Vi har vist ikke haft dem her før, det skyggemalende Brooklyn-postpunkband Bambara (oprindeligt fra R.E.M-‘s Athens, Georgia), der allerede har fire albums under bæltet. Her et markant nummer fra deres helt nye EP Love on My Mind…
Soft Shop Boys?
Pet Shop Boys og Soft Cell har i fællesskab i dag udsendt denne single, hvis hookline tydeligvis kommer fra førstnævnte, hvorimod produktionen tydeligvis tilhører start-90’erne. Pet Shop Boys lavede engang stor britisk musik popmusik. Den står let genkendelig i dette Marc Almond-anførte ekko…
BLT
Ingredienserne i denne, en af de allerstørste New Order-singler, er af sjælden fin og forædlet karakter. Det høres på dette nyere Richard X-remix (fra en b-side til helt anderledes ligegyldige ‘Waiting For The Sirens’ Call’ (2005)), der lukker nummeret op og fremviser dele af dets motorrums velsmurte mekanik…
Thåström afsted
Tillykke i dag med de 65 til Joakim Thåström, der denne weekend sparkede sin store forårstour igang med to shows i henholdsvis Uppsala og Linköping. Eneste ændring på setlisten fra premieren til i aftes i Saab Arena var en afskaffelse af ‘Det Enda Du Behöver’…
Bandet der kørte i grøften
En af de store plader i 2010 var Arcade Fire’s The Suburbs, en forunderligt bittersød erindringscyklus om nordamerikansk opvækst så fysisk langt borte fra sine drømmes mål, om nu at se tilbage på de små ting og detaljer, der dengang syntes så kolosale. Musikken til disse bagudkiggende fortællinger var en fængende dramaladet indierock, hvor støvet fra klassisk Springsteen lå som en blød dis om de Arcade Fire-mytologiske forstæders blændende sol. Og hvad skete så? Arcade Fire brugte det følgende tiår på at køre noget så eftertrykkeligt i grøften. To albums med besværligt ført hånd blev det til, det andet (Everything Now (2017)) værre end det første (Reflektor (2013)). Der blev spillet koncerter i udklædningstøj, eksalterede fremtrædener ofte helt uden den naturlige feeling og kunstneriske ligevægtstyngde, der gjorde The Suburbs så gribende. Men her er de så igen, med ny single på vej mod nyt forårsalbum. Og umiddelbart lyder ‘The Lightning I, II’ heldigvis langt bedre end længe fra Arcade Fire. Måske der endda er…håb?
LS på turné
Denne weekend kommer Love Shop’s forårstour til Sjælland. I aften (torsdag) raffineres nordic noir i HØRSHOLM, fredag aften står NÆSTVED på skydeskiven, og lørdag aften rammes København, nærmere bestemt RØDOVRE. Vi ser frem!
Яблонный Сад
Mon ikke også der er uendeligt mange russere, som er trykket af verdenssituationen lige nu? Her synger Skt. Petersborg-indiebandet Shortparis på deres nye single (ja, google-translate kan den slags) om ‘lemlæstet aften over Kreml-katedralen’, om æbleplantagen der ‘blomstrer med blod’, om at ‘nu er du aske’. Den slags ord lyder som noget, man hurtigt kan komme i problemer med ovre østpå. Musikken taler sit eget sørgmodige sprog…
Fortid nutid fremtid
Kevin Morby husker på sin nye gennem-amerikanske single, hvad han vil savne ved at være i live…
Vi kommer ud
Anden weekend af forårstouren står for døren. Fredag aften er der opstandelse i SKANDERBORG, lørdag aften hejses Dannebrog over RANDERS. Vi ser frem!
Zeitgeist
Dagens nye Rammstein-single har netop åbenbaret sig…
Cale og Reed sammen igen
Da mentoren Andy Warhol dør i 1987 genforenes John Cale og Lou Reed, som siden Cale’s brud ovenpå Velvet Underground’s White Light, White Heat i 1968 ikke har haft mange positive ting at sige om hinanden, for en kort stund. Sammen laver de Songs For Drella (1990), et album til og om Andy Warhol. Dets sanges instrumentale minimalisme trækker en lige tråd op fra VU-dagene, den bedste af dem er muligvis John Cale’s elegante ‘Style It Takes’, som de to når at spille foran et kamera inden de er skilt igen…
Postkort fra Heartbreak Hotel
Endnu en markant stærk fødselsdagssang for – og fra – John Cale, der her i 1975 (fra albummet Helen of Troy) giver det stoiske kærligheds-sammenbrud præcis så enkelt og banalt som det kan holde til i så velskrevne rammer…
Ships that are sunken can still hold treasure…
Midt i malstrømmen af hovedrystende verdensnyheder kommer her pludselig en ny Peter Doherty-single. Endnu et for-udspil fra The Fantasy Life of Poetry & Crime, hans kommende album med franskmanden Frederic Lo. Strygerne står lette, seesaw-melodien enkel som en børnesangs, Pete’s stemme med undrende laissez-faire-accept af svimmel ubalance i den mangfoldighedens tumult, der er det moderne menneskelivs betingelse. Der er brug for ham nu…
Playing for lost time…
Stort tillykke til walisiske John Cale, der i dag runder de 80. Hvilken lang forunderlig rejse på rocknroll-toget, fra de tidlige dage i NYC, som Lou Reed’s musikalske modspil i The Velvet Underground, til en lang, varieret solo/producer/koncert-karriere, der undervejs har kastet stor musik af sig, ja, inkluder her oveni i hans egen musik de producerede karrieredefinerende albums for bl.a. Nico, The Stooges, The Modern Lovers, Patti Smith. Her denne sides ubestridte favorit fra John Cale’s egen hånd, 1985-nummeret ‘Dying On The Vine’, som vel både i stil og kvalitet er helt deroppe med Leonard Cohen’s samtidige mesterstykker…
Kvindernes kampdag
Repræsenteret i dette forum af Maria McKee, hvis sang her fra 1996 i konstruktion lyder af både klassisk Bowie og ditto Suede, men alligevel synges stærkt hjem til at være helt hendes egen…