Den 30. oktober udkommer Earth to Dora; første album fra Mark Oliver Everett & Co. i lang tid. Her er en forsmag, og den nye sang lover godt, synes jeg.
Hallucinogenetisk, Lana
Ud af pludselig ingenting kommer denne opløftende popsang med Lana Del Rey på løftende co-vokal…
Going overground
I slut-70’erne slås The Clash og The Jam om overherredømmet i ny britisk rock. Ugen før The Only Band That Matters i november 1978 er klar med den vanskelige to’er, den muskuløst Sandy Pearlman-producerede Give ‘Em Enough Rope, udgiver The Jam deres egen tre’er, den langt mere ubesværede, fjerlette og retro-britiske All Mod Cons, der bliver mod-trioen fra Woking’s store albumgennembrud. Her en lille doku om albummets tilblivelse…
JIMMY Dean
På 65-årsdagen for James Dean’s død. Noget af en legende bygget på de kun tre film, han nåede at indspille inden hans lille Porsche forulykkede den dag i Californien…
Hello, I’m Johnny Cash
Those boots are made for walking?
YOu could have it all…
Ja, jeg havde det ligesådan: Sharon Van Etten’s nye cover af ‘Hurt’ gav kun mening og lyst til én ting, nemlig at høre Johnny Cash’s definitive udgave af samme sang, det tilsat en af de stærkeste musikvideoer ever…
Van Etten hurts
Brooklyn’s Sharon Van Etten giver sit bud på Nine Inch Nails’ ‘Hurt’, som Johnny Cash tog fat i og gjorde til sin helt egen. Hans definitive og så selvbiografiske version skal det naturligvis være næsten umulig at synge sig bort fra skyggen af…
Ny Bright Eyes-session
Bright Eyes’ comeback-album Down in the Weeds, Where the World Once Was står som en af årets positive overraskelser. I går indspillede Conor Oberst og co. en remote-session med tre af albummets sange (+ ‘Shell Games’ fra 2011) til NPR’s Tiny Desk Concerts…
33 år i Strangeways
Tillykke til The Smiths med 33-årsdagen for deres bedste album…
33 år for the masses
Tillykke til DM med 33-årsdagen for deres bedste album…
Art of the cover
For 30 år siden
Vi markerer ganske mange fødselsdage og jubilæer for tiden, og derfor vil jeg selvfølgelig også nævne, at det i denne uge (helt præcis i fredags, den 25. september) er 30 år siden at All Shook Down, der skulle blive det sidste album med The Replacements, blev udsendt. Jeg kom sent i gang med at sætte mig ind i The Replacements’ værk, og All Shook Down blev derfor det andet album, jeg fik købt – det første var Don’t Tell A Soul.
Nu, hvor jeg har et andet overblik over gruppens bagkatalog, er det tydeligt, hvor meget der skete på de ti år fra Sorry Ma…Forgot to Take Out the Trash og frem til All Shook Down. Den fandenivoldske og upolerede, men også destruktive og ubehagelige side af The Replacements var med tiden i stort omfang blevet erstattet af den eftertænksomhed og melankoli, der ofte har præget især Paul Westerbergs soloudgivelser. Med All Shook Down, der oprindelig skulle have været Westerbergs første soloalbum, var forvandlingen tilendebragt, og gruppen gik fra hinanden.
På All Shook Down er “Sadly Beautiful”, der med sin enkle og skrøbelige form er hele albummet værd.
Jeg har lovet mig selv, at jeg en dag vil skrive et brev til Paul Westerberg. Hvis jeg får brevet forfattet og afsendt, og hvis han svarer, vil I få det vide.
Viva Bryan Ferry!
Stilkonet Bryan Ferry, der først begavede verden med sin retrofuturistiske glamrock-drøm kaldet Roxy Music, siden med dem og så kun i eget navn blev en af de mest elegante sangere af den store popsang, fylder 75 år i dag. Det markeres lige her med en afspilning hans måske bedste nummer nogensinde. ‘If There Is Something’ optræder først på Roxy Music’s debutalbum i 1972, men versionen her fra bandets 1976-livealbum Viva! er på sin vis ligeså frygtindgydende speciel og specielt god…
Left of the dial i den grad
Der er Replacements-fokus her ovenpå dagens RSD-udgivelse af det tredobbelte livealbum Inconcerated fra Wisconsin University i 1989. Har til nu nu været igennem både Tim (1985) og Pleased to Meet Me (1987), og er, efter ikke at have hørt dem i længere tid, lettere lamslået over den uslebne diamant-kvalitet, pladerne og Minneapolis-bandet besidder, lige dele rå vildskab og ubevidst sans for skønhed…
Efteråret, Romy, Efteråret…
Denne fredag synes moden til denne rituelle afspilning af det smukke Lee Hazlewood-nummer, der sin titel tro markerer efterårets ankomst. Intet bliver mindre forgængeligt og bittersødt af den uofficielle videos ledsagende Romy Schneider-billeder fra Georges Clouzot’s ufærdige 1964-film L’Enfer…