
Flere spørger, da det åbenbart ikke er nemt at finde oplysninger. Men jo, torsdag aften kl. 20.30 spiller Love Shop på Den Store Scene ved Slottet i Frederiksberg Have. Bagefter vil der være bål og flammer. Vi ser frem!

Flere spørger, da det åbenbart ikke er nemt at finde oplysninger. Men jo, torsdag aften kl. 20.30 spiller Love Shop på Den Store Scene ved Slottet i Frederiksberg Have. Bagefter vil der være bål og flammer. Vi ser frem!
Ovenpå en sært aflyst Europa-tour, der bl.a. i start-juni siden skulle have budt på en københavnsk koncert på Refshaleøen til Distortion Ø, er canadiske Roland Alfons’ synthpop-enestående TR/ST i dag aktuelle med denne spritny single…
Nogles fødselsdage står større og mere betydningsfulde for os end andres. Tillykke, Ray!

Så hvor relevant lyder marxistisk postpunk fra nordengelske Leeds? Det er 1. januar 1981 på New York City-klubben Hurrah’s. På scenen er Gang Of Four, som i spasmer, skjorter og sved sender ‘Damaged Goods’, egen Fast Records-debutsingle fra to og et halvt år tidligere, afsted…
Der er ikke ligefrem blevet skudt med store missiler i pladeselskabslanceringen af Kent-centralen Joakim Berg’s nye comeback-album. Helt sikkert efter ordre fra Berg selv, der tydeligvis ønsker at forblive i den anonymitetens bagrund, opløsningen af Kent signalerede indgangen til. Men musikken klarer sig heldigvis fint uden, således også på denne nye lyrics video, der netop er blevet officielt udsendt til et af albummets mange formfuldendte popnumre…

Paul McCartney, en af det 20. århundredes største sangskrivere, fylder 80 i dag. Hans betydning for popmusik (i genrens bredeste forstand) er enorm, og hans store bagkatalog vidner om en enorm produktivitet og kreativitet, på egen hånd og (ikke mindst) sammen med resten af The Beatles. Tillykke til manden fra Liverpool herfra!
På banegården i Hull hænger denne mindesten for David Bowie’s band…

En næsten ligeså fremtrædende figur på Ziggy Stardust som Bowie selv er hans højspændingsdynamo af et rockguitar-es, Hull’s diskrete superstar Mick Ronson. Fire år efter albummet, og altså længe efter Bowie ganske usentimentalt har fyret ham og de to andre The Spiders, indspiller Ronno selv en bemærkelsesværdig version af Ziggy-nummeret ‘Soul Love’, hvor han under skyggen af Bowie forunderligt slipper helskindet fra at blande ska og country. Enjoy!

Ja, det står der nederst på bagcoveret af genstanden for dette indlæg. Kunne markere udgivelsesdagen i dag for The Smiths’ fornemt formfuldendte The Queens Is Dead (1986), eller for The Clash’s mægtige punk/reggae-forenende 1978-single ‘(White Man) In Hammersmith Palais’, eller Pet Shop Boys’ lyse eurosmash-hit ‘It’s A Sin’ (1987), men det ville synes forkert netop i år, hvor David Bowie’s glamrock-skelsættende The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars bliver 50 år. Stort tillykke til rocknroll-albummet, der 16. juni 1972 sluttede 60’erne af og istedet med et supersonisk brag bragte nutid.
Hør lige her programmet Ziggy Stardust at 50 fra BBC’s Archive on 4.


Var ikke klar over det, men Roxy Music’s selvbetitlede debutalbum udkom skam også 16. juni 1972. Må have været den vildeste dag, at besøge en velassorteret pladebutik, og gå hjem med både Roxy Music og Ziggy Stardust. Hvilken en af de to holder bedst i dag? Det gør de vel begge to. Ziggy Stardust har sangene og rocknroll-romancen, Roxy Music retro-futurismen og dekadencen. Stærke, stærke albums.
Først hed de (ret overbevisende) Vietcong, så tog de navneforandring til (anderledes grå) Preoccupations, så forsvandt de helt, men er nu til september tilbage efter fire års pause med albummet Arrangements. Den første single derfra synes ikke så meget af hverken Preoccupations eller Vietcong, men mere – positivt ment – som et uptempo-lovechild mellem The Church og Psychedelic Furs…

Nogle debuter har bredere albuer end andre. Mon ikke mange husker oplevelsen fra første gang Joy Division’s Unknown Pleasures blev hørt? Verden efter var ialfald ikke den samme som den før. Hegnspælene var rykket op, en ny bevidsthed i tiden affødt, intet andet i musik kunne derefter høres igen som tidligere. Og det er vel det den største kunst kan. Unknown Pleasures blev udgivet af Joy Division på Factory Records 15. juni 1979, så tillykke med fødselsdagen i dag – evig ungdom! Det sidste ikke mindst tilkom debutalbummets sanger Ian Curtis, der gennem sit tragiske selvmord et lille år senere for altid vil blive stående fastfrosset i lyd og levende billeder som den unge mand, der stod tilbage og så igennem os alle…
Der har sjældent været så mange koncerter som i dette forår. De seneste to års nedlukning har genereret en aktivitet, som nærmest kan synes overvældende. Siden her har den seneste lille halvanden ugen observeret fire vidt forskellige amerikanske acts på deres vej gennem København.
Først var det legenderige Iggy Pop, som forrige søndag rev Falkoner midtover med en af den slags eksplosioner, der ikke burde være en mand af hans alder mulig. Med et overraskende stærkt nyt fransk band (franskmænd kan ikke spille rock, remember?!), der kan så meget andet og mere varieret end ‘bare’ Stooges-rock, storsang Iggy Pop sig gennem koncerten, der indimellem fremstod som en veritabel æresrunde for hans unikke karriere. Så decideret rørende det var at høre ham tilsidst på aftenens sidste indslag, en nådesløs version af 1973-bangeren ‘Search & Destroy’, gentage mantraet ‘forgotten boy’ henover gigantisk tårnhøje guitarbredsider. Og de horn til venstre for Iggy på scenen altså, tre af dem sammen, bragte klare associationer til australske The Saints fra punkdagene. Fortid og nutid i vital omfavnelse. *****
Et ganske anderledes band samme sted torsdag var uforlignelige Beach House, hvis seneste to shows i København har været hypnotiserende seancer med en overraskende klædelig kant i leveringen. Så helstøbte fremstod live-trioen ikke i Falkoner, hvor aftenen nok blev martret af et for tidsfattigt set, domineret af numre fra de seneste to albums, der trods karakteristisk besnærende lyd og klassiske Beach House-arrangementer ikke kompositorisk matcher tidligere bedrifter. Storslåede stemningskonstruktioner som ‘Myth’ og ‘PPP’ vil altid funkle klart, men de stod uvant alene denne københavnske aften på en ellers for uklar Beach House-himmel. Kom igen! ***
Lørdag aften kl. 22 spillede The National på den nye lovende Syd For Solen-festival i Søndermarken. The National’s seneste to albums har så absolut ikke været deres mest blomstrende, men i de grønne omgivelser på Frederiksberg tog Matt Berninger & co. revanche på en forbløffende stærk tur gennem bandets efterhånden så imponerende bagkatalog. Har næppe før oplevet Dessner-brødrenes guitarspil så ekspressivt, klartdefineret og dynamisk, mens Berninger pålagde musikken sin varme Bo Bedre-vokalfernis på en for ham på scenerne bemærkelsesværdig atypisk sober aften. Overordnet smukt at så stort et hengivent publikum har fundet vej til et tålmodighedskrævende band, der aldrig nogensinde har haft et hit. Det er fuldt fortjent. *****
Mandag i Amager Bio gav albumaktuelle Wilco så et skønt tilfredsstillende to-timers-set, hvor den nye plades uforstillede, sagte amerikanske melankoli blev blandet effektivt op med de mere grænseafsøgende sider af Wilco-kataloget. Det ene øjebliks blåtonede sange af tvivl, søgen og tab blev det næste punkteret med forløb af en vel nærmest amerikansk krautrock, af Sonic Youth-chemtrails over dissonante randområder, samt af himmelfarende, hypersensitive guitarforløb, hvor bandets to/tre guitaresser (!) spillede suverænt i stil udfra Tom Verlaine’s Television-eliteskole. Og manden i midten, Jeff Tweedy, sang det hele så enkelt hjem uden de store armbevægelser, kun bevæbnet med sine søgende ord og den der sprukne Wilco-stemme af guld. En nydelse at opleve dette band, der tydeligvis har tusinder af kilometer i benene. Spillerne kender hinanden til et punkt, så sange og numre uden rationelt besvær angribes med synkroniseret temperament, en særdeles velsmurt organisk maskine. Musik kan. *****

Jeg er ikke Jens, så det går nok for mig at ønske ham et stort tillykke med at han i dag blev hædret af Musikforlæggerne med Carl Prisen 2022 som Årets Tekstforfatter for albummet Levende mænd i døde forhold. Se mere på Facebook.

23.06 FREDERIKSBERG HAVE
15.07 DITLEVSDAL. Morud
18.07 SOMMERLIV FANØ
22.07 LIVE I LYNÆS. Hundested
23.07 SAMSØ FESTIVAL
20.08 KULTURHAVN 2022. Frederikssund
26.08 DEN FYNSKE LANDSBY (med Malurt). Odense
03.09 KASTELLET. København
Vi ser frem!