Vi hører Talking Heads’ mesteralbum Remain in Light, der blev udsendt 8. oktober 1980. Her ‘The Great Curve’, et af pladens centrale numre, fra en koncert i Rom samme år…
Dagens 40-års…
Funder Road
Københavnske ADS (med Lars Top-Galia på guitar) var i 1981-82 velnok landets bedste punkband. Da de hurtigt går i opløsning, desværre efter kun en støttesingle for BZ-bevægelsen, forsvinder deres nærmest Peter Murphy-karismatiske frontmand Funder fra musikken. Siden åbner han en cool bar – Autobahn – på Gammel Kongevej, og nuomdage stå han bag Funders Kaffebar i City og ved Frederiksberg Have. Men her er han så pludselig bag en mikrofon igen, som knivskarp gæstesanger på et nyt track med det danske punkband Cherry Bombs…
New Order kaldte Berlin
Som tiden glider umærkeligt bort i dette så dystopiske 2020. I dag allerede et år siden siden her så New Order komme forbi Berlin’s Tempodrom. En koncert der klart fungerede bedst, når New Order gik i kødet på sangene fra deres seneste album Music Complete (2015). De meget ældre og NO-klassiske sange blev mere gået ind i af både band og publikum som var de et køligt æstetisk museum over en svunden tid. Og at opleve New Order spille to Joy Division-sange til slut i koncerten, mens slo-mo-optagelser af salig Ian Curtis kørte på storskærm i baggrunden, gav endnu mere følelsen af New Order som en lidt for kalkulerende og rationel kustode i egen historie. Men her koncertens anderledes vitale åbningsnummer, hvis officielle video passende udspiller sig i 80’ernes Vestberlin…
Live drugs!
Husker dengang der var rigtige koncerter? 20. november udsender The War On Drugs det dobbelte live-album Live Drugs, hvis indhold er plukket fra optagelser over de seneste seks år. Her ‘Pain’, en fuldfed smagsprøve fra albummet, efterfulgt af en tracklist…
SIDE A
1. An Ocean in Between the Waves
2. Pain
3. Strangest Thing
SIDE B
4. Red Eyes
5. Thinking of a Place
SIDE C
6. Buenos Aires Beach
7. Accidentally Like a Martyr
8. Eyes to the Wind
SIDE D
9. Under the Pressure
10. In Reverse
Top-20 i The Clash-singler?
Tog lørdag aften/nat en kronologisk tur gennem samtlige mine The Clash-7’ere. Nedskrev efterfølgende denne rangordning, en personlig top-20 over favoritsingler med The Clash. Nej, det var ikke nemt, og jo, listen ser sikkert anderledes ud om få uger, selvom de øverste 5-6 nok er ret konstante…
Hver mandag morgen kommer
Og har brug for strålende musik til, at få luft under vingerne. Denne ikke mindre ovenpå Liverpool FC’s absurde 2-7-kollaps i Birmingham i aftes. Så her et klassisk og ret så fremragende Brett Anderson/Bernard Butler-nummer med London’s Suede, tilsat levende Berlin-billeder fra Christiane F – Wir Kinder am Bahnhof Zoo. Ja, sangtitlen ‘Heroine’ ligger jo som ord side om side med det narkotiske stof, Christiane og hendes forhutlede venner jager den berlinske nat ned for at få fat på. Suede udsender i disse dage et best of-dblalbum, som desværre ikke har ‘Heroine’ med på sin tracklist, medmindre altså man køber den udvidede 8-LP/4CD-version med 56 (!) tracks. Men den afstikker med så mange numre er jo som opsamling set det rene wahnsinn…
Lost weekender
Der er mange måder at lægge sig i slipstrømmen af Iggy Pop’s ufejlbarlige ‘The Passenger’ på. Love Shop’s ‘Alle Veje Fører Bort Fra Rom’ var en af dem, men et mere rafineret som vellykket take er Lloyd Cole and the Commotions’ ‘Lost Weekend’, der lå på skotternes andet album, den iøvrigt ret undervældende Easy Pieces (1985)…
The Clash, sommer 1978
På vej med debutopfølgeren Give ‘Em Enough Rope (der udsendes i november 1978) afrunder The Clash i slutningen af juli-måned den engelske sommertour med fire London-aftener på Music Machine i Camden med både Suicide og The Specials som support. Her to og et halvt nummer fra den sidste af dem…
Isabella genfødt
Hamilton Leithauser, stemmen der engang var det lysende fyrtårn for The Walkmen’s musik, har i dag smidt denne nye version af ‘Isabella’ fra forårets The Loves of Your Life-album. Ny version, ja, men stadig en stærk sang…
The Gin Blossoms
Jeg havde en god ven i USA, som jeg besøgte et par gange først i 1990’erne. Vi snakkede tit om musik, og hun lyttede til meget af det samme som jeg lyttede til dengang. Underligt nok kendte hun ikke The Replacements eller Big Star, men til gengæld var hun rigtig glad for albummet New Miserable Experience med The Gin Blossoms. Dét album blev solgt i omkring fem millioner eksemplarer – det er omkring fire og en halv million flere eksemplarer end der er solgt af The Replacements’ albumudgivelser. Verden er underlig og ikke helt retfærdig.
Det ironiske er, at netop Big Star og The Replacements var The Gin Blossoms’ store forbilleder. New Miserable Experience blev endda indspillet i Ardent Studios i Memphis, hvor begge disse forbilleder indspillede nogle af deres mest berømmede albums. Sangskriveren bag “Hey Jealousy”, guitaristen Doug Hopkins, led en Bob Stinson-agtig skæbne. Hans misbrugsproblemer gjorde, at han blev smidt ud at The Gin Blossoms. Men hans bittersøde sange beholdt bandet, og de blev deres største hits. Da New Miserable Experience udkom, havde Doug Hopkins slået sig selv ihjel. Verden er underlig og ikke helt retfærdig.
Her, otteogtyve år senere, genhører jeg The Gin Blossoms. Deres musik er ikke på højde med hvad Alex Chilton eller Paul Westerberg har præsteret, selv om det bestemt er solidt håndværk, men det er nok heller ikke realistisk at forlange.
Dans på min planet
“Dance On My Planet” er en af de Replacements-sange, der ikke kom med på Don’t Tell A Soul dengang i 1988, men nu kan findes på Dead Man’s Pop.
De kaldte det synthpop
Handbagdancing fra Sheffield-pigerne, Human League’s måske allerbedste nummer og dry ice en masse. Det må være den rigtige måde at markere forsanger Phil Oakey’s fødselsdag på i dag…
Max Rieger i ny bevægelse
Die Nerven’s Max Rieger har gang i meget mere end bare et sideprojekt med sine All Diese Gewalt. Her deres nye single ‘Andere’ på vej mod nyt album af samme navn senere på efteråret. Forventninger er der ingen grund til at skrue ned ovenpå dette forspil…
Poul Borum på vildspor
Så fik vi hørt dét med i Pastoren’s post herunder; en finsksproget version af Lou Reed’s signatursang ‘Walk On The Wild Side’. Den skal ikke få lov at stå alene her, for vores egen markante digterstemme Poul Borum gav i 1986 – sammen med Haderslev-dadaisterne fra Tristan T – samme vanskelige udfordring et skud på dansk, som Borum hiver fornemt hjem på sin persons så specielle karakter. Han fremstår faktisk ligeså Lou Reed-depraveret og kantet som sangens egne karakterer, ingen ubetydelig bedrift…
Oujee
Finsk er et forbløffende godt valg til en coverversion af denne ikke helt ukendte sang, her fortolket af finlandssvenske Lasse Mårtenson.
Yrtsi, tuote luonnon vihreän Yskävaaran takaa tuli hän Muuttui Stadin tapaiseks, Ajoi kulmat ja säärikarvansa veks Noniin Yrtsi, miltä meno maistuu? Noniin Yrtsi, miltä meno nyt maistuu? Joko osataan: duddududdu… Kaiken, mitä sain, Kake möi Toisen kamallakin rahoiks löi Kakelta myös lainaa saa, Korko vaan on vähän korkeempaa Noniin Kake, miltä meno maistuu? Niinpä niin Kake, miltä meno nyt maistuu? Disko Siskon päässä aina soi Nyt kai se jo mankankin myydä voi Bussin jarru jos vinkaisee, siinä on taas joku jeejeejee No hei Sisko, miltä meno maistuu? Hei Sisko, miltä meno nyt maistuu? Oujee Jee Leiska kulkee taas pilvissään Meni sateenkaaria kiipeemään Se ei viihdy enää tässä Se tähtää korkeelle elämässä Noniin Leiska, miltä meno maistuu? Niinpä niin Leiska, miltä meni nyt maistuu? Kuule hei! Duddududdu…