Baltimore’s evigtdrømmende Beach House har netop sluppet anden EP op til Once Twice Melody, duoens til februar kommende nye album. Af dens fire numre er dette sidste umiddelbart den klare favorit her, atter fremvisende Beach House’s sikre sans for svævende lyd og kantet hypnotisk harmoni. Et stærkt selskab til mørkegrå mod kulsort december…
I aften for 35 år siden spiller Manchester-udbryderne The Smiths i Brixton Academy i London, hvad siden skal vise sig at være bandets allersidste show. Setlisten (se herunder) er pakket med numre og sange, der i dag står skrevet højt oppe i lys på engelsk rockmusiks stjernehimmel. Som noget helt specielt fremføres ‘Some Girls Are Bigger Than Others’, det Johnny Marr-støbte afslutningskys på The Queen Is Dead (1986), for første og eneste gang nogensinde. Liveoptagelsen herover er således selvfølgelig fra Brixton Academy…
For hvert et håb? Efter to ugers forsinkelse er andet oplag af Levende Mænd I Døde Forhold (på ‘crystal clear’ vinyl) endelig i pladebutikker landet over fredag. Køb et eksemplar mens du kan.
Vi skal have noget sjælfuld og sørgelig musik, for den jamaicanske bassist Robbie Shakespeare, der med The Aggrovators og The Revolutionaries, men allermest sammen med trommeslager Sly Dunbar har lagt bund og rytme til hundredevis af store jamaicanske indspilninger fra start-70’erne og frem, døde i går 68 år gammel i Florida. Udover at have spillet med sit deres specielle cool swing bag så markante jamaicanske artister som bl.a. Gregory Isaacs, Peter Tosh, Bunny Wailer, Augustus Pablo, U-Roy og Dennis Brown, er duoen nok mere kendt på denne del af kloden for indspilninger med Grace Jones, Black Uhuru, Bob Dylan, Mick Jagger, ja, selv Serge Gainsbourg. Vi skulle have sørgelig musik, så her Sly & Robbie i 1979 bag vokalgruppen The Tamlins på en sorgfuld Kingston-version af Randy Newman’s ‘Baltimore’…
I musikmagasinet GAFFA’s kåring af ‘Årets 20 Bedste Danske Album’ tager Love Shop’s Levende Mænd I Døde Forhold andenpladsen og får følgende ord med på vejen:
“Levende Mænd I Døde Forhold er mørk, minimal og elektronisk popmusik uden derouter. Produktion og akkompagnement holder fokus fuldstændig på Unmacks natsorte sange, og ikke en tone eller tekstbrok er overflødig. På den måde kunne indgangsvinklen minde om de tendenser, Nick Cave har haft på senere plader som Push the Sky Away, Skeleton Tree og den glimrende Carnage fra i år. Rolige, syntetiske skyer af truende mørke og en eksistentiel følelse af afmagt og dyb melankoli.”
Årsdagen for mordet på John Lennon ved indgangen til hans hjem i The Dakota-bygningen ved Central Park på Manhattan. Chokket var til at tage og føle på dengang, absurditeten af mordet – begået af en fan – det samme i dag. Markerer her med en Lennon-sang, hvor denne cover vel står stærkere end originalen. Året før John Lennon’s død udsender Marianne Faithfull sin Broken English, et forunderligt illusionsløst dog genstridigt album fra en sejlivet kvinde, der har været helt nede og vende. Et af albummets højdepunkter er denne version af John Lennon’s ‘Working Class Hero’…
Indrøm bare, du ville blive skuffet – og verden først for alvor være af lave – hvis ikke den her side markerede 7. december som udgivelsesdagen for The Clash’s så perfekte ‘London Calling’-single. Men rystede The Only Band That Matters da bare sådan en genreklassiker ud af ærmet? Ingenlunde. Først tog nummeret form i øvelokalet Vanilla Studios i Pimlico (lige ved sangtekstens undergangsbringende River Thames), inden både ord og arrangement blev strammet gevaldigt op til – og under – selve indspilningen i Islington’s Wessex Studios. Heldigvis er første trin dokumenteret på råbåndet herunder, for selv i sin først så kantede stivhed, sit der så skrattende non-swing, og med Joe Strummer’s anderledes resignerende, nærmest gespenstmørke stemmeføring, bærer den råskitse både sit eget stærke udtryk, samt giver fascinerende indblik ind i The Clash’s kreative skabelsesproces. Den endelige version er jo så fuldkommen, at man næsten ikke længere tænker over dens mange lykkelige omstændigheder. Men det kommer tilbage, når først man har hørt den hostende demo. Enjoy!
Og sammenlign så lige med den velsmurte maskines musikalske perfektion, dynamik og udtryksdirekthed, som er den velkendte udgivne version…
Vi er her i Hammersmith Odeon i Vestlondon 27. december 1979. Under en støttekoncert for det undertrykte folk i Kampuchea – hvor også Ian Dury and the Blockheads og den engelske reggaeproducer Dennis Bovell’s Matumbi optræder – fremfører The Clash b-siden fra deres højaktuelle ‘London Calling’-single, nemlig en studieimproviseret cover af den jamaicanske sanger Willie Williams samtidige ‘Armagideon Time’, som bassist Paul Simonon først er faldet for i Ladbroke Grove’s reggaespecialist Dub Vendor, hvor han i de år er stamkunde. Det er næsten umuligt for ethvert hvidt rockband ikke at blive slemt aftenskole-udstillet i jamaicansk musik, men med en trommeslager som Topper Headon, usædvanligt skolet i jazz og soul, er der ingen slinger i valsen hos The Clash…
Norske Madrugada graver i forbindelse med bandets Vesterålen Project ned i eget katalog, og begår derfra en sløret version af ‘Majesty’, deres fineste sang til dato. Helt nye levende billeder er der også til…
En ny single er netop udsendt med den amerikanske synth-duo Boy Harsher, der inden covid-19 gav en foruroligende god koncert på Loppen, Christiania. Foruroligende er også et ord, som godt kunne bruges til, at beskrive den suggestive late night-stemning, der uden undtagelse bløder fra bandets atmosfæriske tracks. ‘Give Me a Reason’ er forløber for det nye Boy Harsher-album The Runner, der udsendes 22. januar 2022…
Under Manhattan Bridge på Brooklyn-siden falder de hvide fnug denne tidlige decemberdag ned på spøgelsesbandet The Walkmen, fanget i sin endeløse pauses stilstand…
Et deep cut fra Gasolin’s Gør Det Noget (1978), der rockede nationens Fona-butikker, stereoanlæg og kassettebåndoptagere i disse uger for 43 år siden. Men her står det – sammen med den helt anderledes berømte ‘Det Bedste Til Mig Og Mine Venner’ – blandt pladens to absolutte favoritnumre…
Både før The Damned og Sex Pistols i oktober/november 1976 får lyden af punk rock ud på vinyl i de engelske pladebutikker, er der allerede forsyninger fra fjerne kontinenter. The Ramones’ debutalbum er udkommet i april, og i september udsender Brisbane, Australien-bandet The Saints, som allerede har spillet sammen et par år, i Storbritannien denne direkte-kommunikerende debutsingle, der hurtigt finder frem til sit publikum…
Sandelig om det ikke i disse dage og uger er 45 år siden den engelske punks første par singler så dagens beskidte lys. I oktober 1976 var The Damned’s skelsættende ‘New Rose’ det første skud, efterfulgt 26. november af London-scenens helt centrale Sex Pistols med deres bramfri åbningsmanifest. Og ‘Anarchy In The UK’ er stadig en vidunderlig single efter alle disse år. They mean it, maaaan…
Croydon, London-trioen har netop i fredags udsendt dette nye nummer som single. Den mere lyd-impressionistiske stil fra I’ve Been Trying To Tell You, det filmiske Saint Etienne-album fra september, fortsættes ufortrødent…