Dirk Powell

https://www.facebook.com/dirkpowellmusic/videos/766578544171633/

Jeg kendte faktisk ikke til Dirk Powell, men blev opmærksom på ham gennem et opslag fra Rhiannon Giddens. Denne sang lover godt.

Med til historien hører også baggrunden for sangen: Der findes en masse murder ballads i britisk og amerikanske folkesangstradition; Nick Cave som bekendt ladet sig inspirere heraf. Mange af sangene handler om mænds vold mod kvinder. “Pretty Polly” er en af de bedst kendte; den findes både i England og Nordamerika og jeg har læst en interessant artikel om dens baggrund – den går helt tilbage til 1570 . Men skal man blive ved med at synge dem i vore dage? Dirk Powell valgte at holde op, og hans beslutning forstår jeg godt.

musik til tropenætter

Dyb bass, himmelstræbende lyd, duvende akkordskift, søgende stemmer; vi taler klassisk roots reggae. Her en sang som altid har været med, når der har været jamaicansk PA-musik før LS-koncerter. Den er med Kingston’s The Congos og er fra deres mageløse Lee Perry-producerede mesteralbum Heart of the Congos (1977), som er et af reggaehistoriens allermest sjælfulde. Superstar Bob Marley står naturligvis helt centralt i fortællingen om jamaicansk musik. Måske hans allerstørste talent var at kunne transformere Jah-musikkens vibe, så den også kunne nydes bredt i den hvide vestlige verden. Men reggaemusik er så meget, meget mere end ‘bare’ hans klasse. Og ofte med føromtalte producer-geni/galning Lee ‘Scratch’ Perry, hvis distinkt uortodokse lyd med chorus-simrende hihat hurtigt genkendes, som katalysator for de musikalske mirakler. Hør nu f.eks. bare på The Congos her…

If I never ever see you…

En uge efter The Clash er på banen med deres ‘Bankrobber’ svarer London-rivalerne fra The Jam igen med singleudgivelsen af ‘Start’. Og sådan er det i de år, hvor de to slås om Englands-herredømmet, helt som Stones/Beatles gjorde det 60’erne, præcis som Blur/Oasis senere skal gøre det i 90’erne. Hvor The Clash på dette tidspunkt – august 1980 – leverer musik, der trods sin jamaicanske tradition peger fremad, står The Jam helt stilbevidst i anderledes retro-mode. ‘Start’, der således er bygget på et basriff lånt fra The Beatles’ ‘Taxman’, indtager snart førstepladsen på den britiske singlehitliste, så enkelt skåret som den er, noget The Clash først skal opleve længe efter egen opløsning. ‘Start’ udsendes 15. august 1980, i dag for 40 år siden…

Five Years 1976

1. marts 1976 besøger David Bowie den amerikanske sangerinde/filmstjerne Dinah Shore på hendes berømte TV-show. Der giver han med sit luksuriøst spillende band en opdateret, luftig og uimodståeligt skarp version af sin egen ‘Five Years’ fra Ziggy Stardust-perioden. Når Bowie’s klasse opleves så lysende som her, da står det klart, han er langt større og vægtigere end den på overfladen så banale populærmusik, han anvender som sit udtryksmiddel. Og det er vel netop derfor, Bowie’s værk uden besvær kan nydes så frit nutidigt i dag…

Art of the yellow cover

Vi tog en markering på The Undertones-forsanger Feargal Sharkey’s fødselsdag i går. Her er han som dreng på coveret af ‘Jimmy Jimmy’, The Undertones’ tredje single fra april 1979. Du spørger så hvordan den lyder i forhold til ‘Teenage Kicks’? Nej, intet kan leve helt op til ‘Teenage Kicks’…

Teenage dreams, so hard to beat…

Kan en sang forandre liv? Svaret er naturligvis ja. En der har gjort det trick, ikke blot for dens missionær #1, BBC-legenden John Peel, men også for så mange af os andre, er nordirske The Undertones’ debutsingle ‘Teenage Kicks’, der vitalt lyser sin tid op blandt hundreder af gråtonede postpunk-singler, siden gået i glemmebogen. Forsanger Feargal Sharkey var lige fyldt 20 da ‘Teenage Kicks’ udkom i efteråret 1978. I dag bliver han 62. Hvilken sanger, hvilket band, hvilken sang!

Art of the cover

Typisk New Order: 15 september 1986, kun 14 dage før udgivelsen af Brotherhood, Joy Division-sorggruppens fjerde album, udsendes en ny single, som IKKE er inkluderet dér. ‘State Of The Nation’ er dog omvendt noget så atypisk som en New Order-single, hvis titel rent rent faktisk indgår i teksten, endda synges i omkvædet. B-siden er en IMHO bedre og mere rummelig version af samme nummer kaldet ‘Shame Of The Nation’, hvor den meget Barney-funky rytmeguitar fra A-siden er pist borte, erstattet af flere køligt bankende elektro-sequencers. Det er den og dem vi hører her. Singlecoveret herover er endnu en Peter Saville-masterclass for Factory Records…

Australsk sommer 2

Brisbane’s The Go-Betweens bærer også den endeløse australske sommer i sin lyd. Grant McLennan skriver ‘You Won’t Find It Again’ lige præcis for sent til indspilning til hvad skal blive bandets første svanesang, det glødende mesterstykke 16 Lovers Lane (1988). Men hans oprindelige demo, som er alt vi har, ville også have været vanskelig at forbedre. Dens musiks drejning og tone ville aldrig kunne være kommet fra England, USA, eller andre steder på kloden, jo, måske lige New Zealand. Det er det Australien gør ved sine sønner og døtre. Her er Grant McLennan’s egen kommentar til nummeret på opsamlingen 1978-1980:

– This is an acoustic version of a son that never made it onto ’16 Lovers Lane’. It was a great summer and you really could see the Sydney Opera House from the window. It was also only twenty minutes walk to Bronte Beach.

Han er savnet.

He never hurt nobody…

8. august 1980 udsender The Clash singlen ‘Bankrobber’, det første nye materiale siden London Calling-mestertrækket otte måneder tidligere. Der spilles på den aldersreflekterende ‘Bankrobber’ målrettet videre på dobbeltalbummets så tunge jamaicanske indflydelse, ikke unaturligt nu Mikey Dread, The Clash’s toaster og ven fra Port Antonio, producerer den dag i Manchester, da bandet på tour finder frirum til at gå i studiet. ‘Bankrobber’, der peaker som nummer 12 på den engelske singlehitliste, overses siden qua sin non-album-status ofte i The Clash’s sangkatalog, hvilket er næsten mere kriminelt end noget sangens hovedperson nogensinde har bedrevet…

Bonus-info: Svenske Kent bruger omkring Isola ofte ‘Bankrobber’ som intro-musik til sine koncerter (således f.eks. 6. juni 1998 i Helsingør, på havnepladsen foran Kronborg).

top-100 i Springsteen

Bruce Springsteen’s musik rimer som altid på hed sommervarme, så passende at det californske underholdningswebsite Uproxx i går har offentliggjort en lang og udfordrende liste, hvor kulturskribent Steven Hyden tager os igennem sit begrundede og rangerede bud på Springsteen’s 100 bedste sange. Listen som der linkes til lige her har iøvrigt en sang på sin førsteplads, som sikkert vil være overraskende for ikke så få, men som for denne side kun giver smuk, logisk mening. Enjoy!

PS – Lige her burde naturligt have været et stykke valgt musik, men vi tager lige nogle symbolske dage denne uge uden støtte til gribbene fra Google/YouTube.

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.