Fontaines D.C. fanget af BBC på Glastonbury søndag eftermiddag i en strygerklædt ballade-version af ‘Big Shot’ fra nye Skinty Fia, en lysende kandidat til titlen som årets centrale rockalbum. Fontaines D.C.’s kreative udvikling har bevæget sig i raketfart siden debuten for kun tre år siden, og her på denne nye optagelse mestres altså også den stille musiks så anderledes muligheder ubesværet. Sent onsdag eftermiddag spiller Fontaines D.C. Roskilde Festival…
JLP-blues fra Högdalen

I dag for 64 år siden blev den desværre forlængst afdøde Gun Club-sanger Jeffrey Lee Pierce født i Montebello, Californien. Vi markerer med Thåström’s bitre hyldest her til ham, optaget live med sit gamle band…
Destri forbigået igen
Hvorfor dette power pop-vemodige Jimmy Destri-skrevne track fra Parallel Lines (1978) aldrig blev udsendt som single er et af denne verdens store uløste mysterier. Hele seks andre sange derfra blev ellers singleudsendt. ‘11.59’ står til enhver tid her blandt de fem øverste favoritsange med Blondie…
Take me back…
Hvorfor dette Motown-strømlinede Laura Davis/Jimmy Destri-skrevne track fra Eat to the Beat (1979) aldrig blev udsendt som single er et af denne verdens store uløste mysterier. ‘Slow Motion’ står til enhver tid her blandt de fem øverste favoritsange med Blondie…
I got 96 tears and 96 eyes…
Højlydt gårdfest udendørs i den sene fredag sommeraften hos naboejendommen Den Franske Skole her. Og lige pludselig – efter en playlist, der bød på alt fra ‘Daddy Cool’ over ‘Ca Plane Por Moi’ over Louise Attaque over ‘I Will Survive’ over Michael Jackson via nationalmarchen ‘La Marseillaise’ til Lenny Kravitz – spillede DJ Francois pludselig blødende højt The Cramps’ ‘Human Fly’. Man gik nærmest i chok. Måske der alligevel var håb?
It’s hippie bullshit but it’s true…
Yard Act er endnu et engelsk band, der ofte lyder som et skænderi på en pub (hvem sagde Sleaford Mods?) og egentlig gør det temmelig overbevisende.
800ºC mod midsommer
23. juni 1981 gæster Sveriges store punkband Ebba Grön (ja, dem med den unge karismatiske Joakim Thåström på guitar og sang) Folkets Park i jernbaneknudepunktet Börlånge i Dalarna. Hør musikken, nyd plakaten, tjek setlisten, se autograferne…

Skt Hans Aften, Fr’berg

Flere spørger, da det åbenbart ikke er nemt at finde oplysninger. Men jo, torsdag aften kl. 20.30 spiller Love Shop på Den Store Scene ved Slottet i Frederiksberg Have. Bagefter vil der være bål og flammer. Vi ser frem!
TR/ST never sleeps
Ovenpå en sært aflyst Europa-tour, der bl.a. i start-juni siden skulle have budt på en københavnsk koncert på Refshaleøen til Distortion Ø, er canadiske Roland Alfons’ synthpop-enestående TR/ST i dag aktuelle med denne spritny single…
Happy afternoon, Ray!
Nogles fødselsdage står større og mere betydningsfulde for os end andres. Tillykke, Ray!
The change will do you good…

Så hvor relevant lyder marxistisk postpunk fra nordengelske Leeds? Det er 1. januar 1981 på New York City-klubben Hurrah’s. På scenen er Gang Of Four, som i spasmer, skjorter og sved sender ‘Damaged Goods’, egen Fast Records-debutsingle fra to og et halvt år tidligere, afsted…
Den usynlige mand
Der er ikke ligefrem blevet skudt med store missiler i pladeselskabslanceringen af Kent-centralen Joakim Berg’s nye comeback-album. Helt sikkert efter ordre fra Berg selv, der tydeligvis ønsker at forblive i den anonymitetens bagrund, opløsningen af Kent signalerede indgangen til. Men musikken klarer sig heldigvis fint uden, således også på denne nye lyrics video, der netop er blevet officielt udsendt til et af albummets mange formfuldendte popnumre…
Tillykke, Paul!

Paul McCartney, en af det 20. århundredes største sangskrivere, fylder 80 i dag. Hans betydning for popmusik (i genrens bredeste forstand) er enorm, og hans store bagkatalog vidner om en enorm produktivitet og kreativitet, på egen hånd og (ikke mindst) sammen med resten af The Beatles. Tillykke til manden fra Liverpool herfra!
The Spiders from Mars
På banegården i Hull hænger denne mindesten for David Bowie’s band…

Ziggy Skadust?
En næsten ligeså fremtrædende figur på Ziggy Stardust som Bowie selv er hans højspændingsdynamo af et rockguitar-es, Hull’s diskrete superstar Mick Ronson. Fire år efter albummet, og altså længe efter Bowie ganske usentimentalt har fyret ham og de to andre The Spiders, indspiller Ronno selv en bemærkelsesværdig version af Ziggy-nummeret ‘Soul Love’, hvor han under skyggen af Bowie forunderligt slipper helskindet fra at blande ska og country. Enjoy!