The Velvet Underground’s guitarist Sterling Morrison blev født i dag for 75 år siden i East Meadow, Long Island, New York. Derfor sendes The Velvets ud her med bløde og fantastiske ‘Ride Into The Sun’…
Even ghosts of girlfriends call from Cleveland…
Efter The War On Drugs’ genlydsgivende udgivelse i fredags af karrierehovedværket A Deeper Understanding er der sådan set ikke noget egentligt behov for at beskæftige sig med andre nye albums lige nu, men hey, så rationelt fungerer musikgamet heldigvis ikke. Fortæres hvad elskes og fortæres kan, så her en helt ny sang med et andet albumaktuelt band, der igen igen demonstrerer at den amerikanske rockmusik har det så ufatteligt langt bedre end den engelske i disse år: Cleveland, Ohio’s The National varmer op til septemberudsendelsen af deres længe ventede Sleep Well Beast med ‘The Day I Die’, en af mange nye sange der gik parade til Københavns nye fornemme Haven Festival her i august…
Luna spiller Velvets
Dean Wareham’s Luna med en trofast version af ‘Ride Into The Sun’ fra deres KEXP-session i 2015…
Poetry in motion
Den weekend Arsene Wengers Arsenal kom op til Anfield og blev udslettet.
Dance away a heartache
Skulle måske ikke tro det, men de her muntre fyre kan faktisk indimellem spille overbevisende bold. Søndag eftermiddag kommer de op fra London til Anfield for at vise det og tage tre point. Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Arsenal, søndag, kl. 17.00, 3sport2/downthelocal
Living for the weekend
Med denne weekends Copenhagen Soul Weekender 2017 som undskyldning hermed en ret uimodståelig BBC-dokumentar fra 2014 om northern soul-fænomenet fra Nordengland…
Turn on the bright lights
Ifølge ordet på gaden er der mange udenlandske soulturister i København denne weekend, kommet fra nær og fjern, hovedsageligt for den allnighter som løber af stablen fredag aften på Søpavillionen, hvortil også engelske DJ’s er fløjet ind. Fredag aften byder andetsteds på albumaktuelle Sort Sol, der spiller deres sidste show i år, kl. 20.30 til arrangementet For Evigt Rock på Rødovre Rådhusplæne. Er man til mere hvidt beat end det, spiller Interpol – NYC-bandet Lorenzo fra Baby Woodrose ikke uden humor forleden omtalte som ‘pølsemandens Joy Division’ – søndag aften i DR Koncerthuset, hvor de vil fremføre deres nu 15-år gamle debutklassiske Turn on the Bright Lights. Forstår præcis hvad Lorenzo mener, men Interpol’s numre kan som æstetiske monumenter af lyd og form heldigvis så meget mere end dét. At formen så er faldet gevaldigt siden Our Love to Admire (2007) er en anden og langt mere alvorlig anke, end deres lækre noir-appeal.
Meget apropos den københavnske allnighter kørte The Guardian i går en ‘Northern soul – 10 of the best‘-liste. Vi er slet ikke enige i udvalget – kun én af de ti sange ville komme med på en tilsvarende liste her – men lige netop det er vel genrens charmerende eklektiske natur.
Körkarlen
Thåström udsender ny single i dag. Og ‘Körkarlen’ bevæger sig uden slinger i ekkoet fra Musicland Studios i München, hvor Georgio Moroder i 1977 indspillede Donna Summer’s banebrydende ‘I Feel Love’, til nutidens Stockholm…
Wire’s 154
Punk var meget andet end traditionel rocknroll speedet op og spillet ned som hos nu f.eks. The Damned og The Adverts. Et af de klarest lysende bands fra London var Wire, som med Pink Flag (1977) udsendte det måske allermest forfriskende og nyskabende debutalbum på den nye britiske scene. 20 ultrakorte, kantede men sært catchy numre med nærmest telegramagtige og 100% usentimentale ord om tilværelsens absurditet som sådan i nær og fjern.
Men det er dog bandets tredje album 154 (1979), der i dag endnu mere fremstår som det righoldige skattekort af flugtruter væk fra den gængse rockmusiks slagne vej. Velkendte grundformer brydes op, muteres og genskabes i et kløgtigt arrangeret hele, hvor det iørefaldende gerne går hånd i hånd med det stærkt eksperimenterende, det i et indimellem stærkt støjende men dog altid køligt overblikstøjlet udtryk.
The Smiths’ guitar-es Johnny Marr er stor beundrer af Wire, og i et interview om sine favoritplader med det engelske website The Quietus udtaler Marr følgende om 154:
I think there is an argument to be made for Wire being one of the greatest ever bands to come out of the UK. They have become a band to namedrop over the last 20 years and rightly so. In 1977 or 1978, me and my mates were wagging school and listening to whatever new records were out at the time, and that would be invariably punk records. A couple of my friends were into The Stranglers, which never really did it for me. I was listening to The Only Ones and Generation X and things like that.
When 154 came out it was so startling as it was so ahead of its time. Well, it was of the time but broke away from the norm, which was very much still rooted in an aggressive rock & roll heartland. Wire really stretched sounds and included keyboards on their records, which at the time was a very brave move. I am trying my hardest not to use the word ‘arty’ but in this case, they owned that word.
I had left school at that time and moved away from my parents and was living on my own. That period was key for me as a person and Wire’s approach to guitar was just something I couldn’t ignore. It was a real pointer away from the blues-based guitar playing which dominated pop music – including punk – since rock music had started. As a young guitar player, discovering 154 showed me a world that was an alternative way of looking at the instrument. It has stuck with me all the way through my career.
Picture this
Den amerikanske street artist Shepard Fairey færdiggjorde i går på Manhattan dette hyldest-vægmaleri til Blondie, for enden af Bleecker Street ved Bowery. Både Debbie Harry og Chris Stein var personligt tilstede ved begivenheden…
Kom og oplev alle fire
Skarp 1977-tourannonce for en dobbeltkoncert med de to London-punkbands The Damned og The Adverts. Men dens udsagn er pral fra ialfald The Adverts’ side: Deres tidsklassiske ‘One Chord Wonders’-debutsingle (1977) på Stiff Records er således bygget og spillet på hele fire akkorder.
Hårde tider
Det slet ikke uefne californske retroband Allah-Las løb igen i går ind i den nye verdens alt andet end retroproblemer, da et show i Rotterdam måtte aflyses med kort varsel pga. konkret terrorfrygt og bandet straks eksorteres væk fra venue af en større hollandsk politistyrke. Allah-Las’ navn – taget i 2008 og angiveligt uskyldigt inspireret af The Jesus And Mary Chain – er i disse let antændelige tider blevet en rød klud i visse fundamentalistiske kredse, og derfor oplever det ellers helt igennem harmløse band nu en negativ opmærksomhed, de helt sikkert helst var foruden. Her ‘Sandy’, den nok bedste sang fra debutalbummet Allah-Las (2012)…
European night
Liverpool – Hoffenheim, onsdag, kl. 20.45, 3Sport1/downthelocal
Oh yes, love will tear you apart
Det er Ian Curtis bryllupsdag i dag. Gift med Deborah i 1975, borgerligt festklædt på vej mod et kort uforløst liv, fanget mellem pligt og fornøjelse, arbejde og musik, kone med baby kontra belgisk muse. Oh, Manchester, so much to answer for.
Luna synger The Cure
På solformørkelsesdagen offentliggjorde Pitchfork meget passende denne nye cover med Dean Wareham’s glædeligt genforenede Luna. The Cure’s ‘Fire In Cairo’ tages under nænsomt kærlig behandling og lyder her nærmest som er den skabt for NYC-bandets cowboybløde storbylyd. ‘Fire In Cairo’ er taget fra covervante Luna’s nye coveralbum A Sentimental Education, som udsendes 22. september og har følgende tracklist:
Fire in Cairo (The Cure)
Gin (Willie Loco Alexander)
Friends (Velvet Underground – sorta, it was written after Lou Reed had left the band)
One Together (early Fleetwood Mac)
Most of the Time (Dylan)
Sweetness (YES)
Letter to Hermione (Bowie)
(Walking Thru’ the) Sleepy City (Jagger/Richards)
Let Me Dream if I Want to (Mink DeVille)
Car Wash Hair (Mercury Rev)
Samme dag udsender Luna tillige instrumental-EP’en/mini-albummet A Greater Place Of Safety. Så mangler vi vel bare et nyt album med eget materiale. Her EP-tracklist:
GTX3
A Place of Greater Safety
Captain Pentagon
Around and Around
Ides of March of the Trolls
Spanish Odyssey
