Et ret fantastisk ord på tysk og nu også titlen på den helt nye single med Ian Dury’s søn Baxter, som på støt elektronisk kurs lyder mere og mere som en kreativ engelsk klasses raffinerede svar på øl-råberne fra Sleaford Mods, ikke nogen dårlig ting nødvendigvis…
The Clash – og Black Sabbath
The Clash havde som bekendt to trommeslagere: Terry Chimes og Topper Headon. Begge var (ligesom de andre i The Clash) særdeles kompetente musikere. Chimes var med på debutalbummet The Clash, hvorefter han blev erstattet af Headon, der var med til skrive (og spillede de fleste instrumenter på) “Rock The Casbah”. Headon blev fyret efter Combat Rock, så i musikvideoen for “Rock The Casbah” ser man – Terry Chimes, der nu var med igen. Headon var (forståeligt nok) meget fortørnet over det syn.
En del ved, at Headon fik alvorlige rygproblemer og at Chimes senere blev kiropraktor. Ikke så mange ved, at Terry Chimes efter The Clash fortsatte musikkarrieren i bl.a. Black Sabbath, hvor han var med i 1987-1988. Tony Iommi var på det tidspunkt det eneste oprindelige medlem i bandet.
Dancing with the Europeans
‘Europe is our playground’ sang Suede det lysende optimistisk i sin første storhedstid nede i forrige årtusinde. Og samme bekendelse til et kontinentalt fællesskab ligger måske endnu tungere på denne nye single fra det vedholdende London-band…
Os er en evig frelser født?
Nick Cave and the Bad Seeds’ monumentale udladning ‘Tupelo’, der lader Elvis Presley føde i forældrenes fattige skur som forløseren af Tupelo’s – og alverdens – elendighed blev udsendt i dag for 40 år siden. Derfor har den personlige ven, instruktøren Andrew Dominik produceret denne AI-genererede video, som Nick Cave i dag selv har lagt op med Red Hand Files-anbefaling på sin YouTube-kanal. Hvad man egentlig skal synes om AI som kreativ tids- og virkeligheds-manipulator kan være svært at sætte præcise ord på; denne video gøre det ikke mindre kompliceret…
– I watched Andrew’s film, then watched it again. I showed it to Susie. To our surprise, we found it to be an extraordinarily profound interpretation of the song – a soulful, moving, and entirely original retelling of ‘Tupelo’, rich in mythos and a touching tribute to the great Elvis Presley, as well as to the song itself. The AI-animated photographs of Elvis had an uncanny quality, as if he had been raised from the dead, and the crucifixion-resurrection images at the end were both shocking and deeply affecting. Susie and I were blown away. As I watched Andrew’s surreal little film, I felt my view of AI as an artistic device soften. To some extent, my mind was changed. “It’s a tool, like any other,” said Andrew.
Fan mail
Hope despite the times
Bedste plade med de lige nu sært glemte, tidligere verdensmestre fra R.E.M.? Nej, herfra bliver det ikke den ofte hyldede Automatic for the People, det modne mesterstykke der først så de aftagende dages lys i efteråret 1992, men derimod og uden nogen tvivl Lifes Rich Pageant, Athens, GA-bandets fjerde album, der udkom 28. juli 1986. Specielt de første fire sange på side 1, den på albummet såkaldte Dinner Side – ‘Begin The Begin’ > ‘These Days’ > ‘Fall On Me’ > ‘Cuyahoga – er velsagtens den stærkeste samlede sekvens af numre/sange i R.E.M.’s løbebane. Her dog en fremstormende galophest fra side 2’s Supper Side, et nummer så fint at ikke engang en banjo-intro kan ødelægge helhedsindtrykket. Tillykke med fødselsdagen til Lifes Rich Pageant, hvis cover star med de heftige øjenbryn forbliver trommeslager Bill Berry…
Soundtrack til juli
Jagger
The Rolling Stones’ forsanger Mick Jagger fylder 82 i dag. Så her er han i 1965, et af Rolling Stones’ allerstærkeste år, med en single, der må have lydt vild og frigjort dengang. Det gør den egentlig stadig…
Som lange tog af længsel
Thåström for en uge siden på Gotland, hvor arrangørerne havde begået den fejl at lade scenen stå i skarpt modlys fra aftensolen. Det sker ikke i aften i Helsingborg, hvor der spilles med ryggen mod Øresund. På setlisten vil være dette genopdagede nummer fra Kärlek Är För Dom (2009), hvor Thåström for anden gang på få år – ‘Främling Överalt’ på Skeboskvarnvägen 209 (2005) var første – synger om lange tog, der kører bort.
Soundtrack til juli
Mamma Roma
Scenen var endelig sat
Efter en række igen uforklarlige aflysninger ovre sydøstpå i Europa genoptog Morrissey og hans hårdtprøvede band i aftes deres tour i Gardone Riviera ved Gardasøen. Og sikke en dramatisk flot scene der ventede det håbefulde italienske publikum, som fik serveret dette smukke billede af Pier Paolo Pasolini som scene-backdrop før showtime. Mon Morrissey’s ‘Life Is A Pigsty’ iøvrigt skulle være inspireret af Pasolini’s 1969-film Svinestien?
Lyden af den engelske stålby
Nede fra Sheffield i Yorkshire’s bakker kom et band, hvis akavede forsangers private besættelser og observationer pludselig blev en hel nations. Det høres hvorfor på dets nye single ‘Tina’, der har fået levende billeder at synge med på…
Lyden af engelske industribyer
Black Sabbath og Joy Division dukkede op med ti års mellemrum i henholdsvis Birmingham og Manchester og selv om de umiddelbart virkede som modsætninger, er der et slægtskab mellem deres dystre, tunge og ofte bas-drevne lyd. Begge bands havde endda samme slags besætning: guitarist, bassist, trommeslager og vokalist (Ian Curtis spillede guitar, men ikke så tit). Dybest set er der en særlig lyd af engelsk industriby, disse to stilskabende bands havde fælles.
I et interview fra 2015 siger Andy Cairns fra det irske band Therapy? at
At the school I went to, it was very uncool to buy the NME and Sounds. I bought both and used to get into arguments about how I thought there was common ground between Black Sabbath and Joy Division. There was something very funereal about them both and they had a great sense of doom. You’ve got the grey and rubble of post-war Manchester and the black furnace fog of the Black Country, where Sabbath are from. Then play a song like Day Of The Lords and then something of Black Sabbath’s first album – the guitars are huge.
Jeg ved ikke, om Ian Curtis og de andre var direkte inspireret af Black Sabbath, men de må have kendt til dem. Og jeg har faktisk aldrig tænkt over dette før, men outroen fra “War Pigs” (en Black Sabbath-klassiker fra Paranoid og en antikrigs-sang, der stadig er sørgeligt aktuel) og outroen fra “New Dawn Fades” (en Joy Division-klassiker fra Unknown Pleasures) minder forbløffende meget om hinanden. Hør bare sammenligningen ovenfor.
Sort sabbat
Min berøringsfalde med Ozzy Osbourne? Køber i 1979 debutalbummet med det kulørte californiske punkband The Dickies. En af pladens numre viser sig at være en cover af Black Sabbath-nummeret ‘Paranoid’. Som alt andet med Dickies er deres version letbenet, hurtigt spillet og slet ikke uundværligt god…