Denne weekend er det blevet hele absurde 45 år siden Blondie fra Lower East Side i New York City udsendte en af sine allerbedste singler. ‘Dreaming’ er skrevet i fællesskab af Chris Stein og Debbie Harry, men det er Clem Burke’s vildt offensive amfetamin-trommer som driver nummeret frem til sin endestation af bemærkelsesværdig vitalitet. Passende derfor at han på scenen er placeret allerforrest på denne Top of the Pops-optræden…
Den allerførste store plade der udkom og farvede tiden, da jeg kom til København var Simple Minds’ New Gold Dream (81-82-83-84). Det forfinede album, der stadig gløder af en helt speciel vægtløshed i spil, udtryk, produktion og mix, har fødselsdag i dag. Her singlen ‘Glittering Prize’ der blev udsendt allerede i midten af august som budbringer for det snartkommende mesteralbum. Det er vel først og fremmest Derek Forbes’ atypiske og innovativt melodiske bassspil, der bærer nøglen til bandets så specielle musikalske lethed på dette tidspunkt…
Canadiske TR/ST udsender sit femte album Performance i dag, og tager i den forbindelse på tour, hvor koncerten til oktober på Loppen i København meldes udsolgt. Sådan lyder Robert Alfons anno 2024 på det nye albums anden skæring ‘Regret’…
Sidste sang på side 1 på Simple Minds’ tredje album, den ny-europæiske coming of age-drømmesynsregn Empires and Dance, hedder ‘This Fear Of Gods’. Har nogle gange svært ved at høre det mageløse, langsomt udviklende stemningsnummer uden at tænke på, om samtidige Talking Heads’ musik ville have lydt ca. sådan her – transcendent, dog så anderledes rytmisk firkantet – havde de i stedet været et europæisk band. David Byrne er jo iøvrigt rent faktisk af skotsk oprindelse, født i Dumbarton, kun 20 km fra Simple Minds’ hjemby Glasgow. Empires and Dance udkom dags dato i 1980…
Ja, for 44 år er vel set i det store billede bag tidens flygtige rasen ingen alder? Du kom til verden 12. september 1980, helt forskånet for det åbenlyse besvær og de fødselskomplikationer, din kun 16 måneder ældre storesøster Lodger måtte gennemgå. Du var fra første dag et særegent, indtagende barn, og du er gået nærmest legende gennem din ungdom og blevet voksen af år med en ubesværet ynde, der kun er de færreste forundt. Vi fejrer dig her i dag med et spolebånds-scannet foster-lydbillede fra før du blev til, hvor man alligevel klart fornemmer den store betydning af, hvad der snart er på vej…
Tekst/Musik: Kliché
I dag er der kommet både frontcover og tracklist på det nye Thåström-album, der udsendes 18. oktober:
Læste en svensk anmeldelse af den nye Thåström-single, hvor anmelderen mener, Thåström’s store kvalitet er, at han “manar oss till frihet och tröstar oss till att tro på något större, att änglar och helgon, eller musik, människor eller platser man älskat men glömt bort, finns där för oss när ingenting annat ter sig verkligt eller värt att satsa på”. Tankevækkende; at genfinde tidens – og måske sin egen – trængte sjæl gennem selektivt fokus og en proaktiv eskapisme. Så her et skud Ramones…
Vi starter den nye uge med lidt død omkring øjnene. For op til weekenden gik den engelske session-bassist Herbie Flowers bort, 86 år gammel. Ikke mange kender måske hans navn, men han er blevet hørt af de fleste, nok specielt for den signatur-bassgang – der er faktisk to instrumenter i den; den dybe tone er en kontrabas, den lyse en elektrisk bass – han fandt på og spillede så fornemt til Lou Reed’s Lou Reed-klassiske ‘Walk On The Wild Side’. RIP Herbie Flowers!
I dag udkommer Thåström endelig med sin første nye musik i tre år. Og albumforløberen ‘Solen I Den Vänstra’ lyder straks som en smuk vinder, der i association her denne hede nat umiddelbart kaster pile tilbage til så forskellige tidligere Thåström-fakler som ‘Beväpna Dig Med Vinger’, ‘Die Mauer’ og ‘Aldrig Av Med Varandra’. Men egentlig er det forkert at skrive den slags, for først og fremmest smager denne nye ubeskrevne sang jo heldigvis af noget nyt og ukendt; altid på vej. Enjoy!
Beatles-coverversioner er nitten ud af ti gange noget man bør holde sig meget langt fra. Er der da overhovedet undtagelser? Jo, i 1976 udsender brødrene Mael – bedre kendt som Sparks – en enkeltstående single, hvor de backet af et mægtigt orkester giver en overdådig fortolkning af The Beatles’ ‘I Want To Hold Your Hand’. På deres cover rykkes sangens etablerede grundstemning fra purung, regelret Merseybeat helt over til et voksent sommertids-USA af summende græsplæne-vandere, cocktailshakers og den fjerne lyd af Burt Bacharach-plader spillet ned gennem dalen…