https://www.youtube.com/watch?v=OId0OkGluTo
Pludselig, to minutter inde i gruppens store hit (nej, ikke “Atomic”):
The use of nuclear power is merely a symptom of our troubled times. It is time for all Americans to take control of their own lives and stop being pushed around and poisoned. The race for nuclear superiority can only end with the destruction of civilization.
Farverne på coveret til Preoccupations tredje (altså inkl. debuten udsendt under bandnavnet Viet Cong) album New Material varierer mellem sort, mørkegråt, lysegråt og næsten hvidt. Og selve vinylen er trykt i såkaldt grey/black streaked vinyl. Måske det slet ikke er tilfældigt, for der er ligeledes noget gennemført farveløst over det canadiske indiebands melodisk tværsøgende og lettere sammenspændte musik. Hvilket absolut ikke er negativt ment. Faktisk er New Material vel her en af de mest hørte nye udgivelser i den seneste tid. Tag. nu f.eks. bare dette pulserende og kantede åbningsnummer på albummet, hvis mørkegrå sangmelodi går rent ind…
Albummet har generelt fået en positiv modtagelse af anmelderne. Dog ikke af Q Magazine, hvis kritisk mente sammenfatning næsten mere lyder som en ubetinget ros:
…The whole thing might be like travelling back to a nightclub in Leeds in 1983 but it’s executed with a gloomy elan that allows you to forgive its occasional silliness.
All Music sammenfatter mere seriøst New Material således:
…Another evolution in the way Preoccupations bring poetic soulfulness to post-punk, New Material lives up to its name–it’s not just another batch of songs, it’s a fresh approach that feels like a breakthrough.
Var det i virkeligheden The Rolling Stones’ egen Brian Jones, Mick Jagger faldt for, da han blev kæreste med hende her på billedet fra 1966, Marianne Faithfull?! De ligner hinanden påfaldende, synes vi her.
Således lyder ‘Dark Spring’, åbningssangen på Beach House’s kommende album 7, der udkommer 11. maj…
Hvem skulle have troet?! Brian Jones fra The Rolling Stones trøjereklamerer her for den danske OL-cykelrytter Rudolf Rasmussen. Måske de begge hang ud i venteværelset hos Dr. Fuentes, hvem ved?
Frankrig’s store samlende musikalske stildanner og tidsflyttende provokatør Serge Gainsbourg ville være blevet 90 i dag, altså havde han måske indimellem valgt frugtsmoothies istedet for altid sine Gitanes, og trådt lidt på den ubrugte overdrevs-bremse, der så ham slingre nonstop gennem det parisiske natteliv i adskillige årtier, inden helbreddet gav endeligt op i 1991. Undervejs nåede han heldigvis at skrive, producere, spille, synge og udsende en bunke til stadighed givende og interessant musik. Bedst er Gainsbourg’s gyldne periode omkring sen-60’erne, hvor hans leg med kontemporær pop og fritvoksende, moderne filmmusik kaster enestående ting af sig. Her er det hovednummeret fra en januar 1966-EP, hvor der ret punket spilles op mod tidens popkultur. Mange af Gainsbourg’s projekter i disse år blev indspillet i England med engelske musikere og producere, hvilket måske forklarer hans udgivelsers mærkbart høje professionelle standard, sammenlignet med samtidens langt mere skramlede som ofte uefne franske scene….
Hele to meter bred og 124 cm høj er denne specielt stilfulde Sort Sol-plakat for bandets Next Stop Sovjet-koncert i Sovjetunionens hovedstad Moskva, efteråret 1989.
Bokssættet Billeder af verden er præcis lige så virkeligt som De løse mix, der en overgang i 1999 var meget efterspurgt rundt omkring.
Sony Music udsender i denne måned omsider Love Shops tredje album, Billeder af verden fra 1995, som boxsæt. Sættet udsendes både som 3-dobbelt LP og som 2 CD og 1 Blu-Ray disk. Sidstnævnte rummer bl.a. en hidtil uudsendt musikvideo for “Krig og ro (Krig)” og et interview med Mikael Dehn. CD1 indeholder albummet i sit oprindelige mix, mens CD2 indeholder en række outtakes, herunder en up-tempo-udgave af “Fuck min højdeskræk”, der ikke kom med på det færdige album, og Kenneth Bagers remix af “Min pizzaven/Gin & tonic”, der hidtil kun har været at finde som meget svært opdrivelig promo.
The Clash’s Mick Jones’ favoritband i ungdomsårene var engelske Mott The Hoople. Deres guitarist Mick Ralphs fylder år i dag. Mott The Hoople har en mærkværdig, næsten music hall-agtig roller ved navn ‘Pearl ‘n’ Roy’. på 1974-albummet The Hoople. Netop Roy er også fornavnet på fodboldklubben Crystal Palace’s manager, det tidligere Liverpool-mareridt Roy Hodgson. Og Liverpool, de spiller i dag early kick-off i en altid svær udekamp i Sydlondon mod netop Crystal Palace. Sådan hænger tingene sammen.
Crystal Palace – Liverpool, lørdag kl. 13.30, Kanal 6/downthelocal
…Roy atta’ boy, silk suit slicker
Easy fee degree, cute boot licker
Thought you said, you’d make us into a star
You just jive, you connived with our lives
You’re a scar, a disgrace, such a waste, filthy taste – lost your case
Hi number ten, how’s things goin’?
Times are a-changin’, winds are blowin’
Big white chief, false teeth showin’
I’m sittin’ here growin, I’m sittin’ here knowin’
You’re on the lamm, can’t control it
You’re just a sham, you mink stole it
Roy atta’ boy, silk suit slicker
Easy fee degree, cute boot licker…
Betingelserne er vel efterhånden overflødige at nævne?! De ti personlige favoritsingler i sort 7’er-vinyl fra egen samling. Højest én repræsentation pr. artist. Denne weekends liste omhandler bogstavet T. Happy hunting ground!
01. Johnny Thunders – You Can’t Hold Your Arms Around A Memory
02. T. Rex – Metal Guru
03. Thåström – Sønder Boulevard
04. Talk Talk – It’s My Life
05. The Tomangoes – I Really Love You
06. Television – Prove It
07. Tristan T & Poul Borum – På Vildspor
08. Teardrop Explodes – Treason
09. Thin Lizzy – Waiting For An Alibi
10. The Trashmen – Surfin’ Bird
På denne langfredag kommer jeg til at tænke på, hvordan jeg for 30 år siden så Martin Scorceses film The Last Temptation of Christ (der aldrig har fået en dansk titel), der er bygget på Nikos Kazantzakis’ roman. Filmen var dengang meget kontroversiel, fordi den viser hvordan Jesus bliver fristet af djævelen og tilsyneladende giver efter for at stige ned af korset, blive gift med Maria Magdalene (!) og få børn. Filmens og romanens pointe er dog faktisk, at det netop ikke sker og at djævelen bliver besejret. Men det overså de kristne fundamentalister.
Det er i al fald en film, det er værd at se. Harvey Keitel er en overraskende velvalgt Judas. Men den store overraskelse for mig var at opdage, hvem der spillede Pontius Pilatus. Jeg forventede (og håbede vel også) at han ville sige, at we can be heroes, just for one day.
Peter Sommer & Tiggerne havde sig en fremragende, fornemt løftet og varm aften i Roskilde i går, på tour med nye Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske. I aften (fredag) spiller de Elværket i Holbæk, i morgen (lørdag) i DR Koncerthuset – lad dette stå som anbefaling uden forbehold.
Genhørte i formiddags med fornøjelse NYC-indieoprykkerne Parquet Courts to år gamle Human Performances, et rastløst, kriblende album, der virkelig holder en meget fin balance mellem det skramlede og iørefaldende, det umiddelbare og iscenesatte. ‘Berlin Got Blurry’ herover var den ret uimodståelige førstesingle, og nu jeg poster den her, da viser det sig, Parquet Courts netop har udsendt en video med titelnummeret til nye Wide Awake, der udkommer til maj. Førsteindtrykket kan lyve, men den skepsis vi her i forvejen har, omkring at bandet vil kunne lykkes så fint som sidst, hvor sol og måne virkelig stod ret på himlen, vokser sig kun meget, meget større af ‘Wide Awake’, som desværre bare er håbløst irriterende.