Royal Starr

The Beatles’ Ringo Starr blev i dag slået til ridder på Buckingham Palace i London. Tidligere har rockstjerner som Paul McCartney, Mick Jagger, Rod Stewart, Van Morrison, Robert Plant og Ray Davies også måttet knæle på samme underdanige facon for at modtage den royale udmærkelse. Og jo, det er ret uklædeligt når rockmusik helt konkret ender så forfængeligt spidsborgerligt og titelhungrende uværdigt som det. I den forbindelse findes der dog én befriende udvej: David Bowie viste således det gode eksempel og sagde ‘nej tak’. Endda i to omgange, med tre års mellemrum. Som han så enkelt udtrykte det.

– I seriously don’t know what it’s for. I would never have any intention of accepting anything like that. It’s not what I spent my life working for.

En tanke om “Royal Starr”

  1. Læste engang at Mick Jagger ikke kunne modtage den in person, da det ville overskride det årlige antal opholdsdage i England, han som bosiddende i USA, måtte have uden at få et skattesmæk. Så mere betød det åbenbart ikke for hr. Jagger :0)

Skriv et svar