Svenske Nicole Saboune har i fredags singleudsendt denne optimerende cover af ‘Come Along’, Stockholm-divaen Titiyo’s 2001-hit, skrevet sammen af Joakim Berg og Peter Svensson, dengang hovedleverandører af sange i henholdsvis Kent og The Cardigans. Behov for mere svensk rockstjernestøv end det? Singlens sorthvide artwork er begået af Hurula…
Top of the Pulps
Med bandets 11. (!) single, den letskramlede men catchy ‘Babies’, rammer oversete Pulp i efteråret 1992 endelig en stil, der tiltrækker både en smule opmærksomhed og lidt airplay. Efterfølgeren ‘Razzmatazz’ udsendes i disse dage for 27 år siden, og er måske den mest arketypiske af alle Pulp-singler, som byder på Jarvis Cocker’s så specielle cocktail af krads socialrealisme, intimt salt’n’ vinegar-melodrama og billigtlydende grandiositet. ‘Razzmatazz’ når kun til nummer 80 på den engelske hitliste, men det er Sheffield-bandets højeste placering til dato. Her en britisk optræden fra ITV samme forår med sangen. Ingen her har tydeligvis nogen anelse om, at bandet to år senere skal blive et af England’s mest succesfulde…
Desmond til en søndag
Hvis man i 1969 køber Jamaicanske Desmond Dekker & The Aces’ samtidige globale hit ‘Israelites’ i USA, får man hans anderledes smægtende ‘My Precious World’ på dens b-side. Men europæerne er heldigere, for på b-siden hos os ligger istedet en instrumental-version af selvsamme ‘My Precious World’ kaldet ‘The Man’, og nummeret kan faktisk langt mere uden sit oprindelige vokalspor ovenpå, når bare hammondorgel og prikkende guitar istedet sænker ro. Og ja, Spandau Ballet har da vist bygget deres ‘True’ på den rytmeguitar-figur…
Art of Theft cover?
Leonard’s er fra 1977, Art’s fra 1975. Tilfældig motivlighed?
Fra 1974 til fremtiden
Mat Osman, Suede’s bassist, siger det på Twitter: “I’ve always loved Bryan Ferry’s version of ‘A Hard Rain’s A-Gonna Fall’ – something in that mix of camp and apocalypse just flicks my switches – and this teaser from the new Live at the Albert Hall ’74 is magnificent”. Var ikke på forhånd bevæget ved tanken om et Ferry-livealbum fra 1974, men er nu til gengæld forbløffet over, hvor skarp, veloplagt og udfarende Roxy Music-sangeren fremstår på dets 14 livslystne tracks, bestående af materiale fra hans til da to udsendte hovedsagelige coveralbums. At band udgøres af Roxy-musikere, tre korkvinder, samt et tilhørende orkester på hele ti mand, der alle spiller sig ud som for livet, skaber en musikalsk overdådig ramme for Bryan Ferry, der trækker disse indimellem refrain-banale sange fra 60’erne op i relevant, sprællevende nutid ved konstant insisteren på, at tage deres kvaliteter både alvorligt og med kærlighedens glimt i øjet. Roxy Music havde måneden før udsendt Country Life, og Bryan Ferry var vel i sit livs form, nok aldrig hørt mere veloplagt end her. Ja, hvem der blot havde været i Royal Albert Hall d. 19. december 1974. Livealbums er ofte tamt selskab. Ikke det her.
Bizarre Desire Triangle
Italians Do It Better-guruen Johnny Jewel har andre jern i ilden end Chromatics. Som medlem og producer af synth-trioen Desire udsendte han i går på IDIB denne nye cover af New Order’s ‘Bizarre Love Triangle’. Kan man gå galt i byen med et af menneskehedens største synth-øjeblikke?! Nej, sikkert ikke.
Im Dschungel der Liebe
Move the curtains aside…
The Felice Brothers, det bedste band de aldrig har hørt om. Fire nordiske shows spillede orkestret fra The Catskills, New York den forløbne uge; Göteborg, København, Oslo og Stockholm. Kun én publikation – svenske Dagens Nyheter – kom, oplevede og anmeldte. Det skal ikke være nemt med historie i bagagen, at få opmærsomhed og nå lidt bredere ud. Slet ikke når man skriver store små sange om at dø i første forsøg…
Alle har en fortid
My daddy was a gravedigger, but he never killed nobody…? I 1973, længe før punk-revolution, The Clash og verdensberømmelse, tjener den helt unge John Graham Mellor – fra 1975 kendt som Joe Strummer – sine penge som graver på St Woolos-kirkegården i walisiske Newport. Nu ved vi endelig, hvor Håkan Hellström stjal sit hår fra.
Fantasimusik
Hørte Tame Impala’s nye album i nat. Vild, mindblowing produktion, innovative lydlandskaber, fiktiv popmusik af en anderledes kulørt – og drugpåvirket? – verden. Men glød og nødvendighed fra de tidlige år borte. En lækker producerlegestue der på The Slow Rush gladeligt accepterer, at numrenes oftest fastlåste billeder ikke kommunikerer; de står der bare. Æstetisk formfuldendte og dygtigt gennemarbejdede, dog sært livsfjerne. Som passivt lydtapet er det imponerende, som engagerende musik desværre alt andet end. Her Tame Impala for efterhånden længe siden, dengang TI-mainman Kevin Parker havde hjemme i Perth, Vestaustralien og ikke som nu Los Angeles, CA, i den anderledes direkte, opsøgende styrke de først kom med…
Jeux sans frontieres
Peter Gabriel runder de 70 omgange på livets svære racerbane i dag, så her som markering en sang fra den periode, hvor hans musik ikke lød helt ulig David Bowie’s. ‘Games Without Frontiers’ er hovedsinglen på Gabriel’s tredje – og med afstand bedste – soloalbum, der udkom 23. maj 1980. Tillykke!
En tysk version af albummet så også dagens lys, men hvad der på papiret lignede den gode ide, blev i praksis en for umusikalsk brydekamp…
Pressure Drop
Fra da det i England blev regnet som naturligt, at se ud over landets grænser og lade sig inspirere af, hvad kom ind med tidevandet. Her er det London W10’s The Clash som i marts 1978 tackler Kingston, Jamaica-bandet Toots & The Maytals’ 1969-single ‘Pressure Drop’. I disse tider ville en sådanne kulturel kærlighedserklæring af sekteriske hardliners hurtigt kunne blive stemplet som kulturel appropriation. Kender man dem ret, ville The Only Band That Matters dog næppe tage en så afsporet kritik til sig. Så mange ville dengang ikke være blevet opmærksomme og have tunet ind på den jamaicanske musiks styrke, hvis ikke netop fordi The Clash omfavnede den så helhjertet…
The Clash’s version af ‘Pressure Drop’ ser først dagens lys 23. februar 1979, som b-side til singlen ‘English Civil War’. Siden finder den et mindre ensomt hjem på 1980-opsamlingen Black Market Clash…
“It’s a song about revenge, but in the form of karma: If you do bad things to innocent people, then bad things will happen to you. The title was a phrase I used to say. If someone done me wrong, rather than fight them like a warrior, I’d say: ‘The pressure’s going to drop on you.'”— Frederick ‘Toots’ Hibbert, The Guardian
Was this it?
Man skal ikke altid stole blindt på første indtryk. Den nye The Strokes-single – helt uden trommer, bass og guitarer – vinder ved genhør…
Appalachia
Det skulle og burde have været en let, fritsvævende, alkoholiseret fredag/lørdag aften, og ikke en isnende konkret mandag som brandtilfældet var, men det er så også eneste beklagelse omkring uglamourøse The Felice Brothers’ første besøg i Danmark en aften på Pumpehusets intimscene. Fremragende sangskrivere af rullende musik og livets øjeblikke, ditto spillere, stor poesi med sin rod dybt i amerikansk jord, og en prisværdig evne til også at kunne male med vild pensel, rive det hele i stykker, så billedet aldrig blev pænt, livløst eller kedeligt. Kom snart igen en weekend!
Forglemmigej
In the wintertime keep your feet warm but keep your clothes on and don’t forget me keep the memory but keep your powder dry too in the summer by the pool side while the fireflies are all around you I’ll miss you when I’m lonely I’ll miss the alimony too don’t forget me don’t forget me make it easy on me just for a little while you know I’ll think about you let me know you think about me too and when we’re older and full of cancer it doesn’t matter now come on get happy cause nothing lasts forever but I will always love you don’t forget me please don’t forget me make it easy on me just for a little while you know I’ll think about you let me know you think about me too
© Harry Nilsson, 1974