Debutplader kan ofte vise sig svære at leve op til sidenhen. Sådan bliver det for Manchester-bandet The Chameleons, som 8. august 1983 udsender deres Script of the Bridge. En første plade som på forunderlig søvngængeragtig vis spinder en vemodigt drømmende postpunk, der leveres med lige den håbefulde uskyld, der kun hører debutanter til. Her er det ‘Less Than Human’, et af albummets mere stille øjeblikke, der sendes ud som ambassadør for pladen…
Intet som den ægte vare
Der er et før og et efter. “Learned more from a three-minute record / than we ever learned in school…”, som Springsteen synger det. Var 13 år da jeg så dette klip på engelsk TV…
Still Pretty Vacant after all these years
Et Sex Pistols-tributeband med de oprindelige medlemmer. Sådan beskrives det band (med Frank Carter som stand-in for Johnny Rotten) der turnerer europæiske festivaller denne sommer i kommentarerne under følgende nye koncertoptagelse fra den franske Hellfest Open Air. Og det er en sær størrelse med disse mange Bollocks-sange, der i dag står som regulære museumsstykker, men alligevel bliver kradsbørstigt levende, når Jones, Cook og Matlock sammen spiller dem ud igen med den klassiske Pistols-lyd. Naturligvis brister autencitetsboblen så med Frank Carter, der hårdt slid tiltrods aldrig kan blive andet end denne fests nødvendige karaoke-moderator, en loyal men helt igennem harmløs Johnny Rotten-ersatz. At retro-showet alligevel fungerer siger nok mest om materialets slidstyrke, men også lidt om behovet efter en rockmusik, der kan vise tænder og bide til. Det lader den her ialfald helhjertet som om den gør, hvad den jo netop gjorde. Så efter nogle kolde øl er Sex Pistols feat. Frank Carter formodentlig en glimrende aften ude at råbe med på. Som Sleaford Mods med musik til.
Inspirationen bag True Faith
Jens nævnte “True Faith” med New Order her for ganske nylig, og musikvideoen af Philippe Decouflé husker jeg lige så godt som selve sangen. Her er den korte video, der var inspirationskilden bag. Den serbiske performancekunstner Marina Abramović og hendes daværende partner Ulay (alias tyske Frank Uwe Laysiepen) optræder i dette lille klip.
Senere gik de to fra hinanden og mistede kontakten. Der er et gribende klip på YouTube fra den dag, der mødtes igen efter mange års adskillelse. Abramović lavede performance-kunstværket The Artist is Present, og Ulay dukkede uanmeldt op.
På vej
7. august 1981: Europa som puls og æstetisk rejse – en bevidst modernistisk antitese til den traditionelle amerikanske rock-tradition – på Simple Minds’ syvende single, paradoksalt nok iøvrigt med tekstligt udgangspunkt i bandets første besøg i netop USA. ‘Love Song’, en forløber for Sons and Fascination/Sister Feelings Call lige om hjørnet, slet ikke ulig ‘I Travel’ fra året før, der også mixer et insisterende discobeat med kølige postpunk-synths. Promo-videoen er stadig seværdig; unge mænd med kollektivt selvværd på vej mod at blive voksne, gives det bedre?
Way Out West torsdag
Vi retter øjnene mod denne weekends store skandinaviske festival, Göteborg’s Way Out West, der fra i dag ruller sig ud i Azaleaparken, oppe over Masthugget. Bare torsdag kan prale med store headlinere som Beth Gibbons, Quuens of the Stone Age, Iggy Pop og Fontaines DC. Her er det Josh Homme’s topkompetente band i aktion sammen med PJ Harvey…
De 12 bedste aftener
Morrissey har – lidt unfair overfor dem der kom andre steder og troede de havde en helt speciel aften – lavet en top-12-liste over shows på den netop overståede tour. Og naturligvis er hans seneste show listet som det allerbedste. Måske Morrissey’s følgere tilsvarende skulle lave en top-12 over alle de aflyste shows på touren?
1. OSTUNI italy
2. ROME italy
3. MANCHESTER england
4. KRAKOW poland
5. COLOGNE germany
6. LUCCA italy
7. BERLIN germany
8. MUNICH germany
9. LEIPZIG germany
10.GLASGOW (2nd) scotland
11. COPENHAGEN denmark
12. PARIS france
Man kunne også fremkomme med en top-12 over slagfærdige Morrissey-sange, der ikke blev spillet på den netop overståede tour. Måske ‘Dagenham Dave’ fra mesterpladen Southpaw Grammar (1995) så ville være med…
Art of the goth-cover
Således kom Bauhaus’ debutsingle indpakket, udsendt udelukkende som 12″er dags dato i 1979. Kan man kalde den dag for fødselsdagen for genren goth? Tror det næsten.
I feel so extraordinary…
Hvilken perfekt sommersingle New Order søsatte 20. juli 1987 med ‘True Faith’ på A-siden og den forbløffende nok ligeså stærke ‘1963’ på B-siden. 6. august optrådte Manchester-pionererne live med ‘True Faith’ på BBC’s Top of the Pops…
Springsteens spor
Nu trænger vi virkelig til at høre noget country. Jeg har købt Tracks 2: The Lost Albums af og med Bruce Springsteen. Det er syv albums fra perioden 1983 til og med 2018, som ikke er blevet udsendt før nu.
Ihukommende de mildt sagt skuffende Human Touch og Lucky Town fra 1991, der var ved at få mig til helt at miste troen på Bruce Springsteen, kunne man frygte det værste. Men det er ikke andenrangs-materiale, der er her. Tværtimod. Der er masser af gode og i en hel del tilfælde guldrandede sange, der først nu ser dagens lys. Albummet Streets of Philadelpha Sessions, der fortsætter lyden med loops og beats fra sangen “Streets of Philadelphia”, holder jeg allerede meget af. Hvorfor det aldrig blev udsendt, er mig en gåde. Det ville have fået mig til at genfinde troen allerede i 1994.
Og så er der L.A. Garage Sessions ’83, som er det manglende led mellem de meget forskellige Nebraska og Born in the U.S.A., som gør at jeg pludselig forstår hvad der gik for sig i tiden imellem de to. Og så holder jeg også af Somewhere North of Nashville, der er en slags ukendt makker til Western Stars. Her er der både enkle country-rocknumre og egentlige country. Men alle syv albums er værd at høre og udgør en vigtig tilføjelse til Bruce Springsteens værk.
Lyt til “Janey, Don’t Lose Heart” fra Somewhere North of Nashville, oprindelig indspillet som b-side i 1984, men her i en overrumplende country-udgave. (Bamses Venner har faktisk indspillet en fladtrådt udgave af samme sang med dansk tekst, men det kan den jo ikke gøre for.)
This is Radio Hiroshima
Som verden går sin gang er det måske fair nok at bruge 80-årsdagen for USA’s atombombe-sprængning 500 meter over Hiroshima til en post her med The Church’s vitaminfyldte 1999-version af Ultravox’s ‘Hiroshima Mon Amour’ fra 1978.
…Riding inter-city trains
Dressed in European grey
Riding out to Echo Beach
A million memories in the trees and sands, oh no
How can I ever let them go?
Hiroshima mon amour…
This is Radio Etienne
St. Etienne. Eller Saint Etienne. I 1970’erne navnet for mange af os på den grøntrøjede franske fodboldklub, som på Hampden Park i Glasgow var uheldige med at tabe 1976-finalen i Mesterholdenes Europa Cup til Bayern München. I 1990’erne var Saint Etienne derimod navnet på et af de mest tilfredsstillende elektroniske popbands fra dét unge London, der både gik til raves og Britpop-koncerter. Dette band findes ligeledes endnu, selvom dets sidste nye album nogensinde – nej, det er ikke en opløsning, hævdes der hårdnakket – udsendes til september. Denne single er blevet udsendt i dag…
What’s her name?
3. august 1972 udsender nye Roxy Music sin første single, sært nok to måneder efter debutalbummet, som ‘Virginia Plain’ (i den europæiske version) oprindeligt ikke er med på. Med dette nyindspillede og mere form-simple nummer er dørene pludselig åbne til både Top of the Pops og status som kamera-karismatiske popstjerner, det sidste noget især forsanger Bryan Ferry synes som skabt til…
He will see you in far-off places
Det som startede i Reno 26. april, sluttede i aftes i Ostuni i det sydøstlige Italiens Puglia-region. Taler om Morrissey’s kaotiske tour, der kom i mål efter hele 16 aflysninger undervejs. Det sidste skal der ikke tales mere om lige nu, istedet blot vises den eksotiske udsigt fra scenen den sidste aften, samt selve det specielle landskab der blev spillet ud. Det er også en særpræget vej Morrissey’s karriere tager geografisk i disse år.
Under vandet
Nation of Language udsender deres nye album den 19. september i år. Her er en sang fra Dance Called Memory. Paul Humphreys og Andy McCluskey fra OMD har ikke levet forgæves, og heldigvis for det.