10. maj 1982: Manchester’s Factory-konger New Order, som har leveret vinterens soundtrack med den isnende ‘Everything’s Gone Green’, iklæder nu forårets sæson en helt anderledes åben musik med deres nye single ‘Temptation’. ‘Oh, you’ve got green eyes / Oh, you’ve got blue eyes / Oh, you’ve got grey eyes…’ synges håbefuldt lyst ud, som nærmest et vækkelsens manifest. Musikalsk en heftigt afsøgende periode for bandet, der er igang med at smide Joy Division-hammet fra debutalbummet Movement (1981) og blive det så anderledes pop-integrerede som elektronisk fremadskuende New Order, der foråret efter sprænger alle Factory-fordommes grænser med mesterpladen Power, Corruption & Lies (1983). ‘Temptation’ er et vigtigt skridt på vej derhen…
Gonna have som fun tonight…gonna have some fun tonight…have some fun tonight…everything’s alright..have some fun…have me some fun tonight!
Men se nu her! Svært at holde tal på, hvor ufatteligt mange vidunderligt gode ting der sker på disse blot seks engelske minutter fra 1963. Hvil i fred, Little R!
En af de mest farverige og betydningsfulde fra rocknroll’s første bølge, der er taget afsted. Hvad også understreges af dette tweet…
Jeg kan også godt lide Håkan Hellström, og ikke kun på grund af hans fra Love Shop mm. så velkendte initialer. Men her er to andre svenske sangere/sangskrivere som jeg også holder af, nemlig Jonathan Johansson og Tomas Andersson-Wij, sammen i en 2016-fremførelse af førstnævntes “En hand i himlen”. Denne udgave er ikke så elektronisk præget som den oprindelige version fra albummet af samme navn, og der kommer nye nuancer frem. Værd at høre, hvis man spørger mig.
Også Johanssons album fra i år, Sirocco, er et lyt (eller flere) værd.
I svensk musik er der en klar markeret grænse mellem før og efter 8. maj 2000, da det selverklærede GBG-taberband Broder Daniel’s bassist Håkan Hellström aldeles upåagtet udsender første single med sit fritidssoloprojekt. Meget snart er han kendt af – eller berygtet i – hele Sverige, fra Malmö City i syd til Kiruna i nord…
Kun en lang uge nu til udgivelsen af Klockan 2 På Natten, Öppet Fönster, Thåström’s nye album fra den skandinaviske heftighed som var Centralmassivet-touren i 2017/18. I den anledning her en sammenbidt stærk sang fra Som Jordgubbarna Smakade… (2012), Thåström’s seneste livealbum…
Herunder ‘False Prophet’, en kradsbørstig Bob Dylan-debutant, som er blevet sendt afsted i dag sammen med nyheden om et nyt Bob Dylan-studiealbum 19. juni. Rough and Rowdy vil blandt sine ti sange også have de to, Dylan har singleudsendt de seneste par måneder, nævnes bør ikke mindst det 16-minutter lange, opsigtsvækkende Dylan-tidstestamente kaldet ‘Murder Must Foul’…
Fire år siden i aften, denne side havde den uforbeholdne glæde, at være med Iggy Pop og hans once in a lifetime Josh Homme-anførte luksusband i Tempodrom, Vestberlin. Et show med setliste bygget op omkring hans da aktuelle Post Pop Depression, samt Berlin-meisterwerkerne The Idiot (1977) og Lust for Life (1977), de sidste to indspillet og/eller mixet i Hansa Studio-by-The Wall, kun 2-300 meter fra Anhalter’s knejsende Tempodrom. Her en amatøroptagelse, som på bedste vis indfanger både scenetænding og folkeekstase, da det hele begyndte den perfekte lørdag aften (hvor iøvrigt Arctic Monkeys-lokomotivet Matt Helders på trommer bag Iggy blev 30 år)…
Her på bloggen har vi tit skrevet om Lou Reed og hvordan han fremstod som en sur og svær og utålmodig herre, journalisternes skræk. Her er så et langt interview, der viser en helt anden side af Lou Reed. Han fremstår som en godmodig, lun og vidende mand, som man har lyst til at høre fortælle mere, og som faktisk indrømmer nogle af sine svagheder: at han faktisk er lidt ordblind og ikke selv synes, at han synger særlig godt. Hemmeligheden er nok, at intervieweren er ingen ringere end Elvis Costello. Det er tydeligt, at de to har respekt for hinanden og kommer fra samme metier, og Elvis formår at stille gode og åbne spørgsmål.
I tilgift får vi tilmed et par af Lou Reeds mest kendte sange – “Perfect Day” og “Set The Twilight Reeling”, fremført sammen med Elvis Costello.
Ikke en god uge for keyboardspillere. I forgårs kom nyheden om Dave Greenfield fra The Stranglers’ bortgang, og i dag er det Kraftwerks Florian Schneider, den ene af det banebrydende Düsseldorf-elektrobands to grundlæggere, dem som opfandt fremtiden, der meldes taget afsted på det sidste TEE-tog…
I nogle få år tilhørte verden Ian McCulloch. Hvorefter det hele først blev unødigt kompliceret, sidenhen nærmest hovedrystende trist. Echo & The Bunnymen’s larger-than-life-frontmand bliver 61 år i dag. Her er han fanget af kameraer i sommeren 1982, strålende med sit yndefulde rocknrollband på et hollandsk TV-show…
I nat gav Michael Stipe igen sin nye sang fra det grønne rum ud til verdens internet. Denne gang var det for den COVID-19-hjælpende kampagne The Call To Unite. ‘No Time For Love’ og Stipe klæder hinanden, så det er kun en fornøjelse at bringe dem igen sammen her.
Samtidig oppe i Skotland har et andet synthbaseret band ligelees instrumentale drømme om et moderne, ungt Kontinentaleuropa. Simple Minds’ stemme Jim Kerr træder væk fra mikrofonen og lukker sine unge øjne i, mens det hele åbenbarer sig omkring ham. ‘Theme For Great Cities’ indleder i september 1981 Sister Feelings Call – det ledsagende ekstraalbum til samtidige Sons and Fascination – og vejen ligger åben mod den håbefulde euro-æstetiske musik, der året efter skal resultere i meisterwerket New Gold Dream (81-82-83-84)…
