Imens i Paris

September 1976: Sex Pistols spiller to shows i Paris. Flere SP-tilhængere er rejst med over fra London for at se dem. Her er det det såkaldte Bromley Contingent, som er ude på boulevarderne i dagslys. Genkender hende i de røde bukser ude til venstre, der snart danner sit eget punkband, hvor hun optræder under navnet Siouxsie Sioux. Og ham med mørke solbriller hedder William Broad, men lige om lidt affarver han sit sorte hår og bliver kendt som Billy Idol i Generation X. Musik kan.

Dreaming is free…

Favoritsingle med Blondie? Den er svær, kandidaterne står i kø, men valget vil mange dage falde på Eat to the Beat-åbningsnummeret ‘Dreaming’, der kom som 7″er to uger før selve albummet. Der er noget specielt magisk over sangmelodiens trappe op til omkvædet. For slet ikke at tale om Clem Burke’s powerhouse-trommespil, der gør et medium-tempo popnummer til noget langt mere eksplosivt berusende. Altsammen en perfekt ramme for Debbie Harry, hvis vokale stråling står blændende. ‘Dreaming’ blev udsendt 14. september 1979…

Skotsk northern soul

Et markant stykke northern soul skotske Brooke Combe fredag har udsendt på single. Hvis hun kan komme op med fire-fem ligeså stærke numre på et forhåbentligt kommende album, må der vente en stor karriere forude. Får at vide fra normalt pålidelig kilde, at James Skelly fra The Coral skal være inde over Brooke Combe’s musik…

Europa før regnen

12. september 1980, dagen da de forvoksede skotske hvalpe fra Simple Minds bliver til mænd ved udgivelsen af Empires And Dance, den åbne dør til fremtiden der præsenterer en flimrende vision gennem en ny pro-europæisk musik og feberhede sansninger af den moderne fragmenterede tid. Senere skal mikrofonfører Jim Kerr blive en af sin poptids store romantikere, men hertil er det slet endnu ikke kommet på den hvide plade med det bløde lys. Som Christopher Isherwood i førkrigsklassikeren Goodbye to Berlin er Kerr også på Empires And Dance kameraet med den åbne linse, der passivt og uden tanke for sig selv optager alt hvad han ser…

To be insulted by these fascists, it’s so degrading…

12. september 1980 er ikke blot fredagen i England hvor Simple Minds udsender Empire And Dance, hvor XTC udgiver The Black Sea og hvor Stiff Little Fingers er ude med livealbummet Hanx. Nej, den centrale albumudgivelse – for der er også nye singler med bl.a. The Specials og Bob Marley – den dag er vel utvivlsomt David Bowie’s nye Scary Monsters (and Super Creeps), hvor den bevidst løse sangskrivning og form fra forgængeren Lodger (1979) strammes gevaldigt op på det værk, der nu står som en så vanvittigt givende dyst med de postpunk-genrens redskaber og landvindinger, Bowie selv var med til at bane vejen for i årtiet før.

New York

New York City fylder i medier og tanker sådan en 11. september. Her Wigan, Lancashire’s Richard Ashcroft med den pulserende, nærmest berusede kærlighedssang han skrev til den mægtige by året før tårnene faldt…

Musikken der tager os

Det er denne uge allerede blevet et år siden Thåström udsendte ‘Solen I Den Vänstra’ som forløber for sit kommende album. Svært nu som da at forestille sig en mere velpassende sang som ledsager til disse sidste dage af brugt sommer og opbrud på vej. Thåström tog naturligvis sangen med ud på scenerne, da han turnerede sin plade i vinter. Men det var først senere på sommerens opfølgningstour, da guitarist Christian Kjellvander i arrangementet skiftede fra diskret ledsagende akustisk til mere nervesitrende elektrisk, at den endelig fik sit helt eget frie levende liv og kunne indfri løfterne fra denne så velsatte pladeudgave…

Som en varm famn du glömt bort
Som en väg du bara råkat ta en kväll
Som något du knappt ens vågat drömt om
Du får tro mig om du vill

Hvad er familie?

Da jeg var teenager hørte jeg Baxter Dury’s far en hel del, og Baxter var endda selv med på frontcoveret af Ian Dury’s centrale album New Boots and Panties!! (1977). Så da faren var død for tidligt og Baxter pludselig dukkede op i musik med sin egen, havde jeg en vis form for naturlig beskyttertrang over for ham, og har således fulgt hans karriere på afstand. Måske derfor er det en glæde, når Baxter Dury rammer den rent på dagens nye single i sit specielle mix af electrobanger-musik og spoken word-excentricitet. Tænker hans far ville være stolt over at høre det her nummer fra sin søn…

En amerikansk klassiker?

Lust for Life, Iggy Pop’s andet soloalbum, udkom 9. september 1977. At tale om en amerikansk klassiker er måske lidt misvisende i dette tilfælde, hvor pladen i så stor grad bærer bræg af den europæiske by (Vestberlin), den blev skrevet og indspillet i, samt af den englænder (David Bowie), der producerede og skrev hovedparten af albummets så vitalt lydende musik. Her sidste nummer på side 1 fremført live i 2016 under den korte lyksaglige Europa-forårstour, hvor Iggy Pop turnerede Lust for Life, The Idiot (1977) og da helt nye Post Pop Depression med sit Josh Homme-styrede bedste backingband ever…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.