Det nye sort
Carry home, Jeffrey Lee
The Gun Club fik aldrig noget hit, bevægede sig aldrig ud af undergrundens mørke sprækker og fandt sig det store publikum, kvaliteten på de første ialfald fire albums berettiger. Alligevel er bandets omdrejningspunkt, den forlængst afdøde Jeffrey Lee Pierce posthumt en akkurat ligeså klar ledestjerne på rockmusikkens dybsorte dødshimmel som nogen Kurt Cobain, Ian Curtis eller Jim Morrison. Fordi han brænder ligeså lysende op som dem i sit sangunivers, og fordi hans uforløste livs brydning ligger så nådesløst men fascinerende synligt i Gun Club’s desperate udbrudsforsøg mod en bedre verden. Jeffrey Lee blev kun 37 år, men kunne i dag være fyldt 61. Som den amerikanske sangerinde Michelle Shocked sang det engang, ‘the secret of a long life is knowing when it’s time to go’. Jefrrey Lee havde for travlt, var for martret, og længtes alt for hurtigt til noget langt liv. Men hans hvileløse musik lever for altid…
500 albums fra Elvis
På denne blog er der nogen, der er glade for lister. (Jeg overvejer af og til at lave en liste over de mindst interessante lister, der har været bragt her, og det er i så fald ikke utænkeligt, at den vil være selvrefererende.)
I Far Out Magazine giver Elvis Costello et bud på en liste over de 500 bedste albums nogensinde.
Jeg bringer af pladshensyn ikke listen her, men det lille udpluk herunder afslører, hvor eklektisk listen (og dens ophavsmand) egentlig er.
The Beatles
o With The Beatles – 1963
o A Hard Days Night – 1964
o Help – 1965
o Rubber Soul – 1965
o Revolver – 1966
o Sgt Pepper – 1967
o Past Masters Vol. 2 – 1988
• Beck
o Odelay
• Bee Gees
o Best Of The Bee Gees
• Ludwig Van Beethoven
o Otto Klemperer Live At The Concertgebouw – Symphony #9 – 1965
o Symphony #7 – 1975
o Late Quartets – 1997
o Violin Concerto – 1997
• Derek Bell
o Derek Bell Plays With Himself – 1981
• Tony Bennett And Bill Evans
o The Tony Bennett And Bill Evans Album – 1975
The Replacements er på listen med All Shook Down, og Crowded House figurer med Temple of Low Men – bestemt ikke dårlige albums, men heller ikke deres bedste. Ej heller Ziggy Stardust er at finde blandt de 500 albums (!!!). Ovre i den klassiske genre bemærker jeg, at Gustav Mahlers 1. symfoni er nævnt i en indspilning fra 1968; underligt at f.eks. Barbirollis indspilning af den 5. symfoni ikke er der.
Men London Calling er selvfølgelig med. Alle kan tage det roligt.
Hjertet trænger…
Nye levende billeder til ‘Underdanmark’ fra Brænder Boksen Med Smukke Ting, indfanget på hjemmebane i Store Vega, København – enjoy!
Westway to the world
The Clash’s Mick Jones fylder 64 i dag. Hør hans musikalske geni her som producer, guitarist og musikskaber på ‘Straight To Hell’, det episke slutnummer på side 1 på Combat Rock (1982). Bandet var i psykisk udmattet tilstand da, skabt af seks års uafbrudt arbejde, financielle trængsler og stofafhængighedsproblemer. Alligevel lykkedes det – ikke mindst via Mick Jones’ entusiasme for den nye hiphop-scene i New York City, hvor albummet blev indspillet – at skabe et spraglet og sanserne-åbne overskudsværk, der positivt ikke lyder som noget andet album i denne verden. Tillykke, Mr. Jones!
Mesterlige The Visitors
ABBA’s The Visitors (1981) er så vild fordi den er voksenlivsskilsmisse i en helt normal og velfriseret popverden, så langt fra rock-tradition som tænkes kan, hvor den slags nedtursfokus er absolut no go, ialfald på vægtigt, seriøst plan. Fremragent svungne verdensklassemelodier dryppende af alene-sorg, hvor verden indeni skælver og langsomt men sikkert opløses undervejs. Den ‘øvelse’ er mesterligt sat op, suverænt troværdigt udført, ja, billedet står skræmmende skarpt. Mod alle odds det her album. Og dets livskrise er absurd nok blevet hørt og sunget med på af millioner af 5- til 83-årige verden over, da det det udkom i 1981. Sammenbrud forklædt som state of the art-mainstream. En smukkere trojansk hest finder du aldrig. Her giver Kylie Minogue live sit underspillede bud på en af dens sange, endda med Benny Andersson som backup på tangenter…
Samtidig, i 1977
Der kom en dag, hvor jeg for første gang valgte at lægge en video op med Gladys Knight og The Pips. De ser umiddelbart ud til at være tre let ufikse volleyball-trænere. Det var Gladys ikke. Sangen er skrevet af Van McCoy, måske bedst kendt for instrumentalnummeret “The Hustle”.
Ja, sådan begyndte det…
Dust from a distant sun…
I efteråret ’93, da Love Shop nærmest boede fast i Puk Studios langt uden for Randers, og var igang med de uendeligt lange indspilninger, der skulle blive til problembarnet Billeder af Verden (1994), udsendte australsk/new zealandske Crowded House først singlen ‘Distant Sun’ og dernæst dens album – bandets bedste – Together Alone, som på fornemmeste vis fremviste Neil Finn’s enorme sangskrivertalent. Hilmer var som oftest helt uberørt, men Heinz, (muligvis) Mikael Dehn og jeg dyrkede albummet – og især singlen, der var i høj rotation på datidens musikfokuserede MTV – rigtig meget, imponeret både af det organiske lydbillede og den popmelodiske rigdom. Her en samtidig udgave af ‘Distant Sun’ fra Jay Leno’s californske TV-show, hvor Crowded House decideret stråler som fintunet band…
En fisketur med brødrene
Ja, en fisketur på den amerikanske strøm. Det er de forunderligt godt passende men uofficielle levende billeder der gives her til en sang med The Felice Brothers, et af de bedste bands verden aldrig har hørt om. Catskill Mountains-flokken, der for udenforstående vel stilmæssigt ligger et ufremkommeligt skævt sted mellem fordrukken Dylan og klassisk Pogues med månen i rendestenen, har efterhånden udsendt et tocifret antal albums, hvoraf seneste fine Undress udkom for kun godt en måned siden. Her en indkøbsliste med visdomsord til en af bandets tidligere bedrifter, den på mere end en måde himmelsøgende ‘Tip Your Way’…
Robyn til en søndag
Undervældet skuffelse sidste efterår herfra da det seneste Robyn-album udkom. Kun slutsangen ‘Ever Again’ holdt det niveau forventninger var sat til. Det giver derfor mening, den endelig nu er blevet udsendt som almost perfect Robyn-popsingle i eget navn. Og med en promovideo, der satser sine tricks på stor opmærksomhed til afsenderen…
Art of the poster
Rammstein på hjemmebane i aften…
PA-musik
Den bedste musik til weekenden? På opfordring hermed PA-playlisten til LS’s forårstour. Enjoy!
PS – Skal for en ordens skyld siges, ‘Yesterday Is Here’ skal være med Scarlett Johansson, men hendes version er desværre ikke tilgængelig på streaming. Det samme gælder for ‘Reich der Träume’, som retvist i denne sammenhæng burde være Lutz Ulbrich feat. Nico-originalen fra 1981, beklager.
Mädchenclub
Se ind i fremtiden!
Fredag aften spiller Patti Smith med sit band i Musikhusparken i Aarhus. Punkens så velartikulerede hippiegudinde har forlængst fået finkulturens adelsmærke stemplet på sit værk, og turnerer disse år ikke mindst som indbegrebet af kunstnerisk autencitet, som de store døde poeters ambassadør på denne jord, som en næsten uvirkelig mindelse om dengang den rigtige cocktail af sulten rocknroll og nye ord kunne forandre tiden. Som den gjorde det i 1976, da Patti Smith udsendte sin debutklassiker Horses. Her denne sides favorit derfra, optaget samme år på Konserthuset i Stockholm. Som optagelsen af ‘Free Money’ viser, var Patti Smith nærmest vægtløs i de år. I aften ca. kl. 21 går hun på scenen i Aarhus med en tung bagage af fortid.