Shane and this gem !!!”. Hvilket vel på det nærmeste er sandt. Kirsty fokuseret på sin performance her, en som altid ramt Shane på sit tyggegummi…
Som tillæg til Pastorens glimrende Joe Strummer-memorial herunder i anledning af 20-årsdagen for The Clash-fyrtårnets død, tænker jeg vi også i dag bør kunne tilbyde hans levende stemme på bloggen. Så her ‘Rebel Waltz’ fra Sandinista! (1980), en af de mindre besungne sange i kataloget, men et fornemt stykke musik, der passende for dagen fremviser hans og bandets gehør for det sørgmodigt længselsfulde…
I slept as I dreamed of a time long ago
I saw an army of rebels, dancin’ on air
I dreamed as I slept, I could see the campfire
A song of the battle, that was born in the flames
The rebels were waltzin’ on air…
FYI: Kvinden der modtager den fulde opmærksomhed på video-billedet herover – taget af Bob Gruen i New York City i 1981 – er Gaby Salter, Strummer’s kæreste fra 1978-93 og mor til hans to døtre, Jazz og Lola Mellor.

I dag er det 20 år siden John Graham Mellor, af mange kendt som Joe Strummer, døde pludseligt af en medfødt hjertefejl, kun 50 år gammel. Jeg husker tydeligt, at Jens ringede til mig med den triste nyhed. Vi har skrevet meget om The Clash her i årenes løb, men i dag føles det passende – de var uden diskussion (!!!) en af de helt store engelske rockgrupper, og jeg holder usigeligt meget af dem.
Vi vil aldrig få at vide, hvad Joe Strummer kunne have nået, havde han fået lov at leve det lange liv, han fortjente.
Her er hvad Bruce Springsteen sagde om Joe Strummer tidligere i år.
The Specials kom fra Coventry, så da byens lyseblå hold Coventry City i aftes tog imod West Bromwich Albion blev Terry Hall mindet behørigt på hjemmebanen Coventry Building Society Arena. I den forbindelse betød det mindre, at Terry Hall hele sit liv har været dedikeret Manchester United-tilhænger. Og kampen? Coventry City vandt 1-0 på et straffe tre minutter i overtid. Enjoy yourself indeed…




























I kan nu læse lidt om de albums, jeg lyttede til i det år, der nu går på hæld. Det er den nye feature. Desværre er det kun mig, der har bidraget denne gang, og jeg har ikke mod på at rangordne noget som helst. Ikke desto mindre håber jeg, at I vil bruge et par minutter på min oversigt alligevel.