Hvilket cover, hvilket album, hvilket band. Det er ikke kun Damon fra Blur, der kan fejre fødselsdag i dag. Roxy Music’s mesterligt opvakte to’er, den Chris Thomas-producerede For Your Pleasure, fylder 45. Albummet er blevet elsket og fremhævet lige siden for knivskarpe artrock-udladninger som ‘Do The Strand’ og ‘Editions Of You, men da også for titelnummerets stilistisk rene kølighed, samt den monumentale men foruroligende Roxy-ballade ‘In Every Dream Home A Heartache”, Bryan Ferry’s slet skjult samfundskritiske kærlighedserklæring til en oppustelig dukke. For Your Pleasure er sidste Roxy Music-album med Brian Eno ombord, og udemærker sig iøvrigt ved at have Amanda Lear, Ferry’s daværende kæreste, som coverstar. For your pleasure, indeed.
Record Store Day nærmer sig, og blandt tsunamien af udgivelser i år er der tre David Bowie-titler: En 12’er-maxi med demo-versionen af ‘Let’s Dance’, et appetitvækkende tre-dbl-livealbum kaldet Welcome to the Blackout (Live London ’78), samt Bowie Now, et amerikansk promoalbum fra 1977, der dengang præsenterede nogle af de mere skæve og ikke-singleudsendte skæringer fra Low og “Heroes”.
Istedet for sidstnævnte ville det nok have været mere interessant for Bowie-tilhængere, at give pladen på billedet herover en bred RSD-release. iSelect er et opsamlingsalbum fra 2008, hvor David Bowie selv sammensatte en række personlige favoritter fra bagkataloget på en CD, der først kom gratis 29. juni med den britiske avis Mail on Sunday, det endda med Bowie’s egen informative track-by-track-guide. iSelect blev samme efterår udsendt konventionelt men meget low-key på CD i Europa, USA og Canada.
I marts 2015 blev den så fint sammensatte opsamling endelig gjort tilgængelig og sat til salg på (rød) vinyl – dog i et meget begrænset oplag – i forbindelse med David Bowie is-udstillingen i Paris, siden ditto i Bologna, og lige nu endda også i Brooklyn. Men det er vist alle steder meget få besøgende, der har kunnet købe den. Her følger en tracklist og derunder det vellykket livgivende re-work af ‘Time Will Crawl’, lavet specielt til dette album, der iøvrigt også indeholder det sjældne Bowie/Eno-krediterede Low-outtake ‘Some Are’…
Side 1 – Life On Mars Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing The Bewlay Brothers Lady Grinning Soul Win Some Are
Side 2 – Teenage Wildlife Repetition Fantastic Voyage Loving The Alien Time Will Crawl (MM Remix) Hang On To Yourself (fra Live Santa Monica ’72)
Ja, hvem var mon make up-artist på dette photoshoot for Nottingham-råbesensationen Sleaford Mods? Oasis’ Noel Gallagher gav sin analyse af duoen for et par år siden:
They’re like fucking Brown Bottle in Viz. There’s no joy in that, is there? It’s just two guys, one clearly mentally ill, who’s just shouting like Brown Bottle about fucking cider and fucking shit chicken. Yeah, that would’ve been fun wouldn’t it, at Knebworth. ‘Good evening ladies and gentlemen, and while we’re all here’, while all the people at the back are on acid and E, ’round of applause for the miners, wahey’. Fuck off.”
Wolf Parade’s Dan Boeckner er en travl mand i indie-rocknroll. Udover sit medlemsskab af Canada’s måske bedste band, har han de senere år også udsendt albums med kæreste-duoen Handsome Furs (hele tre inden de blev skilt), indie-supergruppen Divine Fits, samt i nyere tid også electro-bandet Operators. Her Boeckner som forsanger for sidstnævnte analogsynth-commando i en heftig 2016-sessionoptagelse fra KEXP…
Hørt herfra er en af de helt store britpop-albums Pulp’s His’n’Hers fra april 1994. Sheffield-bandet havde allerede vist storform på ‘Razzmatazz’-singlen året før, med store forventninger til hvad skulle følge som resultat. Skyggesinglen ‘Lipgloss’ var udsendt i november, men det var først på dags dato i 1994, Pulp for alvor skruede op for det store Jarvis Cocker-blus med singlen ‘Do You Remember The First Time’, her hørt i en samtidig optagelse fra BBC’s Later…
Har vist aldrig nogensinde, hverken før eller siden, set Serge Gainsbourg så lykkelig som her med Jane Birkin i Paris au printemps 1968…?! Sangen, den er bare af normal høj Gainsbourg-klasse…
Efter en velbesøgt Englandstour i landets største arenaer kommer Morrissey i sidste uge til det sydlige Nordamerika for at spille en enkelt aften i Mexico City. Udover at hænge ud til ligeledes Mexico-aktuelle Depeche Mode’s efterfest – og vi hører på vandrørene fra Chr’havn, at den i mange år vandvognskørende Gahan drikker alkohol igen – finder Morrissey også tid til to TV-optrædender. Deriblandt dette show, hvor nyeste single fra Low in High School fremføres med Morrissey’s kostumeiførte band i rollen som backup-dansere. Specielt Boz Boorer helt ude til venstre synes i akut havsnød. Følg hans stive fejltrin og dø lidt indeni. Det kunne have været en selv…
Love will tear you apart, young man, men ikke endnu. 23. august 1975 bliver Ian Curtis (th.) gift med sin Deborah i St. Thomas Church, tæt på Macclesfield, Manchester. Joy Division dannes først som Warsaw sommeren efter.
Der var frit spil om kongekronen af engelsk indie efter The Smiths’ pludselige opløsning i august 1987 og lige præcis indtil The Stone Roses’ Madchester-tsunamistartende debutalbum i maj 1989. En af de seriøse bejlere, et band som siden synes faret vild og blevet borte i historiebøgerne, var London-bandet The House of Love, der med alvorstynget men skarptskåret guitarrock var et af tidens mest anerkendte navne. Her den fornemt anrettede 1987-debutsingle ‘Shine On’, der ligesom debutalbummet (1988) udkom på Creation Records. The House of Love kæmpede videre op i 90’erne, men momentum var da gået tabt til ecstacy-horderne oppe nordfra og en opløsning fulgte. Sanger Guy Chadwick, hvis fødselsdag det er i dag, har gendannet bandet et par gange i dette årtusinde, men uden nogen bred opmærksomhed omkrig de to for blodfattige albums det her er blevet til. ‘Shine On’ står som en klassisk engelsk debutsingle, men dens vitale titel skulle alt andet end lige ikke blive sigende for bandet den skød afsted…
The Beatles’ Ringo Starr blev i dag slået til ridder på Buckingham Palace i London. Tidligere har rockstjerner som Paul McCartney, Mick Jagger, Rod Stewart, Van Morrison, Robert Plant og Ray Davies også måttet knæle på samme underdanige facon for at modtage den royale udmærkelse. Og jo, det er ret uklædeligt når rockmusik helt konkret ender så forfængeligt spidsborgerligt og titelhungrende uværdigt som det. I den forbindelse findes der dog én befriende udvej: David Bowie viste således det gode eksempel og sagde ‘nej tak’. Endda i to omgange, med tre års mellemrum. Som han så enkelt udtrykte det.
– I seriously don’t know what it’s for. I would never have any intention of accepting anything like that. It’s not what I spent my life working for.
Dagens svenske fødselar Thåström har til nu lavet ni soloalbums. Her en personlig rangordning af dem i dagens anledning. Vildt opmuntrende egentlig, at der findes helt nye udgivelser blandt de øverste på listen…
1. Centralmassivet (2017)
2. Den Morronen (2015)
3. Skebokvarnsv. 209 (2005)
4. Beväpna Dig Med Vinger (2012)
5. Kärlek Är För Dom (2009)
6. Det Är Ni Som E Dom Kunstiga, Det Är Jag Som e Normal (1999)
7. Thåström (1989)
8. Mannen Som Blev En Gris (2002)
9. Xplodera Mig 2000 (1991)
Thåström fylder 61 i dag. Her åbningssporet fra hans seneste mesterplade, sidste års Centralmassivet, med tilhørende promovideo fra da efterårstouren ramte Köpenhamn og det Malmö City, sangen her maler så sanseligt op…
