DM i elektro

Depeche Mode’s state-of-the-art-album Violator – bandets vel minimum næstbedste long player, ialfald for de af os, der mener Music for the Masses muligvis har endnu mere europæisk spirit – fylder 28 i dag. 19 marts 1990 udkom sortklædte Violator til næsegrus beundring som fornemme anmeldelser i nær og fjern, og har siden været det album, der generelt spilles klart flest numre fra til DM’s arena-shows. Tillykke, Violator – du ældes kun med ynde.

Introducing…Sun June!

Ved ikke meget om Sun June, andet end at de er fra Austin, Texas, spiller en genre de selv kalder regret pop, udsender debutalbummet Years til juni på Keeled Scales, men allerede nu er aktuelle med den første single derfra, en guitar-luftig og 100% økologisk sang kaldet ‘Young’, som fortjener at blive hørt…

Bring on the dancing horses

En ny uge begynder her på bloggen forsigtigt med Echo & The Bunnymen’s enkeltstående 1985-single, et tilstået dog fejlslået forsøg på at ramme toppen af hitlisterne, hvad også høres i den tidsrigtige og ret Bunnymen-atypiske produktion. Men selve sangen fejler intetsomhelst. Her playback-fremføres den i glorious sort/hvid i en optagelse fra BBC 1’s talkshow Wogan…

Hvidt engelsk oprør

18. marts 1977: Samme fredag Iggy Pop udsender sin kunstneriske David Bowie-producerede genfødsel The Idiot, er et helt nyt engelsk punkband på banen. Fra Ladbroke Grove, London kommer The Clash, der med deres debutsingle ‘White Riot’ pludselig er med i den endnu eksklusive klub – sammen med bl.a. The Damned, Buzzcocks og Sex Pistols – af vinyludgivne bands fra den nye engelske scene. Og der er nok at gøre oprør mod i England. Ikke mindst hitlisten, hvis top-3 denne fredag udgøres af Manhattan Transfer’s ‘Chanson D’Amour’, ABBA’s ‘Knowing Me, Knowing You’ (en fremragende sang dog) og Heatwave’s ‘Boogie Nights’. ‘Now the king told the boogie men / you have to let that raga drop’, synger The Clash fem år senere på ‘Rock The Casbah’, men det er her boogie-forbryderne først får besked…

Top-10 i singler med R

Bogstavet R taler med store bogstaver i musik. Selv ordet rocknroll begynder med det. Derfor omhandler denne weekends top-10 kun favoritter indenfor egne 7’er-vinylsingler startende med R. Og som sædvanlig må den enkelte artist kun være repræsenteret gennem én single. Her den endelige favoritliste, og det uden ét ord om de svære fravalg undervejs…

01. The Ramones – Rockaway Beach
02. Roxy Music – All I Want Is You
03. Lou Reed – Crazy Feeling
04. Jonathan Richman – Roadrunner
05. The Ruts – Babylon’s Burning
06. R.E.M. – Driver 8
07. Ronnie Spector & The E Street Band – Say Goodbye To Hollywood
08. The Replacements – Swinging Party
09. Randy & The Rainbows – Denise
10. The Rolling Stones – Star Star

Dead pop stars

Fordi Glasgow’s Altered Images’s ubestridte midtpunkt, charmeuse extraordinaire Clare Grogan, fylder år i dag. Da vi først hørte Altered Images på John Peel, og det var før debutalbummet, stod det uklart om Clare gerne ville være en popcatchy Siouxsie Sioux eller hellere barnestjernen Shirley Temple på helium. Desværre valgte hun det sidste gennem letvægtsjingler som det for hende dagsaktuelle hit ‘Happy Birthday’ og den mindst ligeså enerverende ‘I Could Be Happy’. Her den anderledes hørbare debutsingle ‘Dead Pop Stars’ fra før det gik så galt…

Art of the cover

Hvis der skal vælges ét Elvis Costello-album her, vil det uværgeligt blive hans mesterligt speedede, uforstillede, indignerede og indtrængende This Years Model fra 1978. I dag er det 40 år siden pladen blev udsendt. Den dengang meget efterspurgte Barney Bubbles står bag dette Costello-ikoniske cover. Her fortæller dets fotograf Chris Gabrin om tilblivelsen af billedet:

– The concept of him behind a camera for the sleeve of This Year’s Model had already been chosen, so I decided to equip Elvis with exactly the same tripod and camera as I was using to create a ‘mirror’ for him. Alongside a powerful stereo I kept a large record collection at my Camden Studio, and artists would choose music they enjoyed or were interested in for their sessions. Just as we were about to start shooting, Elvis asked me if I had “Hotel California” by The Eagles, and could I play it? I was puzzled by his choice – until he told me that he loathed the record, but wanted to look really pissed off and angry in the shots! We played the record several times during the session and whilst I directed him, I was also aware of his copying some of my own actions as I took the photographs.

Glem aldrig Raveonettes

Ud af ingenting, som bare lige for at minde os om hvor specielle og gode de er, kommer et nyt The Raveonettes-track, en overligger fra de en-single-om-måneden-sessions, der førte til Atomized-albummet for et år siden. Alt imens rygtes Sune Wagner igang med nyt solomateriale…

Europa Endlos

Denne isnende weekend vil helt sikkert passe perfekt til musikken, stemningen og lydbillederne på svenske Sällskapet’s tredje album Disparition, der udkommer i dag. Thåström har nu forladt sit eget fritidsprojekt, istedet synger berlinske Andrea Schröder – på tysk – for på Thåström-musikerne Pelle Ossler og Niklas Hellberg’s så filmiske musik af et Europa i bevægelse og sammenbrud. På første smagsprøve fra albummet lyder det sådan her…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.