Sex Pistols har spillet koncerter så eksotiske steder som Letland, Chile, New Zealand, Slovenien og endda København, men har til dags dato aldrig haft et eneste show i Liverpool. Ikke engang i bandets store live-år 1976, hvor det ellers blev til hele 38 engelske koncerter.
It’s a City thing

Hvilken december det var for Liverpool med otte sejre ud af otte mulige. Torsdag aften kan den stime blive brudt, når Klopp’s rødklædte mandskab på The Etihad i det østlige Manchester har sæsonens på papiret sværeste udekamp i PL, den mod de forsvarende mestre fra Manchester City. Guardiola’s hold har netop gennemgået en uventet problematisk periode, men viste i årets sidste kamp ude mod Southampton, at formen atter er for opadgående. En hjemmesejr synes nu et must for Man City, der er faldet syv point bag LFC, men da de på dagen er Englands bedste og mest avancerede hold, bliver kampen mindst ligeså nervepirrende, som den på forhånd ser vanskelig ud.
Manchester City – Liverpool, torsdag kl. 21.00, 3+/downthelocal
B

B for boredom. B for Bogart. B for Bacall.
Vejret forandrer sig

I går sagde Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale
Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.
hvorefter han kastede sig ud i et langt afsnit om “udlændingepolitik”.
Fremtidsløfte 1965

Og arbejdslivet begynder
Besværgelse om et godt nyt år forude, ja, hvem har ikke brug for det?! Her leveret af savnede The Walkmen fra deres mesterplade You & Me (2009). I år er det tre år siden forsanger Hamilton Leithauser sidst lod høre fra sig, så mon ikke snart…? Krydser samtlige fingre og håber generelt på flere nye udgivelser i 2019, der vil løfte op og sende afsted…
Vild er vinden
1. januar og det nye år bliver båret ind på en hård blæst. Derfor, at starte nænsomt op med den 1957-filmsang, Nina Simone siden gjorde til sin, men som David Bowie – via hendes fortolkning – til Station to Station (1976) indspillede og udgav i den definitive nutidige version. Nuanceret elegance i musik kan være mange ting. David Bowie’s ‘Wild Is The Wind’ er en af dem…
Nick Cave’s 10 hiding songs
Nick Cave: “My ‘hiding songs’ serve as a form of refuge for me and have done so for years. They are songs that I can pull over myself, like a child might pull the bed covers over their head, when the blaze of the world becomes too intense. I can literally hide inside them. They are the essential pillars that hold up the structure of my artistic world. There are hundreds of other favourite songs, of course, and one day maybe I can do a list of some of those, but not today. Today, I give you the ‘hiding songs’.”

Samt, oplyser Cave, ‘Mother Of Earth’, The Gun Club. Hvis vi her skal vælge bare én af de 11, så bliver det den…
Der er så meget at nå

Mange tak til jer alle fra Pastoren, fra LS og fra mig for det forgangne år. Håber at det kommende må blive det bedste nogensinde, der vil bringe os alle lys, fællesskab og glæde. Vi ses i 2019. Take care!
Grant til en søndag
Grant McLennan om hans hengemte perle af en sang ‘You Won’t Find It Again’, der kun optræder på den ret sjældne og forlængst udgåede The Go-Betweens-opsamling 1978-90: “This is an acoustic version of a song that never made it onto ’16 Lovers Lane’. It was a great summer and you really could see the Sydney Opera House from the window. It was only twenty minutes walk to Bronte Beach.”
Vi lever i spændende tider

Brækket engelsk
Marianne Faithfull, der udsendte sin lange og brogede karrieres måske allerbedste album i efteråret, kan nyde sin 72. fødselsdag i dag. Her er hun som 26-årig i 1973, i årtiet der knækkede hendes stemme og næsten hendes liv, i en bizar duet med David Bowie, optaget på London’s Marquee Club til amerikansk TV. Og ja, jeg er enig med dig, nutidens rock er fattig på mystik, karisma og personlighed sammenlignet med dette 70’ernes kulørte og uafkodede overdrev…
Leonard Cohen filmer
Selv hans tilstedeværelse på et lille, ubetydeligt filmklip her udgør en stabilisering af nutiden: Leonard Cohen backstage på tour i 1985…
Lady Casino

Vi fulgte Lady Gaga tæt her på bloggen dengang hun var rigtig god, lige omkring ‘Bad Romance’-albummet The Fame Monster (2009). Siden har karrieren kørt derud af for hende, desværre uden samme skarpe blanding af æstetisk grænseleg og euforisk state of the art-hitlistepop. I nat indledte Gaga i Las Vegas, Nevada et to års-engagement, der minimum vil byde på 74 shows (!) i kasino-ørkenen med hende. Billedet herover er fra premieren på kasinoet/hotellet Park MGM, det er setlisten herunder også…
Just Dance / Poker Face / LoveGame / Dance In The Dark / Beautiful, Dirty, Rich / The Fame / Telephone / Applause / Paparazzi / Aura / Scheiße / Judas / Government Hooker / The Edge Of Glory / Alejandro / Million Reasons / You And I/ Bad Romance / Born This Way // Shallow
It’s a London thing

Har vi respekt for Arsenal fra Nordlondon? Ja, naturligvis har vi det. Ikke mindst fordi deres Emirates Stadium kun ligger 1 km i fugleflugt fra den tidligere kirke, hvor The Clash i 1979 indspillede mesterværket London Calling. Men som fodboldhold er der også gode ting at sige om klubben fra Islington. For efter en alt for unødvendigt langtrukken afsked med Arsene Wenger, som tiden så pinagtigt åbenlyst var løbet fra, er der kommet en ny optimisme ind med manager Unai Emery. Vi troede det ville tage langt længere tid, men allerede her i sin første sæson spiller Arsenal nu og igen noget af det flotte offensive fodbold, klubben gerne ser som sit varemærke. Senest blev det dog til en skuffende uafgjort ude mod Brighton, så det er et trængende hold med behov for point der tidlig lørdag aften kommer til Anfield, hvor en udesejr straks vil sætte Arsenal på kortet som farligt tophold igen. Helt nemt bliver det ikke, for Liverpool synes efter en søgende sæsonstart endelig at have fået spillet til at fungere, hvilket den nuværende førsteplads ikke er det ringeste bevis for. Liverpool vil vide, slaget skal vindes på midtbanen, hvorfra Arsenal uden tvivl vil forsøge at sende sine hurtige raketter afsted. Det bliver hurtigt, formodentlig meget tæt, og under alle omstændigheder særdeles nervepirrende.
Liverpool – Arsenal, lørdag kl. 18.30, Kanal 6/downthelocal
